Færre og færre dør som følge af kræft, og vi lever stadigt længere – men specielt én måned har flest dødsfald

Siden 1995 er folk blevet stadig ældre. Vi lever længere og længere, og det kan blandt andet aflæses i udviklingen af folk, der bliver hundrede år og derover.

 

Det er dog stadig kvinderne, der i fin stil overlever mændene.

 

Således var der i Danmark den 1. januar 1995 i alt 401 indbyggere over hundrede år gamle, og blandt dem var blot de 76 mænd, medens kvinderne udgjorde et antal på 325.

 

Blandt de hundredårige var der dengang to mænd af vestlig oprindelse og otte kvinder, medens der ikke var nogen ikke-vestlige indbyggere, der var over hundrede år gamle.

 

Den 1. oktober sidste år var antallet af indbyggere over hundrede år steget til ikke færre end 1.103 personer fordelt på 175 mænd og 928 kvinder.

 

Og her kan befolkningens sammensætning også den front begynde at aflæses.

 

Således boede der i Danmark i alt ni vestlige mænd og 25 vestlige kvinder over hundrede år gamle, medens de ikke-vestlige er begrænset til syv kvinder, der havde passeret de hundrede år

 

Stadigt færre dør af sygdomme

Denne udvikling kan også aflæses Sundhedsdatastyhrelsens netop udkomne rapport fra Dødsårsagsregistret om udviklingen i dødsfald blandt fem hyppigske dødsårsager i 2018.

 

Overordnet er der et fald fra 1.224 dødsfald per 100.000 indbyggere i 1995 til i alt 801 dødsfald per 100.000 indbyggere i 2018, og kræft er stadig den største dødsårsag, selvom antallet er faldende.

 

Antal dødsfald på grund af de hyppigske lidelser målt per 100.000 indbyggere i perioden 1995 – 2018 viser et fald over stort set hele linjen med psykiske årsager som eneste undtagelse

 

Antallet af dødsfald som følge af kræft er faldet fra 303 personer per 100.000 indbyggere til i alt 227 personer, medens antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er faldet fra 331 per 100.000 indbyggere til i alt 118.

 

Ligeledes er antallet af dødsfald som følge af sygdomme i åndedrætsorganer faldet fra 109 personer per 100.000 indbyggere til i alt 101, men i den forbindelse er det dog værd at bemærke, at antallet er steget fra 96 per 100.000 indbyggere i 2017 og til de nævnte 101 i 2018.

 

Dødsfald for andre kredsløbssygdomme er blevet mere end halveret fra 154 indbyggere per 100.000 til i alt 66, medens antallet af dødsfald som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser er steget kraftigt fra 18 per 100.000 indbyggere til i alt 58.

 

Lungebetændelse og rygerlunger

Normalt forbinder man dødsfald i forbindelse med luftvejssygdomme med rygerlunger, men der er ved at ske en ændring her.

 

Lungebetændelse er i den forbindelse blevet en stigende sygdomsdræber ved siden af KOL.

 

I forhold til 2017 steg dødeligheden blandt patienter med lungebetændelse med 6,5 procent med mændene som de hårdest ramte med en stigning på 37,4 dødsfald blandt de hårdest ramte per 100.000 indbyggere, medens kvinderne lå på 24,1dødsfald per 100.000 indbyggere.

 

Antallet af KOL-dødsfald, der skyldes dels rygning og dels luftforurening har haft en lille stigning med 5,4 procent blandt mænd, medens dødeligheden blandt kvinder faldt med 2,1 procent.

 

Som nævn er antallet som følge af kræft faldende, og det gæler også for brystkræft blandt kvinder.

 

Således er antallet af dødeligheden for brystkræft blandet kvinder faldet fra 30,9 per 100.000 indbyggere i 2017 til i alt 28,9 dødsfald i 2018.

 

Det er mænd, der dør som følge af demens og alkohol

Gruppen psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser indeholder sygdomme som demens (Ikke-Alzheimers demenssygdom), alkoholisk psykose, kronisk alkoholmisbrug og skizofreni med videre.

 

Og her er det især mændene, der er udsatte.

 

Den højeste dødelighed i denne gruppe er demens for både det samlede antal og for mænd og kvinder. Her er dødeligheden for mænd steget med 12,6 procent forhold til 2017 og 3,9 procent for kvinder.

 

Næsthøjeste dødelighed i denne gruppe skyldes alkohol, men her er dødeligheden samlet set faldet over de seneste år og er fortsat faldende fra 8,1 dødsfald per 100.000 indbyggere i 2017 til 7,0 indbyggere i 2018.

 

Også her er dødeligheden størst blandt mænd med 11,2 dødsfald per 100.000 indbyggere mod 3,1 dødsfald blandt kvinder.

 

Flest dør i marts måned

I 2018 var det samlede dødsfald på 54.860 personer, og her døde de fleste eller i alt 5.641 personer i marts måned, medens de færreste eller i alt 4.089 døde i juni måned.

 

Det samme forhold gjorde sig gældende i 2017, hvor marts måned toppede med 4.899 dødsfald mod 4.038 dødsfald som det laveste i juli måned.

 

I de tidligere år har rapporterne ikke indeholdt en fortegnelse over månedlige dødsfald, så det kan jo selvfølgelig være et tilfælde, at marts måned i to år i træk kan præstere de fleste dødsfald.

 

Så ingen umiddelbar grund til bekymring over marts måned – og i øvrigt bliver vi alle sammen i lighed alt andet i naturen født med det formål, at vi engang skal dø.

 

Læs hele den omfattende rapport her:

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Doedsaarsagsregisteret%202018%20(2).pdf

 

Og læs mere her om befolkningens alder her:

https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK1C)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…