Flere og flere bilister i Danmark opfører sig, som om de befandt sig i Mellemøsten

Colourbox

Den danske trafikkultur er blevet beriget med en stadig mere blomstrende buket af lovovertrædelser.

 

Mange bilister kører rundt, som om de befandt sig i Mellemøsten. En betragtelig del af dem synes da også at komme derfra.

 

Man kører alt for stærkt. Man kører uden kørekort. Man kører over for rødt. Man flygter fra stedet, når man er skyld i en ulykke. Man kører i narkopåvirket og/eller spirituspåvirket tilstand. Man bruger sin bil til narkotransport og -salg. Og så fremdeles.

 

Og nej, det handler ikke kun om indvandrere. Også danskere er repræsenteret i disse former for rådden færdselskultur. Men den ikke-vestlige indvandring har ’beriget’ os med masser af ekstra tilfælde.

 

Høj fart og lav samfundsmoral – ofte i store, stærke, dyre biler, hvis finansiering ligger hen i mørke.

 

En tilfældig dag i et par tilfældige politikredse

Man kan tage en tilfældig dag: den 27. oktober. Her giver politirapporterne en stribe eksempler på rådden kultur i trafikken. Lad os nøjes med to politikredse: Midt- og Vestsjælland og Østjylland.

 

I Ringsted blev en kvindes bil ramt bagfra af en bil, hvis fører flygtede fra stedet.

 

I Frederiksværk kørte en 20-årig mand frem for ubetinget vigepligt og ramte en 46-årig mandlig bilist.

 

I Fredensborg blev en mand snuppet i at køre bil, selv om han havde fået frakendt kørekortet.

 

I Helsinge blev en mand standset af politiet og bedt om at oplyse sit cpr-nummer. Han gav da også betjentene et cpr-nummer – det var bare ikke hans, men hans brors.

 

I det indvandrertætte Aarhus Vest spottede politiet en mand i en bil på en parkeringsplads, og betjentene fik mistanke til ham. Bilen viste sig da også at lugte af hash, og da manden blev kropsvisiteret, fandt man nogle tusind kroner i hans lommer.

 

Men manden afviste pure, at det drejede sig om narkopenge. Han forklarede, at han havde vundet i Oddset! Hvor heldig kan man være? Den købte politiet ikke.

 

Et andet sted i Aarhus kørte en 22-årig mand over for rødt og baldrede ind i en 21-årig kvindelig bilist. Han blev stoppet og sigtet for sprit- og narkokørsel.

 

Dobbelt rådden trafikkultur

Sidstnævnte sag viste sig at være et tilfælde af dobbelt rådden trafikkultur.

 

Umiddelbart var den 21-årige kvinde jo offer for manden, der kørte over for rødt. Men offeret viste sig også at være skurk: Hun kørte uden kørekort!

 

Og sådan kunne man blive ved med eksempler fra alle egne af landet. Færdselsloven bliver brudt for et godt ord. Politiet får serveret fup og fiduser i talløse varianter.

 

Mellemøsten i dansk trafik

Selvfølgelig er der stadig masser af bilister, der sådan i det store og hele kører efter loven. Men der er tendenser til opløsning i trafikmoral og samfundssind.

 

Selv om politirapporterne ikke oplyser om syndernes etniske baggrund, kan man vove et gæt på, hvad der bidrager til denne udvikling:

 

Mellemøsten er kommet til Danmark takket være de politikere, der smækkede dørene op for masseindvandringen fra den muslimske verden. Det mærkes i trafikken, hvor også danskere lader sig inspirere til grænseoverskridende adfærd.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…