Muslimer holder fredagsbøn i kirken – den tyske præst er begejstret og siger ja, ja, ja 

Modelfoto/Colourbox

I Neukölln kunne muslimer afholde deres fredagsbøn i kirken. (Den 22/5 2020)

 

Der var ikke plads i Dar Assalam moskeen.

 

Det skyldes “corona-regler”.

 

Der er i Tyskland åbnet op for gudstjenester, men folk skal holde en afstand på mindst halvanden meter.

 

Præsten Monika Matthias deltog begejstret i den islamiske gudstjeneste.

 

“Selv kirkens præst deltog i højtideligheden”, skriver BBC.

 

Den kvindelige præst udtaler :

 

“Jeg holdt en tale på tysk. Og under bønnen, kunne jeg bare sige ja, ja, ja, fordi vi har de samme bekymringer og vi vil lære af jer. Og det er smukt at have det på den måde med hinanden”.

 

På engelsk var formuleringen, “to feel that way about each other”.

 

Solidarisk – noget man er begge to

Islam og kristendom er forskellig.

 

Det har mange præster ikke opdaget.

 

Eller også fornægter de det, fordi deres korrekthed overskygger deres forpligtelse.

 

Ligner præsteløftet i Tyskland det danske, så er Monika Matthias forpligtet til, at arbejde for kristendommens udbredelse, forsage djævelen og kæmpe mod lærdomme der strider mod den kristne tro.

 

Det kan også godt være, at nogle præster vil gå forrest som gode eksempler. Rummelige og altfavnende.

 

Men uanset hvad årsagen er, så “skydes islam noget i skoene”.

 

Islam skydes gensidighed i skoene.

 

Islam skydes en solidarisk forholdemåde i skoene.

 

Islam skydes næstekærlighed til kristne i skoene.

 

Imidlertid, så er en sådan solidarisk og kærlig indstilling overfor kristne og alle andre ikke muslimer – vantro – ikke den gennemgående forholdemåde i islam.

 

Sura 98:6 De der er vantro, både blandt skriftens folk og de andre, vil komme i Helvedes ild, hvor de vil riste i al evighed. De er de værste skabninger.

 

Det eksempel afspejler desværre den røde tråd i de hellige islamiske skrifter.

 

I islam er vejen ensrettet

Robert Spencer spørger med rette : “Sagde muslimerne virkelig, at de gerne ville lære af de kristne. Eller formoder Monika Matthias bare, at hendes følelser er gengældt” ?

 

Han svarer selv på spørgsmålet : “at det er ekstremt usandsynligt” eller med hans egne ord “unlikely in the extreme”, og remser op : Sura 98:4-6, 5:14, 5:17, 4:157, 4:171, 5:116, 19:35, 9:30-31 og 9:29.

 

Sura 9:29 påbyder meget direkte, at bekæmpe dem der ikke tror på Allah og ikke bekender sig til den sande religion. Se jihadwatch.org her.

 

Det er muligt at nogle af de muslimske gæster i deres stille sind gerne vil lære, og nærer den samme sympati som Monika Matthias, men så er det noget der skal forblive i deres stille sind.

 

Fordi islams lære – den røde tråd – er en helt anden.

 

Gid det ikke var.

 

Gid dog bare, at ønsket om at lære af hinanden var gensidig, og Monika Matthias menighed på sigt bliver inviteret til Dar Assalam moskeen, for der at bede kristne bønner.

 

Men det er usandsynligt.

 

Lang ventetid

I kirkerne prædikes der “du skal elske din næste”.

 

Det er den rigtige indstilling. Sådan burde det være.

 

Men for at forstå, hvorfor det er usandsynligt, at Matthias menighed bliver inviteret til Dar Assalam moskeen, og afholde en kristen gudstjeneste, sådan at muslimerne der kan lære af de kristne, så må man gøre sig noget helt grundlæggende klart.

 

I islam er mennesker ikke ligestillet.

 

Der skelnes, og der er i et og alt forskel på muslimer og ikke muslimer – vantro.

 

I andre ord, så regnes vantro – deriblandt kristne – ikke for at være muslimers næste.

 

En invitation fra Dar Assalam moskeen, eller nogen anden moske, har derfor lange udsigter.

 

Uendeligt lange.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…