EU: Medlemslandene har ret til at forbyde slagtning uden bedøvelse – men danskere må fortsat spise halalslagtet kød uden at vide det

Arkivfra andre sammenhænge / skærmprint / You Tube

I dag er en historisk dag for dyrene. EU-domstolen har nemlig slået fast, at medlemsstater må forbyde slagtning uden bedøvelse. Danmarks ufravigelige krav om, at alle dyr skal bedøvelse inden slagtning gælder altså fortsat. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en presseleddelelse.

 

EU-lovgivning kræver, at alle landbrugsdyr bedøves før slagtning af hensyn til dyrevelfærden, men tillader at medlemslande selv kan regulere, om dette også skal gælde ved religiøse ritualer.

 

I Danmark vedtog Folketinget i 2014, at bedøvelse inden slagtning er et ufravigeligt krav i Danmark, uanset om slagtningen er del af et religiøst ritual eller ej.

 

Dette ufravigelige krav har i de senest måneder været kraftigt udfordret. Da man indførte et lignende krav i Belgien, medførte det, at sagen blev indbragt for Den Europæiske Unions Domstol af den belgiske forfatningsdomstol, som ønskede det belyst, hvorvidt de nationale særregler er i strid med relevant EU-lovgivning, herunder retten til at udøve religiøse ritualer.

 

Der var altså risiko for, at Danmarks, og flere andres medlemslandes, ufravigelige krav om bedøvelse inden slagtning ville blive underkendt.

 

I dag faldt dommen i EU-Domstolen, og den faldt ud til dyrenes fordel: Danmark kan altså beholde det ufravigelige krav om bedøvelse inden slagtning.

 

“Det er en helt fantastisk nyhed, at vi i Danmark kan beholde vores ufravigelige krav om bedøvelse inden slagtning. Dyrene skal altid have forrang, og ingen dyr skal være ved bevidsthed, når de slagtes. Det er en stor sejr for dyrevelfærden, at vi i Danmark beholder dette krav”, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

 

I forbindelse med undersøgelsen af, om det var ok at landene kunne fastholde krav om bedøvelse i forhold til det at udføre religiøse ritualer, konkluderede Domstolen, at teksten i lovgivningen gjorde det muligt at sikre en passende balance mellem den betydning, som dyrevelfærd tillægges, og jødiske og muslimske troendes frihed til at udøve deres religion.

 

Dyrenes Beskyttelse har fulgt sagen tæt og i samarbejde med Eurogroup for Animals fik vi i den forbindelse udarbejdet en meningsmåling for at få et indtryk at europæerens holdning.  Og der er ingen tvivl om at dommen i dag er i tråd med den offentlige mening:  Hele 92 % af de Europæiske borgere ønsker ikke at se dyr blive slagtet ved fuld bevidsthed.

 

“Hele Europa er enig i, at medlemslandene selv kan fastsætte strengere krav til dyrevelfærd under slagtning. Danskerne bakker i den grad op om det ufravigelige krav, idet 84 % af danskerne mener, at dyr bør bedøves inden slagtning. Dommen er en sejr for dyrene, men også for de mange danske dyrevenner”, siger Britta Riis.

 

Dommen betyder også at Belgien nu kan blive tilføjet listen over lande som allerede har et sådan forbud på plads.

 

“Det er en helt fantastisk nyhed, at vi i Danmark kan beholde vores ufravigelige krav om bedøvelse inden slagtning. Dyrene skal altid have forrang, og ingen dyr skal være ved
bevidsthed, når de slagtes. Det er en stor sejr for dyrevelfærden, at vi i Danmark beholder dette krav”, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Dyrenes beskyttelse

 

Halal-slagtning

Det er især den muslimske halal-slagtning, der bliver udført i Danmark. Her bor mange muslimer, der køber halalslagtet kød, og kød fra halal-slagtede dyr er en eksportvare til muslimske lande.

 

Det betyder, at en stor del af det kød, der sælges i Danmark er fra halal-slagtede dyr. for nemheds skyld slagtes for eksempel kyllinger på de store slagterier som halal.

 

Halal-slagtning betyder, at dyrene får halsen skåret over og dør ved forblødning. Det skal foregå uden bedøvelse. Det er forbud i Danmark og det bliver altså nu forbudt i hele EU. Det var frygtet, at EU ville forbyde et forbud af hensyn til religionsfriheden.

 

Når der halalslagtes læser en muslim en muslimsk bøn, hvori indgår råbet “Allahu akbar”. Det betyder Alla er størst.

 

Kristne danskere og andre ikke-muslimer spiser altså kød, der er ‘velsignet’ med ordene Allah er størst.

 

Desuden kan man være med til at betale til muslimske organisationer, når man – ofte uden at vide det – spiser halalslagtet kød.

 

De muslimske organisationer får nemlig betaling af slagterierne for at bistå ved halalslagtningerne.

 

Det er godt, at dyrene nu kræves bedøves i hele EU, når de slagtes.

 

Men næste skridt skal være en mærkning af halalslagtet kød, så man kan vælge det fra.

 

Danmark skal ikke være mere muslimsk.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…