Merkel bruger migranterne på Lesbos i sit politiske spil – hun skal stoppes

Den kæmpestore Moria-flygtningelejr på den græske ø Lesbos brændte ned. Grækenland har anholdt seks afghanske flygtninge for at have påsat branden. Motivet var tilsyneladende at lægge pres på den græske regering og EU for at lade migranter strømme væk fra Lesbos og ind i Europa.

 

Denne opfattelse underbygges af, at migranterne viser ringe interesse i at flytte ind i en ny og meget bedre flygtningelejr, som er blevet bygget.

 

De vil ikke ind i en ny flygtningelejr. De vil til Europa, først og fremmest Tyskland, selv om de fleste af dem ikke er reelle flygtninge.

 

Kold skulder til Merkel

Nu får de hjælp fra Tysklands kansler Angela Merkel. For anden gang på få år åbner Merkel nu for asylstrømme til Europa. Tyskland er i første omgang parat til at modtage omkring 1500 migranter.

 

Merkel giver indtryk af, at hun vil hjælpe Grækenland ved at åbne for flere migranter til Europa. Men sådan ser grækerne absolut ikke på det.

 

Merkel giver også indtryk af, at tilbuddet om at modtage migranter fra Grækenland er et skridt mod at realisere hendes store drøm: en fælles europæisk asylpolitik.

 

Men de fleste andre EU-lande er lunkne over for tanken om at modtage andet end rent symbolske grupper af asylansøgere fra Grækenland.

 

Mindelser om 2015

Foreløbig forsøger Merkel at trække andre med ved at tilbyde modtagelsen af 1.500 migranter fra Lesbos i Tyskland.

 

Det kan blive til flere, sådan at Tyskland igen bliver indgangsporten for en øget tilstrømning til Europa – ligesom det skete i større målestok med flygtningekatastrofen i 2015.

 

For anden gang åbner Angela Merkel nu for flygtningestrømme til Europa.

”Mutti”

Merkels planer om at tage mod flygtninge fra Grækenland skulle forestille at hjælpe Grækenland. Men Grækenland ønsker ikke denne hjælp!

 

Grækerne frygter nemlig med god ret, at flygtningestrømmen til landet vil vokse voldsomt, hvis migranterne får håb om, at de via Grækenland kan komme videre til de rige europæiske lande – specielt Tyskland.

 

De ønsker absolut ikke at blive migranternes første station på vejen til Tyskland. Sådan som Ungarn blev det i 2015, hvor Merkel også gav den som migranternes store ven og ”Mutti”.

 

Den græske frygt for en voksende migrantstrøm bliver forstærket af, at EU’s asylaftale med Tyrkiet er brudt sammen. Tyrkiet aftager ikke de asylansøgere fra Grækenland, som de skulle ifølge aftalen.

 

Hvis flere og flere bliver lokket til Grækenland af drømmen om det rige Tyskland, vil Grækenland altså i høj grad komme til at hænge på dem.

 

Flere asylansøgere til Danmark?

Grækerne frygter også, at de bliver ofre for Merkels drømmeprojekt: en fælleseuropæisk styring af asylpolitikken.

 

Reaktionen fra de andre lande på dette projekt er dog lunken. Tilbuddene om at aftage migranter fra Grækenland er ret beskedne.

 

Men den store frygt er, at mange migranter alligevel vil strømme ind i Europa.

 

Først vil de forsøge at komme over på det græske fastland. Det er ikke mindst dette mål, som synes at ligge bag den bevidste ødelæggelse af Moria-lejren på Lesbos.

 

Når de så er kommet over til det græske fastland, vil de søge alle mulige veje for at komme videre til Europa – specielt Tyskland.

 

Danmark er ikke direkte berørt af Merkels store asylplaner. Vi er nemlig ikke med i EU’s fælles asylpolitik. Men indirekte kan vi i høj grad blive berørt.

 

Hvis Merkel får åbnet for nye asylstrømme til Europa, vil der også komme flere asylansøgere til Danmark – sådan som det skete i stor målestok i 2015.

 

De gode tyskere

Hvorfor agerer Merkel, som hun gør? Hvorfor maser hun på for at hjælpe Grækenland af med flygtninge, når Grækenland udtrykkeligt frabeder sig denne hjælp, fordi det vil øge asylpresset?

 

En væsentlig del af forklaringen skal nok søges i Tysklands historie.

 

På grund af nazismen og Anden Verdenskrig har Tyskland et stort behov for at vise, at man afviser enhver form for nationalisme og søger fælleseuropæiske løsninger. Ingen understreger så meget en fælleseuropæisk asylpolitik som Tyskland.

 

Samtidig har man stadig et stort behov for at fremstå som de gode tyskere. Her spiller flygtningepolitikken en ekstremt stor rolle i den tyske selvforståelse.

 

I andre europæiske lande ser man med en vis undren på, at flygtningene på Lesbos fylder en ekstremt stor del af den politiske debat. Meget mere end i andre lande.

 

Man fornemmer i den tyske debat en iver – næsten en ’emsighed’ – efter at vise sin godhed.  Som avisen Die Welt skriver: ”Når man læser udenlandske aviser, synes der at ligge et uudtalt spørgsmål mellem linjerne: ”Har de (tyskerne) ikke selv nogen problemer?”

 

Alle er på vagt

I andre EU-lande vækker den ekstreme tyske optagethed over at vise sig som den store flygtningeven ikke bare undren, men også irritation.

 

Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz har således i klare vendinger frabedt sig at blive koblet på Merkels vogn i asylpolitikken.

 

Foreløbig er det svært at vide, hvor meget Merkels nye asylpolitiske projekt bliver til. De fleste andre EU-lande er ret lunkne, og Grækenland selv er alt andet end begejstret. Men alle er på vagt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…