Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes ministre kan knap nok åbne munden uden at fremhæve, hvor godt Danmark har klaret corona-krisen i sammenligning med andre lande.
Alt det afhænger selvfølgelig af, hvilke lande man sammenligner sig med både kulturelt og befolkningsmæssigt samt ikke mindst befolkningens miljø og traditionelle adfærd.
Af samme grund er det meningsløst at sammenligne Danmark med eksempelvis Italien og Frankrig.
Til gengæld vil en sammenligning med de nordiske lande give et retvisende billede af effektiviteten i myndighedernes corona-tiltag, og her ser det ikke alt for godt ud for Danmark.
Dødstallet i Danmark er dobbelt så højt i forhold til Norge og Finland
Ifølge tallene, der stammer fra en opdatering fra John Hopkins University klokken 16:26 dansk tid, har Finland klaret pandemien bedst målt på antal smittede efterfulgt af Norge og med Danmark på tredjeplads.
Endelig er der Sverige, hvor det hele til gengæld er stukket helt af.
Her er de helt aktuelle tal fra John Hopkins University den 23. november i de fire skandinaviske lande:
Finland med 5,5 millioner indbyggere. Antal dødsfald og smittede siden pandemiens start: 384 døde og 21.936 smittede.
Dødsfald og smittede i perioden 15. – 21. november: 6 døde og 2.324 smittede.
Norge med 5,4 millioner indbyggere. Antal dødsfald og smittede siden pandemiens start: 311 døde og 32.942 smittede.
Dødsfald og smittede i perioden 15. – 21. november: 12 døde og 4.331 smittede.
Danmark med 5,8 millioner indbyggere. Antal dødsfald og smittede siden pandemiens start: 784 døde og 71.654 smittede.
Dødsfald og smittede i perioden 15. – 21. november: 24 døde og 8.350 smittede.
Sverige med 10,3 millioner indbyggere. Antal dødsfald og smittede siden pandemiens start: 6.406 døde og 208.295 smittede.
Dødsfald og smittede i perioden 15. – 21. november: 242 døde og 30.940 smittede.
Danmark står alene i Norden med krav om mundbind
Blandt de fire lande er Danmark det eneste land, hvor der er krav om mundbind.
I Finland og Norge anbefaler myndighederne brug af mundbind i større forsamlinger, men det er som nævnt ikke noget krav.
I Sverige har myndighederne i skrivende stund ikke forholdt sig til mundbind, fremgår det af oplysninger fra de danske ambassader i de tre lande.
Medens der i Danmark er forsamlingsforbud på over ti personer, er reglerne i de tre øvrige nordiske lande knap så restriktive og varierer alt efter typen mellem maksimalt 50 personer og 20 personer i både Finland og Norge, samt 50 personer generelt i Sverige.
Mette F’s minkkaos: Danskere skal i karantæne ved indrejse i Norge
På grund af det minkkaos, statsminister Mette Frederiksen (S) skabte med sin panikudmelding den 4. november, skal rejsende fra Danmark til Norge nu ti dage i karantæne, også selvom den krævede corona-test er negativ.
Og det gælder både turister og erhvervsrejsende eller andre med et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.
Finland er til gengæld lukket land, da finnerne ikke tillader turister fra lande, hvor smittetrykker er på over 25 per hundrede tusinde indbyggere. Erhvervsrejsende og andre med et anerkendelsesværdigt formål har dog adgang med negativ corona-test.
Til sammenligning ligger smittetrykket i Danmark målt over de seneste fjorten dage på 264,6 medens det i Finland ligger på 69,6. For Norge er tallet 154,1 og i Sverige på 577,3 målt over de sidste fjorten dage.
Region Hovedstaden har næsten halvdelen af corona-smittede
Halvdelen af samtlige corona-smittede i Danmark i perioden 14. – 20. november ligger på hospitalerne Region Hovedstaden.
Det drejer sig om i alt 114 smittede ud af 259.
Med sine 1,9 millioner indbyggere huser Region Hovedstaden en tredjedel af landets befolkning og er således stærkt overrepræsenteret hvad angår smittede
De hospitalsindlagte fordeler sig således på landets enkelte regioner i perioden 14. – 20. november. Tallene for hospitalsindlagte er per 23. november.
Region Hovedstaden: Hospitalsindlagt: 114.
Region Midtsjælland: Hospitalsindlagte: 46.
Region Syd: Hospitalsindlagte: 35.
Region Sjælland: Hospitalsindlagte: 40.
Region Nordjylland: Hospitalsindlagte: 24.
Men det var altså syv ud af elleve kommuner i Region Nordjylland, der efter ordre fra Mette Frederiksen blev lukket ned den 4. november på grund af elleve fund af en minkmutation, der ikke var konstateret siden 14. september.
Da hun gav ordre til nedlukningen, var der 26 corona-indlagte på regionens hospitaler.
Artiklen er baseret på disse kilder:
https://coronavirus.jhu.edu/map.html
https://coronavirus.jhu.edu/region
https://www.sst.dk/da/corona/status-for-epidemien/tal-og-overvaagning