Fem kommuner med mange indvandrere og fem kommuner med få – nye tal viser himmelvid forskel på antallet af corona-smittede

Skærmprint af video fra Berlin

Nu viser tal fra Statens Seruminstitut, at coronaen rammer så skævt i Danmark, at der er en himmelvid forskel på antal smittede i landets kommuner.

 

Ishøj Kommune ligger i top med 753 smittede per 100.000 indbyggere.

 

I bunden ligger Sønderborg Kommune med 24 smittede per 100.000 indbyggere.

 

Forskellen på antal smittede i de to kommuner bliver endnu mere udtalt af det faktum, at Sønderborg Kommune med lidt over 75.000 indbyggere er mere end tre gange så stor som Ishøj Kommune med sine cirka 23.000 indbyggere.

 

Smittetallene for landets kommuner fremgår af en af opgørelse fra Statens Seruminstitut dateret den 12. juni klokken 14:00. Der er altså tale om helt friske tal.

 

Vestegnens indvandrertætte kommuner topper

”Indvandringen fra de varme lande er langt farligere end corona, i hvert fald på længere sigt,” skrev Mikael Jalving i Jyllands-Posten den 30. marts.

 

Det kan han have ret i. Coronaen forsvinder formentlig en dag. Det gør indvandringen ikke, men formerer sig tværtimod via børnefødsler.

 

Men nu er coronaen her, og skal den vurderes ud fra, hvor der er flest bekræftede smittede, hænger det tilsyneladende også sammen med indvandringen.

 

Her ligger fem indvandrertætte kommuner på Københavns Vestegn klart i top, fremgår det af fortegnelsen fra  Statens Seruminstitut.

 

Smittetallene er beregnet per 100.000 indbyggere, og der er tale om disse kommuner:

 

Ishøj Kommune:                   Antal testede: 3.481 med i alt 753 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 34,4 procent af kommunens små 23.000 indbyggere.

 

Glostrup Kommune:            Antal testede: 3.399 med i alt 726 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 16.9 procent af kommunens lidt over 23.000 indbyggere.

 

Vallensbæk Kommune:      Antal testede: 2.164 med i alt 685 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 22,4 procent af kommunens lidt over 16.500 indbyggere.

 

Brøndby Kommune:            Antal testede: 4.480 med i alt 601 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 28,5 procent af kommunens lidt over 35.000 indbyggere.

 

Albertslund Kommune:      Antal testede: 3.602 med i alt 541 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 25,3 procent af kommunens lidt over 27.500 indbyggere.

 

I forbindelse med den første delvise åbning af Danmark dikterede statsminister Mette Frederiksen (S), at udlændinge ikke måtte overnatte i København, men blev henvist til omegnskommunerne med stor smittespredning.

 

Af opgørelsen fra 12. juni fremgår det, at København med 384 bekræftede corona-smittede per hundrede tusinde indbyggere har lidt over halvt så mange smittede i forhold til for eksempel Ishøj Kommune med de nævnte 753 bekræftede tilfælde.

 

De jyske indvandrertynde men meget størrre kommuner ligger i bunden

I bunden af corona-skalaen ligger fem kommuner i henholdsvis Jylland og Vendsyssel, og fælles for dem er to forhold.

 

Deres indbyggertal er væsentligt højere end kommunerne på Københavns vestegn, medens deres andel af ikke-vestlige indvandrere til gengæld er helt i bund.

 

Det drejer sig om:

 

Sønderborg Kommune:      Antal testede: 5.620 med i alt 24 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 8,0 procent af kommunens lidt over 74.000 indbyggere.

 

Syddjurs Kommune:            Antal testede: 3.322 med i alt 30 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 4,0 procent af kommunens lidt over 43.000 indbyggere.

 

Frederikshavn Kommune: Antal testede: 4.679 med i alt 32 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 4,3 procent af kommunens i alt 59.500 indbyggere.

 

Randers Kommune:             Antal testede: 7.287 med i alt 35 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 6,1 procent af kommunens små 98.000 indbyggere.

 

Hedensted Kommune:       Antal testede: 3.454 med i alt 36 bekræftede corona-smittede. Ikke-vestlige indbyggere udgør 3,8 procent af kommunens små 43.000 indbyggere.

 

Tallene viser således med al ønskelig tydelighed, at en stor koncentration af ikke-vestlige indvandrere har betydning for antallet af bekræftede tilfælde af corona.

 

Især er testresultaterne meget sigende.

 

Næsten hver femte af de testede i de fem omegnskommuner er smittet.

I de fem københavnske omegnskommuner er tilsammen i alt 17.126 personer blevet testet for corona, og af dem viser det sig, at 3.306 er smittede. Det svar til 19,3 procent af de testede. Eller næsten hver femte.

 

I de fem jyske byer er i alt 24.372 personer blevet testet for corona, og af dem viser det sig, at 157 er smittet. Det svarer til 0,6 procent af de testede.

 

På landsplan var der ifølge opgørelsen den 12. juni blevet testet i alt 648.326 personer, og af dem er de 12.193 smittet med corona. Det svarer til 1,9 procent af samtlige testet på landsplan.

 

Mod altså 19,3 procent smittede af de testede i de fem indvandrertætte københavnske omegnskommuner tilsammen.

 

Denne mildt sagt iøjnefaldende overrepræsentation af corona-smittede i de indvandrertætte omegnskommuner vil tiden uden tvivl blive forsøgt både at forklare og bortforklare.

 

Men uanset hvad og uanset årsager er det et faktum, at tallene taler deres eget tydelige og uigendrivelige sprog om smittespredning i områder med mange ikke-vestlige indvandrere.

 

Her kan du se, hvordan forholdene er i din kommune:

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c/covid19-overvaagning

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…