Den 11. oktober 2019 blev det i Oslo oplyst, at Nobels Fredspris for 2019 var tildelt den etiopiske premierminister Abiy Ahmed Ali. Han fik prisen for hans indsats for at fremme fred og internationalt samarbejde, specielt for hans indsats for at løse konflikten med nabolandet Eritrea.
Nobels fredspris
Næsten en million flygtninge fra de omkringliggende lande opholder sig lige nu i Etiopien, og den etiopiske premierminister har spillet en aktiv rolle som konfliktmægler i Eritrea, men også i Sudan, Sydsudan og Somalia.
Borgerkrig
Et år senere – i november 2020 – raser en indædt borgerkrig i Etiopien. Oprørsstyrker kontrollerer den nordlige regionshovedstad, Mekelle. Regeringsstyrker har angiveligt omringet byen, og et endeligt opgør forestår. Oprørerne – The Tigray People’s Liberation Front – er langtfra indstillet på at give op, og kampene kan ikke undgå at gå ud over civilbefolkningen.
Borgerkrigen brød ud i lys lue I denne måned efter der i årevis har været kontroverser mellem Tigray regionen og den føderale regering under ledelse af premierminister Abiy Ahmed.
Den Afrikanske Unions hovedsæde ligger i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, og byen fungerer som hjemsted for dialog og konfliktmægling. AU har forsøgt ar mægle, men Abiys regering har indtil videre afvist fredsbestræbelserne.
Under alle omstændigheder er der risiko for, at borgerkrigen i Etiopien kan være på vej ind i en fase, der vil være fuldstændig ødelæggende for hele landet.
En etiopisk borgerkrig vil være langt mere omfattende end de uroligheder vi har været vant til i Sudan og Somalia. Med 110 millioner borgere – og mere end 80 forskellige etniciteter – har Etiopien Afrikas andenstørste befolkning efter Nigeria, og en borgerkrig vil destabilisere hele det skrøbelige Østafrika.
FN har kun begrænsede muligheder for at gribe ind, men vil nu igangsætte en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået i den nordlige Tigray-provins. FN’s bekæmpelse af græshoppesværme i Tigray-regionen gik i stå, da krigshandlingerne gik i gang. Millioner af sultne græshopper har derfor lige nu frit lejde til at spise sig igennem den kommende høst, og en forestående sultkrise kan derfor hurtigt komme ud af kontrol, når krigen tager fokus fra de eksisterende udfordringer.
Mange tusinde flygtninge har allerede krydset grænsen til det skrøbelige naboland Sudan, og flere og flere nødstedte etiopiere søger ly i de provinser, der grænser op de konfliktramte områder.
Sidste gang Etiopien gennemlevede en borgerkrig (1974-1991), døde mere end 1,4 millioner mennesker. Heraf var omkring en million dødsfald relateret til sult.
Dæmning
Ægypten, Etiopien og Sudan har samtidig en strid om Etiopiens gigantiske dæmningsprojekt ved den Blå Nil.
Projektet – det 4 mia. dollars dyre Grand Ethiopia Renaissance Dam (GERD), der blev påbegyndt i 2011 – er genstand for intense drøftelser mellem Etiopien, Ægypten og Sudan.
Ægypten og Sudan, der I forhold til dæmningen og den opstemmede sø ligger “downstreams”, er ikke begejstrede for projektet.
Etiopien hævder, at projektet ikke vil påvirke vandforsyningen af Sudan og Ægypten. Det enorme vandreservoir, der opbygges bag dæmningens 145-meter høje hydropower-installationer vil I takt med vandkraftudnyttelsen blive frigjort.
Sudan og Ægypten er imidlertid ikke beroligede. Hvad vil der ske i tilfælde af de tilbagevendende tørkesituationer i Etiopien?
I alle tilfælde har års forhandlinger endnu ikke resulteret i noget, der ligner en aftale mellem de 3 lande.
Danmark i Etiopien
Danmark har siden 2004 haft en ambassade i Addis Ababa med en stab på over 20 personer, der varetager bistandssamarbejdet med Etiopien og en lang række afrikanske organiosationer.
Den 22. november 2018 underskrev Etiopien og Danmark en aftale på i alt 995 millioner danske kroner (svarende til 4,26 milliarder Birr / 150 millioner USD) til gennemførelse af det danske landeprogram for Etiopien 2018-2022. Landeprogrammet er tæt tilpasset de etiopiske nationale strategier, herunder vækst- og transformationsplanen (GTP II), den grønne økonomistrategi (CRGE) og implementeringen af den omfattende ramme for håndtering af flygtningeproblemer (CRRF).