Filmen DRUK er med til at forklare, hvorfor Danmark er på nedtur

**** fire stjerner ud af seks  

 

Thomas Vinterberg er en af Danmarks mest kendte instruktører med film som ”Festen” (1998), ”It’s All About Love” (2003), ”Jagten” (2013), ”Far from the Madding Crows” (2015), ”Kollektivet” (2016) og senest ”“Kursk” (2019). 

 

I denne omgang har han kastet sig ud i at instruere på baggrund af eget manuskript sammen med Tobias Lindholm. De to tager afsæt i den norske psykiater og professor Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Tesen er, at en halv promille alkohol mere i blodet udløser underværker: Større ro, overblik, åbenhed, idérigdom, glæde og forløsende harmoni.  

 

DRUK demonstrerer, hvad der kan ske, når teorien omsættes i praksis. 

 

Handling
Martin (Mads Mikkelsen) er gift med Anika (Maria Bonnevie), med hvem han har to drenge. Han er ansat på et gymnasium, hvor han underviser i historie. Tre af kollegerne er også private venner: Tommy (Thomas Bo Larsen), Nikolaj (Magnus Millang) og Peter (Lars Ranthe).

 

Mads er kørt træt i sit liv og frustreret over, at hustruen altid er på natarbejde. Engang var han en lovende forsker, nu er han gået bag om dansen. Hans undervisning er uinspirerende og idéforladt, og eleverne er utilfredse. 

 

Så jorden er gødet, da psykologilærer Nikolaj foreslår, at de skal teste Finn Skårderuds teori. Også de to andre i vennekredsen er med på legen. De går systematisk i gang med at indtage alkohol i løbet af dagen, og altså også på skolen. 

   

Først går det forrygende. Teorien lader til at holde vand, og kreativiteten sprudler. Men mer’ vil ha’ mer’ – og eksperimentet begynder at løbe af sporet.

 

Kan firkløveret komme på ret køl igen, eller har alkoholmisbruget taget et sådant omfang, at der ikke er nogen vej tilbage? 

 

En drukkultur hersker i store dele af det danske samfund

Det er rigtigt godt, at Thomas Vinterberg tematiserer den drukkultur, der hersker i store dele af det danske samfund. Ikke kun blandt unge, men også yngre, midaldrende, ældre og gamle. Filmen udstiller i den grad ynkeligheden og det pinlige i menneskelig adfærd, når alkoholen sætter alle stopklodser i form af pli, selvkontrol og ordentlighed ud af funktion. 

 

Filmen balancerer mellem to poler: På den ene side en fascination og accept af dionysisk og tøjlesløs opførsel, fordi denne også kan føre noget godt med sig; på den anden side – ved at blotlægge konsekvenserne af at følge et grænseoverskridende lystprincip – en afsky og afstandtagen. 

 

Denne ambivalens er selvfølgelig tilsigtet fra manuskriptforfatternes – og dermed instruktørens – side. Intet i denne verden er sort-hvidt.      

 

To klare fejl i manuskriptet

Der er to klare fejl i manuskriptet: Tørklædepigen, der rækker hånden op, da læreren spørger, hvem der har været med i Sø-løbet, hvis mål er at drikke så mange øl som muligt. Har Thomas Vinterberg ikke hørt om social kontrol i muslimske indvandrermiljøer? 

 

Og så er der replikken fra en lærer om studenterne: De har glemt os, det sekund de går ud ad døren. Nej. Adskillige vil kunne skrive under på, at en eller flere lærere har haft afgørende indflydelse på deres livsvalg, og det i en grad så de pågældende lærere aldrig er helt begravede. Men det kræver selvfølgelig en lærer, der i modsætning til de fire hovedpersoner, træder i karakter som myndige, faglige autoriteter fremfor narcissistiske drengerøve.   

 

 I småtingsafdelingen: Hvor ser man klassekvotienter så lave på landets gymnasier som klasserne i ”Druk”?

 

Til gengæld sidder slutningen i skabet. 

  

Selvbyggerbørn og voksne som dårlige rollemodeller 

I mine øjne bliver filmen – bevidst eller ubevidst? – en vigtig brik til at forstå, hvorfor Danmark er på nedtur: Skilsmisser, familiesammenbrud, uddannelsessystemets forfald / dannelsestab, alkoholkulturen, og ikke mindst mange voksne som rigtigt dårlige rollemodeller, fordi de ikke vil tage ansvar – ikke vil tage voksenheden på sig.  

 

 Det ligger lige for at trække en parallel til Merete Riisagers bog “Selvbyggerbørn – hvordan vi overlod en generation til at opdrage sig selv”

   

De fire mænd i hovedrollerne er mildt sagt ikke egnede til at agere forbilleder for hverken deres børn eller deres elever. De er patetiske, og al deres gnistrende livsglæde under indflydelse af alkohol tåkrummende. De har et af verdens bedste job: At danne og drage de kommende generationer op, men i stedet for at forvalte deres talenter med omhu, render de rundt og graver i egen navle. Historikeren Henrik Jensens ”Det faderløse samfund” er ikke skrevet forgæves. 

 

Så ”Druk” er en film, forstås, der skal ses, fordi den sætter sind og tanker i bevægelse. Og ikke mindst kalder på modsigelse i både ord og daglig handling. 

 

Længde: 116 minutter  

  • Medvirkende:  Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang, Lars Ranthe m.fl. 
  • Instruktør: Thomas Vinterberg 
  • Manus: Thomas Vinterberg & Tobias Lindholm 
  • Biografpremieredato: d. 24. september  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…