To arbejdsmedicinere stiller spørgsmålstegn ved regeringens beslutning om at aflive alle raske mink i Danmark

Er dobbeltdrab virkelig nødvendigt?

Med sorg må konstateres, at Regeringen egenrådigt og akut har bestemt, at alle danske mink- COVID-syge som raske- skal aflives, og at danske minkfarme skal lukkes. Årsagen er risiko for, at en lettere bedaget mutation i det sygdomsfremkaldende virus skal sprede sig nationalt og internationalt og derved måske reducere effekten af fremtidige vaccinationer mod sygdommen.

 

Nogle forskere fra vel renommerede forskningsinstitutioner i flere lande har betegnet dette som en unødvendig overreaktion. Det er en gammel medicinsk erfaring, at en sygdomskur ikke må være farligere for patienten end sygdommen selv. I den aktuelle situation drejer det sig om aflivning af millioner af såvel syge som raske mink og om lukning af minkavl som et dansk erhverv. Et indgreb med store konsekvenser for mange dygtige og internationalt førende erhvervsdrivende, deres familier og ansatte, deres omegn samt leverandører til branchen. Aflivningen af syge mink bør naturligvis fortsætte, men inden branchens avlsgrundlag helt ødelægges, må der være tid til at undlade aflivninger af raske mink og samtidig foretage en skærpet isolation samt gennemgang af arbejdsmiljøet i disse farme. 

 

Når førende internationale forskere har rejst berettiget tvivl om nødvendigheden af så voldsomme og kostbare indgreb, bør der lyttes og påtænkte politiske afgørelser må baseres herpå. Der bør kunne nå at undersøge, om det er rimeligt at dræbe et helt, internationalt førende dansk erhverv. Det kunne ske ved, at Statens Serum Institut, den tilsvarende veterinærmedicinske statsinstitution, nogle få danske og en del internationalt førende forskere på området hurtigt- fx ved en videokonference eller møde- gennemgår de internationale og danske data og erfaringer og på basis heraf foreslår et relevant aktionsniveau.

 

Hvis risikoen for farlige mutationer bedømmes at være på et så lavt niveau, at det er foreneligt med hensynet til den danske folkesundhed – endda i en ikke så fjern fremtid en  befolkning, der er COVID vaccineret, må det være muligt at bevare avlsbesætninger af mink og evt. andre raske mink.

 

De hidtidige dårlige erfaringer med at få klarhed over og styr på smittevejene mellem mink, gør det samtidig nødvendigt at få udviklet et mere hygiejnisk staldmiljø og et forbedret arbejdsmiljø.

 

Helt lukkede staldmiljøer med filtreret overtryksventilation er allerede udviklet og har været i drift i mange år i Danmark for avl af bakterielt sterile dyr med brug af bl.a. sterilt foder. Helt så krævende forhold er måske ikke nødvendige, men i hvert fald skal væsentligt bedre og sundere staldmiljøer for mink udvikles.

 

En tilpasset forbedring af arbejdsmiljøet generelt vil også være nødvendigt, hvor medarbejdere i staldmiljøet bærer  beskyttelsesudstyr med åndedrætsværn.

 

Som det kendes fra andre områder af velkontrolleret dyreavl ( fx vaccination af selv lakseyngel ) vil alle mink kunne vaccineres mod COVID, så snart behovet for menneskers behov for denne vaccination er opfyldt. Med de op mod 200 forskellige vacciner, der er under udvikling må den fremtidige pris pr vaccination blive lav.

 

Ganske vist blev HYGIEJNE som fag nedlagt på de medicinske fakulteter på universiteterne i 1980erne, men de klassiske hygiejniske principper for epidemibekæmpelse er stadig relevante!

 

Ib Andersen er specialist i arbejds- og miljømedicin

Finn Gyntelberg er professor emeritus i arbejdsmedicin ved KU, dr.med, emeritus overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hosp., specialist i arbejds- og miljømedicin

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…