Finanslov: Asylansøgere vil til næste år koste én milliard kroner – plus et par ekstra milliarder til andet på området, forudser regeringen

Arkivfoto: Steen Raaschou

Asylansøgere er ikke længere forfulgte, når de står ved den danske grænse og søger asyl.

 

Af samme grund har Dansk Folkeparti i flere omgange forgæves forsøgt at få Folketingets flertal med på et asylstop ved de dansk tyske grænser.

 

Senest den 31. marts i år, hvor partiet med henvisning til Corona pandemien forsøgte at få gennemført et asylstop, men kun Liberal Alliance og Nye borgerlige bakkede op, medens resten af flokken i Folketinget stemte imod.

 

Og det koster, og der er kun danskerne til at betale.

 

Alene asylansøgere vil til næste år koste omkring en milliard kroner

Én ting er, at ikke-vestlige indvandrere ifølge en opgørelse fra Finansministeriet årligt kostede det danske samfund netto 33 milliarder kroner i 2017.

 

Noget helt andet er de udgifter, der er forbundet med asylansøgere, og de koster oven i regnskabet ikke så få penge endda.

 

Således kalkulerer regeringen i sit finanslovforslag for 2021 med cirka én milliard kroner fordelt på indkvartering af asylansøgere, behandling af asylansøgninger samt hjemtransport af afviste asylansøgere.

 

Beløbet fordeler sig således:

 

Helt præcist er der ifølge finanslovsforslaget for 2021 afsat 772,5 millioner kroner til ”Indkvartering og underhold af asylansøgere m.v.”

 

Dertil kommer en udgiftspost 267,8 millioner kroner til ”Hjemrejse og kontrol.”

 

Altså alt i alt lidt over én milliard kroner på blot disse to poster på det budget, der er afsat til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

Udgifter i forbindelse med udlændinge i 2021: I alt 3,6 milliarder kroner

Alt i alt er der på regeringens budgetforslag for 2021 afsat i alt lidt over 3.6 milliarder kroner til Udlændinge- og Integrationsministeriets drift og aktiviteter.

 

Udover udgifterne på indkvartering af asylansøgere og hjemtransport af afviste, udgør ”Ydelser og refusioner vedrørende indvandrere med videre” den største enkeltpost på små 1,6 milliarder kroner.

 

Det drejer sig på nær 9,6 millioner kroner udelukkende om et program for danskuddannelse, og hvad der kaldes ”ydelser med videre”.

 

De 3,6 milliarder kroner er som nævnt det beløb, regeringen planlægger at afsætte på finansloven på udlændingeområdet, og det har i princippet intet at gøre med de samlede årlige udgifter på ikke-vestlig indvandring.

 

Beløbet på de 33 milliarder kroner, som ikke-vestlig indvandring netto kostede de danske skatteborgere i 2017, hentes fra helt andre og primært kommunale kasser plus politi, retsvæsen og fængselsvæsen.

 

Bevillingen i finanslovsforslaget på de lidt over 3,6 milliarder kroner til Udlændinge- og Integrationsministeriet svarer nogenlunde til det beløb 3,7 milliarder kroner, der er afsat til ministeriet på dette års finanslov.

 

Asyltallet er i øjeblikket lavt, men udgifterne består

Medens små ti tusinde mennesker i år er blevet nægtet indrejse i Danmark, har asylansøgere haft fri indrejse.

 

Det har dog ikke medført, at det samme antal som sidste år har søgt mod de danske grænser.

 

Per 31. juli i år har således i alt 834 personer søgt asyl i Danmark.

 

Det er ikke så lidt færre i forhold til 2019, hvor asyltallet per 31. juli lå på 1.536 asylansøgere og sluttede på i alt 2.716 asylansøgere for hele 2019.

 

Men det ændrer ikke på, asylsystemet forsat skal huse afviste asylansøgere og sørge for kost og logi med videre, og her snakker vi om helt andre tal.

 

Over et tusinde afviste asylansøgere er forsat indkvarteret

En asylansøger pakker ikke altid sammen og rejser hjem i tilfælde af afslag på asyl, og det har betydet, at der ifølge Rigspolitiet befandt sig i alt 1.072 afviste asylansøgere fra 68 forskellige lande i udsendelsescentrene den 4. august i år.

 

Blandt dem er der 566 afviste, som de danske myndigheder ikke en kinamands chance for at komme af med. De kommer fra tolv forskellige lande, hvor man nægter at tage imod egne statsborgere, hvis de bliver hjemsendt med tvang.

 

Dertil kommer så yderligere 188 afviste asylansøgere fra i alt 22 forskellige lande, hvor der er begrænsede udsendelsesmuligheder.

 

Udsendelserne til disse 22 lande foregår ikke regelmæssigt, og der kræves typisk en større indsats fra de danske myndigheder for at gennemføre en udsendelse. Der kan være tale om udsendelse til lande, hvor der er en længere sagsbehandlingstid, og gennemførelse af udsendelsen derfor går langsomt.

 

For de øvrige 318 skulle der ikke være problemer.

 

I år er det per 31. juli lykkedes at få sendt i alt 246 personer på asylområdet ud af landet. Dertil kommer yderligere 531 personer med ulovligt ophold, eller i alt 777 personer ifølge Rigspolitiet.

 

Af dem har det i 54 tilfælde været nødvendigt med politibevogtning på hele turen tilbage til hjemlandet, medens politiet har fulgt de 703 ud i lufthavnen og set dem stige på et fly. De resterende tyve har frivilligt forladt landet uden problemer.

 

Og sådan ønsker et flertal i Folketinget, at det fortsat skal være. Regningen og kriminaliteten, der følger med, må de danske skatteborgere bære og leve med.

 

Læs mere i finanslovforslaget her:

https://fm.dk/media/18159/ffl21a14.pdf

 

https://fm.dk/media/18181/ffl21a.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…