Nu vil fire borgerlige partier have Danmark ud af Marrakesh-aftalen – men ikke Venstre, som har allieret sig med de radikale og rød blok

Arkivfoto/Skærmprint YouTube

Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag om at trække Danmark ud af den såkaldte Marrakesh-aftale om migration.

 

Forslaget har nu været til første behandling i Folketinget – og det delte for alvor vandene.

 

De fire borgerlige partier, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance samt Nye Borgerlige placerede sig i deres hjørne, medens Venstre strøg over til de radikale og de røde.

 

Hos de fire borgerlige partier ville man ud af aftalen, der også er kendt som FN’s Migrationsaftale, medens Venstre sammen med de radikale og Folketingets røde partier ville blive i aftalen.

 

Migranter skal behandles som flygtninge, og pressen må ikke skrive negativt

Der er tale om en aftale, som blandt andet forpligter Danmark til at tage imod migranter fra blandt andet Nordafrika og behandle dem på lige fod med flygtninge og dermed de rettigheder til bolig med videre, som flygtninge har.

 

Endvidere forpligter aftalen myndighederne til ikke at yde tilskud til medier, der omtaler migranter og flygtninge negativt.

 

Da Dansk Folkeparti den 5. december 2018 med en hasteforespørgsel i Folketinget gjorde sidste forsøg på at forhindre dansk tilslutning, stod partiet alene.

 

En lille uge senere, mandag den 10. december, kunne daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) derfor tilslutte Danmark aftalen under en højtidelighed i den marokkanske by Marrakesh.

 

Men nu står Dansk Folkeparti ikke mere alene.

 

Nu vil fire borgerlige partier have Danmark ud af aftalen

Da Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at trække Danmark ud af aftalen blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag den 11. juni, viste der sig en overraskende tilslutning til partiets forslag

 

Både Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, som tidligere stemte for tilslutning til Marrakesh-aftalen, har nu ændret holdning og vil ud af aftalen.

 

Det samme vil Nye Borgerlige, der som bekendt først kom i Folketinget ved valget den 5. juni sidste år.

 

Til gengæld fastholder Venstre sammen med de radikale og den røde side af Folketinget, at Danmark skal forblive i den aftale.

 

En stribe lande har ellers allerede trukket sig. Det er USA, Schweiz, Østrig, Polen, Tjekkiet, Kroatien, Bulgarien og Australien i sin tid ikke ville tilslutte sig.

 

Var presset af regeringsdeltagelse

Under debatten erkendte den konservative ordfører, Marcus Knuth, at Det Konservative Folkeparti var presset af sin deltagelse i Løkke Rasmussens trekløverregering, da man i 2018  tilsluttede sig Marrakesh-aftalen.

 

”Det var også noget, der delte vandene i VLAK-regeringen. Naser Khader fra Konservative sagde dengang i 2018, og nu citerer jeg ham: ”Personligt er jeg skeptisk over for pagten og dens konsekvenser, og den konservative folketingsgruppe deler min skepsis,” lød det fra Marcus Knuth, som fortsatte:

 

”Konservative gik med til aftalen med den skepsis, som jeg lige citerede Naser Khader for at komme med. Men som sagt, at når man er en trekløverregering med forskellige synspunkter, går man nogle gange med i en aftale, som man måske ikke var gået med i, hvis man stod alene som en et-partiregering.”

 

Men nu er de konservative ikke længere bundet af Lars Løkke Rasmussens regering, og derfor kunne Marcus Knuth konkludere:

 

”Set ud fra et forsigtighedsprincip har den her Marrakesh-aftale altså nogle tvivlsomme dele, som gør, at vi konservative i dag ikke bakker op om deltagelse i aftalen.”

 

Også i Liberal Alliance var der uenighed

Heller ikke i Liberal Alliance var der udelt tilfredshed med, at partiet i sin tid tilsluttede sig Marrakesh-aftalen, forklarede ordfører Henrik Dahl:

 

”Hr. Marcus Knuth har redegjort for hr. Naser Khaders tale, og hvordan der også var uenighed i den konservative folketingsgruppe, og vi havde bestemt også i Liberal Alliance nogle lange diskussioner om erklæringen.”

 

Som begrundelse for at tilslutte sig dansk udtræden af Marrakesh-aftalen hæftede Henrik Dahl sig især ved aktivistiske internationale domstole, der fortolker konventioner og lignende, og hvis afgørelser danske domstole skal rette sig efter.

 

”Det er sket med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, det sker med diverse EU-traktater, og det er sket med Flygtningekonventionen. Det er jo ganske enkelt ikke acceptabelt i længden, at vi skal have i realiteten ikke valgte politikere til at lave vores lovgivning om,” understregede Henrik Dahl og fortsatte:

 

”Så risikoen for, at Marrakesh-erklæringen, om jeg må så sige, kan falde i kløerne på en aktivistisk domstol, anser vi for at være en meget realistisk risiko, og derfor bakker vi altså op om Dansk Folkepartis forslag.”

 

Venstre – vi står fast på aftalen

Hos Venstre fastholdt ordfører Mads Fuglede partiets tilslutning til aftalen, men her var der heller ikke ubetinget tilslutning til den såkaldte migrationspagt, da den skulle underskrives.

