EU-forslag vil gavne østeuropæere og vækker vrede: ”En åben ladeport for udnyttelse af det danske dagpengesystem,” lyder det fra Morten Messerschmidt

Fotograf: Carsten Lundager
Morten Messerschmidt (Arkivfoto: Dansk Folkeparti)

EU-Kommissionen forsøger stadig at forlænge dagpengeperioden for vandrende arbejdstagere fra de nuværende tre måneder til i alt seks måneder..

 

Det betyder for eksempel, at østeuropæer kan bo i hjemlandet og samtidig modtage danske dagpenge.

 

Og der er også en anden ændring på vej.

 

I øjeblikket er reglerne således, at for at få dagpenge skal eksempelvis en østeurpæer have arbejdet i Danmark i tre måneder og sammenlagt have indbetalt til en A-kasse i 12 måneder.

 

De ni måneder kan for eksempel være indbetalt til en A-kasse i Polen, eller hvor den pågældende nu kommer fra.

 

Disse tre måneder vil EU nu have nedsat til blot én måned, hvorefter østeuropæeren vil få fri adgang til at leve i hjemlandet i et halvt år på danske dagpenge, hvis det går, som Kommissionen ønsker det.

 

En åben ladeport til at udnytte det danske dagpengesystem

Forslaget har dog mødt modstand og blokeres i øjeblikket af en lille håndfuld lande. Blandt dem Danmark.

 

Spørgsmålet er dog hvor længe.

 

Tanken om, at østeuropæere kan få fordoblet den tid, de kan bo hjemlandet på danske dagpenge, får advarselslamperne til at blinke hos adskillige ordførere, blandt dem Morten Messerschmidt (DF):

 

”Det vil være dobbelt op på idioti. Det vil være en åben ladeport til at udnytte det danske dagpengesystem,” siger Morten Messerschmidt til BT

 

Antallet af østeuropæere på danske dagpenge er steget eksplosivt

Efterhånden som det er gået op for østeuropæerne, at de kan leve derhjemme som grever og baroner på danske dagpenge, som hører til EU’s højeste, er antallet steget voldsomt.

 

Da EU-kommissionen i foråret 2017 luftede tanke om at forlænge dagperioden for vandrende arbejdstagere fra de nuværende tre måneder til seks måneder, skrev vi har i avisen blandt andet:

 

Siden 2010 antallet af østarbejdere, der modtager dagpenge i udlandet, er steget 18 gange.

 

I 2015 var der 685 personer fra de 11 EU-lande i Øst- og Centraleuropa, der benyttede sig af at tage danske dagpenge med hjem. I 2016 var antallet steget til 907 personer. Det viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Altså i maj 2017.

 

På blot tre år er antallet mere end fordoblet og var i 2018 oppe på i alt til 1.570 østeuropæere fra især Polen og Rumænien, oplyser BT med henvisning til seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet.

 

Danmark har flere gange forsøgt at få udbetalingerne indeksreguleret, så de svarer til løn- og leveomkostningerne i hjemlandet, men det har hidtil været forgæves.

 

Skal søge arbejde i hjemlandet – men det er umuligt at kontrollere

Systemet er en del af EU’s lovkompleks for vandrende arbejdstageres sociale rettigheder, der udover dagpenge også omfatter børnepenge sendt til hjemlandet.

 

Meningen er, at den arbejdsløse østeuropæer på danske dagpenge skal bruge de tre måneder i hjemlandet til at søge arbejde.

 

Men det er tilsyneladende de færreste, der gør det.

 

I 2018 vendte således 85 procent af rumænerne og 81 procent af polakkerne tilbage til Danmark, skriver BT.

 

”Meget tyder på, at nogen bruger dagpengene som tre måneders ferie i hjemlandet,” siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen til BT og fortsætter:

 

”Det er meget svært at kontrollere dagpengemodtagernes jobsøgning, hvis de befinder sig i Østeuropa. EU bliver nødt til at sikre bedre kontrol, så ingen kan holde ferie på dagpenge,« siger han.

 

I 2018 modtog 2.984 personer dagpenge fra Danmark, medens de boede i hjemlandet, og af dem var altså halvdelen østeuropæere.

 

Læs mere her:

 

https://denkorteavis.dk/2017/ny-osteuropaeere-kan-fa-danske-dagpenge-udbetalt-i-hjemlandet-de-lever-jo-som-grever-og-baroner/

 

https://www.bt.dk/politik/oesteuropaeere-lever-for-danske-dagpenge-i-polen-og-rumaenien

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…