EU svigter oppositionen i Hviderusland og udstiller sin afmagt

Udenrigsminister Jeppe Kofod (foto: ft.dk)

EU kan ikke leve op til løfterne til oppositionen i Hviderusland 

”Hviderusland er en skamplet på Europa” lød det den 12. august 2020 fra udenrigsminister Jeppe Kofod. Kofods kontante melding kom efter præsidentvalget i Hviderusland, hvor Aleksandr Lukasjenkos kåring som vinder med over 80 procent af stemmerne, udløste protester fra oppositionen, der påstod at der var svindlet med valget.

 

Ugen efter lød det efter et hasteindkaldt virtuelt topmøde om situationen i Hviderusland fraregeringsledere fra alle 27 EU-lande samt Storbritannien, at ”Vi står på jeres side i jeres ønske om en fredelig, demokratisk fremtid. Valget var hverken frit eller retfærdigt, og ingen af EU’s regeringsledere anerkender valgresultatet ved det seneste præsidentvalg”, sagde Rådets formand, Charles Michel, efter mødet.

 

Løfte om sanktioner  

På mødet blev regeringslederne enige om at indføre sanktioner mod de personer, der er ansvarlige for valgsvindel, undertrykkelse og vold mod demonstranter i Hviderusland: ”Vi vil indføre sanktioner målrettet specifikke personer, uden at det skal gå ud over den hviderussiske befolkning” sagde formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen.

 

Mandag den 21. september 2020 havde den landsforviste hviderussiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaya, som også stillede op til valget mod den siddende stærkmand Alexander Lukasjenko, lejlighed til i Bruxelles at mødes med Europaparlamentets Udenrigsudvalg.

 

Cypern blokerer for sanktioner 

Spørgsmålet er om EU vil være i stand til at levere på løfterne til de hviderussiske demonstranter. Det kniber gevaldigt med at blive enige om de bebudede sanktioner. Mandag mødtes EU-udenrigsministrene (fra Danmark Jeppe Kofod) for at drøfte og tage stilling til en sanktionsliste med omkring 40 personer, der er ansvarlige for svindel med præsidentvalget og efterfølgende voldelige overgreb på demonstranter.

 

Sanktionerne kræver enstemmighed, men Cypern blokerede for enighed om sanktionerne. Cyperns begrundelse er, at EU ikke har indført tilsvarende hårde foranstaltninger over for Tyrkiet.

 

Cyperns modstand 

Cypern og Grækenland strides i øjeblikket med Tyrkiet i Middelhavet, efter at Tyrkiet det seneste halve år efter aftale med den Libyske regering har indledt boringer i et omstridt havområde. Cypern såvel som Grækenland, hvis havterritorium ligeledes er blevet besøgt af tyrkiske skibe, har i månedsvis forsøgt at få EU til at skærpe tonen over for Tyrkiet.

 

Torsdag-fredag mødes EU’s regerings- og statschefer i Bruxelles, og også her er udviklingen i Hviderusland på dagsordenen. Hvis EU ikke kan følge op på løfterne fra august, kan det gå hen og blive endnu en flovmand for EU, der understreger unionens udenrigspolitiske impotens.

 

Jeppe Kofod slog i bordet, men lige lidt hjalp det 

Udenrigsminister Jeppe Kofod var ifølge Berlingske Tidende efter mødet stærkt kritisk over for Cypern.

 

”Jeg har slået i bordet og sagt, at der burde være enighed om sanktionslisten i dag. Det er simpelthen for ringe, at der ikke er det. Det er noget, der er med til at svække vores kamp, synlighed og troværdighed”.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…