 

Det blev blandt andet stillet offentligt til skue, da regeringens to fagministre på området, først udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) og derpå udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) begge nægtede at tage til Marrakesh og forpligte Danmark med deres underskrift.

 

Det endte med, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv måtte tage af sted.

 

Jamen – aftalen er ikke juridisk bindende

Fra tilhængerpartierne havde man travlt med at forsikre, at det er en politisk aftale, som ikke er juridisk bindende og derfor behøver Danmark ikke at rette sig efter den, må man forstå.

 

Det understregede blandt andre udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)

 

”For det første vil jeg gerne understrege, at FN’s migrationserklæring ikke er juridisk bindende. Det fremgår af selve erklæringen, og det fremgår af den juridiske vurdering, som den tidligere regering fremlagde forud for vedtagelsen af erklæringen. Det er i øvrigt også EU-Kommissionens officielle vurdering.”

 

Og ordførerne fra de øvrige Marrakesh-tilhængerpartier fulgte trop:

 

”FN’s migrationserklæring er imidlertid ikke en juridisk bindende erklæring. Den pålægger os ikke nogen retlige forpligtelser,” lød det således fra den socialdemokratiske ordfører, Rasmus Stoklund.

 

”I selve teksten er det understreget, at stater selv bestemmer deres indvandringspolitik,” understregede Venstres ordfører, Mads Fuglede.

 

”DF er bekymret for, om den globale migrationsaftale – eller Marrakesh-erklæringen – er juridisk bindende, og at Danmark mister kontrol over udlændingepolitikken. Det er der ikke tale om,” lød det fra den radikale ordfører,” Kathrine Olldag.

 

”At arbejde i FN er ofte et spørgsmål om at finde den laveste fællesnævner blandt et stort flertal af lande, og det bliver ofte til forpligtende hensigtserklæringer som nu den her Marrakesh-erklæring. Det er et skridt i den rigtige retning,” erklærerede Enhedslistens ordfører, Rosa Lund.

 

”Marrakeshaftalen savner faste rammer og sanktionsmuligheder, ja, men er dog alligevel bedre som holdepunkt end et totalt fravær af kompromisvillighed landene imellem,” lød det SF’s ordfører, Carl Valentin.

 

Men ifølge et fortroligt EU-notat er aftalen juridisk bindende

I sin begrundelse for at trække Danmark ud af Marrakesh-aftalen hæfter Morten Messerschmidt sig blandt andet ved et hemmeligstemplet EU-notat, som blev lækket.

 

Således understreger Morten Messerschmidt blandt andet:

 

”Straks efter vedtagelsen af FN-erklæringen igangsatte flere af EU’s udenrigstjenester (DEVCO, HOME, EEAS) sammen med EU’s repræsentant i New York en undersøgelse af aftalens egentlige karakter og betydning. Kommissionens Juridiske Tjeneste (Legal Service) blev pålagt arbejdet, som lå færdig den 1. februar i 2019.4) Heri var budskabet klart, at Marrakesherklæringen får juridisk betydning.”

 

”I vurderingens punkt 37 fastslås det, at erklæringen har juridisk effekt, og at vedtagelsen af den har retlig virkning for EU’s udviklingspolitik. Endelig fastslås det i punkt 53, at medlemsstaterne (underskriverne) er forpligtet til at gennemføre Unionens mål, herunder implementering af Marrakesherklæringen, og at staterne skal afstå fra enhver handling, der kan bringe målene i fare.”

 

Tesfaye: Jamen, EU-kommissionen siger noget andet, og det tror jeg på

Da notatet blev offentliggjort, fik EU-Kommissionen travlt med at tage afstand fra sin egen juridiske tjeneste med en benægtelse af, at aftalen på nogen måde er juridisk bindende.

 

Eller som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtrykte det under debatten:

 

”Kommissionen har ved flere lejligheder udtalt, at erklæringen ikke pålægger landene yderligere forpligtelser. Der foreligger godt nok et lækket internt dokument fra Kommissionen, men Kommissionen har officielt udtalt, at det lækkede notat ikke afspejler Kommissionens officielle vurdering og holdning.”

 

Her underkender den politisk udpegede EU-Kommission altså sin egen juridiske tjeneste, hvilket i sig selv er underligt.

 

Men formentlig havde både Inger Støjberg og Ulla Tørnæs lugtet lunten, og har derfor ikke villet røre aftalen med en ildtang og mindst af alt med deres underskrift.

 

Og det kan man vel ikke fortænke dem i.

 

Læs også

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b177/20191_b177_som_fremsat.htm

 

https://www.berlingske.dk/politik/to-v-ministre-siger-nej-til-konference-om-international-migrationspagt

 

https://denkorteavis.dk/2019/marrakesh-danmark-har-forpligtet-sig-til-migranter-og-migrantfestivaler-fremgaar-det-af-laekket-eu-notat/

 

https://denkorteavis.dk/2019/marrakesh-danmark-giver-hundredvis-af-millioner-til-lande-der-naegter-at-tage-imod-egne-statsborgere-df-vil-have-en-forklaring/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…