Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, sagde tirsdag den 24. november, at han er “sikker” på, at Polens og Ungarns blokering af budget og genopretningspakke som følge af kravet om at EU-midler forudsætter overholdelse af retsstatsprincippet, snart vil blive ophævet.
De to lande har blokeret for EU-budgettet for 2021-27 og Corona-hjælpepakken på tilsammen 1,8 billioner EUR. I danske kroner udgør budgettet 7875 mia. kroner og Corona-genopretningspakken 5625 mia. kroner. Vi taler om i alt svimlende 13500 mia. kroner!
Der har ikke fra Budapest og Warszawa været tegn på, at de ville lette deres modstand mod den retsstatsforbindelse, som de hævder kan bruges som et middel til politisk pres. Polens premierminister Mateusz Morawiecki vil torsdag i Budapest koordinere planerne med Ungarns premierminister Viktor Orbán.
Det tyske EU-formandskabs dilemma
Det vides ikke hvad der er baggrund for den tyske udenrigsministers optimisme, men det tyske EU-formandskab har en stærk interesse i at blokeringen ophæves inden næste topmøde i midten af december.
Det tyske formandskab, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet indgik tidligere på måneden en aftale om reglerne for den nye mekanisme, og parlamentet har sagt, at det ikke genforhandler den aftale, der blev indgået dengang.
Kan Ungarn og Polen hægtes af?
Nogle EU-lande har tilkendegivet, at de om nødvendigt vil gå videre uden Ungarn og Polen. Genopretningsfonden kan i princippet aftales i henhold til en mellemstatslig aftale eller forstærket samarbejde i henhold til EU-reglerne, uden om Ungarn og Polen. Det er dog et problem, at de nationale parlamenter skal godkende at EU kan øge ”egne ressourcer”, der er en forudsætning for budgettet og finansieringen af Corona-hjælpepakken.
EU kan i nødsfald operere med et midlertidigt budget for 2021 – men uden en aftale om det syvårige budget vil der kun blive brugt penge på landbrug, udenrigsanliggender og administrative betalinger. For nye tildelinger fra strukturfondene, skal der opnås enighed mellem medlemsstaterne.
Igangværende projekter kan finansieres af det nuværende syvårige budget i yderligere tre år, hvilket betyder, at strukturfondene ikke vil falde til nul fra januar.
Baggrunden for krisen i EU
På et EU-ambassadørmøde i Bruxelles mandag den 16. november 2020 blokerede Ungarn og Polen for vedtagelsen af det nye EU-budget for 2021-27 på 1050 mia. euro og for Corona-genopretningspakken på 750 mia. euro. Vi taler om i alt svimlende 13500 mia. kroner!
Ungarn og Polen protesterede mod, at det tyske EU-formandskab og EU-Kommissionen i aftalen med Europa-Parlamentet er gået længere end aftalt vedrørende krav om overholdelsen af reststatsprincipper (rule of law) som betingelse for anvendelse af EU-midler, herunder midlerne i Corona-genopretningspakken.
Ungarn og Polen opfatter kritikken som politisk motiveret. I argumentationen har landene henvist til den kommunistiske fortid i Europa og udtalt, at EU-landene heldigvis ikke længere er i et politisk system, hvor man kan blive “sanktioneret for ideologisk afvigelse”.
Kan Ungarn og Polen blokere?
Ungarn og Polen kan effektivt blokere, fordi godkendelsen af EU-budgettet kræver enstemmighed, ligesom de nationale parlamenter skal godkende at EU kan øge ”egne ressourcer”, der er en forudsætning for budgettet og finansieringen af Corona-hjælpepakken.
De to medlemsstater “udtrykte forbehold” med hensyn til retsstatsbetingelser, men “ikke til indholdet” af budgetaftalen, siger en talsmand for det tyske EU-formandskab.
Retsstatsbetingelsen
Retsstatsbetingelsen (rule-of-law conditionality) betyder, at i tilfælde hvor der forbindelse med EU-finansierede aktiviteter brydes med EU-værdier eller regler, kan EU-Kommissionen anbefale, at EU-finansieringen suspenderes eller EU-midlerne fryses, hvis et kvalificeret flertal af EU’s medlemsstater godkender det.
Mandagens blokering betyder, at hverken budgettet eller genopretningsmidlerne – som begge er afgørende for at pumpe EU-midler ind i en europæisk økonomi, der er hærget af pandemien – kan være klar fra begyndelsen af 2021.
Blokeringen betyder, at EU igen-igen er kastet ud i en “krise”.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel, formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, arbejder på højtryk for at løse den fastlåste situation.
Problemet blev nævnt på den videokonference EU’s stats- og regeringschefer havde torsdag i sidste uge, men på trods af den tyske udenrigsministers optimisme er der ikke udsigt til en løsning.
Europa-Parlamentet, der endnu ikke har stemt om EU-budgettet, ventes at være meget lidt tilbøjelig til at udvande kravene om overholdelse af retsstatsprincipperne.
På EU-Topmødet i juli 2020, hvor der efter vanskelige forhandlinger blev opnået enighed om budget og Corona-hjælpepakke, var retsstatsbetingelsen også på bordet, men endte i vage formuleringer.
Ungarn og Polen er lodrette modstandere af retsstatsbetingelsen eller mekanismen, og de er angiveligt skuffede over, at EU-landene ikke har holdt sig til den aftale, der blev indgået mellem EU’s stats- og regeringschefer på juli-Topmødet.
Samtidig har Holland, Finland, Danmark, Sverige, Luxembourg, Belgien og Østrig presset på for skærpede betingelser. Ministre i en række EU-lande talte tirsdag med store ord i en appel til Ungarn og Polen.
Danmarks holdning
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger i en skriftlig kommentar, at den danske regerings holdning “er klokkeklar”:
”Det må simpelthen ikke være en – bogstaveligt talt – gratis omgang, hvis et EU-land bryder de principper og værdier, som de selv har skrevet under på, da de meldte sig ind i EU. Det er helt afgørende, at vi snart får godkendt EU-budgettet og genopretningsfonden, så pengene kan komme ud og skabe vækst i Europa, fremme den grønne omstilling og sikre arbejdspladser både ude og hjemme”.
Der er dog intet der tyder på, at Jeppe Kofods stålsatte holdning og trusler gør indtryk overhovedet i Warszawa og Budapest.