Er der tale om en fadæse fra Udlændingestyrelsens side, eller ligger der noget langt mere skummelt bag familiesammenføringssagen med en syrisk udvist mand 

Modelfoto: Privat

DKA skrev den 13.8., at en udvisningsdømt, der har fået 5 års fængsel for alvorlig kriminalitet og afsoner på en institution, fordi han er psykisk syg, har fået kone og 7 børn familiesammenført (antallet af børn, hvoraf ”nogle af dem” er fyldt 18 år, fremgår af dette link til Folketinget, hvor Peter Skaarup (DF) stiller spørgsmål (nr. 381 af 30.7.2020) til udlændinge- og integrationsministeren). 

 

Spørgsmålet ses i skrivende stund endnu ikke at være besvaret. Muligvis på grund af Folketingets ferie og/eller ministerens barselsorlov.

 

Hvordan i alverden kunne så eklatant en fejl ske?

 

En fejl, siger Udlændingestyrelsen

Ja, det tør siges – endog på flere planer. 

 

Der er noget helt galt med denne historie, og befolkningen har krav på at få sandheden at vide. Får vi ikke oplyst det fulde og hele sagsforløb, fremstår sagen skummel; en korrupt sagsbehandling for at skaffe en gruppe personer, der ingen ret har til at være her, til Danmark. Mistanken om, at der er en forbindelse mellem en dansk ambassade- eller repræsentationsansat i Syrien eller i et nærliggende land og en medarbejder i Udlændingestyrelsen, går ikke væk, fordi myndighederne holder kortene tæt ind til kroppen. 

 

Det er slet ikke muligt for syrere at få visum til Danmark, da de tilhører ”landegruppen 5”, medmindre familiesammenføringssagen var færdigbehandlet, inden forbryderen blev opdaget, retsforfulgt og dømt.

 

Men familiesammenføringen omfatter normalt ikke børn, der er fyldt 15 år (vi får ikke noget at vide om, hvorvidt nogle af børnene er fyldt 15). 

 

Jf. her syreren med de 3 koner og 20 børn, hvor 3 af børnene – og det overskydende antal ægtefæller selvfølgelig – ikke kunne blive familiesammenført på grund af alder. De var over 15 år og fik derfor afslag på familiesammenføring.

 

Det er ikke umuligt for en 15-årig at blive familiesammenført, hvis der er særlige omstændigheder. Det er dog næppe troligt, at ”særlige omstændigheder” inkluderer udvisningsdømte forbrydere. 

 

Endelig er en af reglerne (pkt. 9) for at få familiesammenføring, at den sammenførte skal bo hos den tilvandrede i Danmark på samme adresse. 

 

Det må siges at være lidt vanskeligt, når vedkommende afsoner sin fængselsstraf på en institution for psykisk syge kriminelle. Og skal udvises efter afsoningen.

 

Hvordan kom familien hertil?

Har moderen – for at undgå at søge om familiesammenføring og skaffe pas – sammen med de 7 børn travet hele Europa igennem på samme måde som det skete med migranttiltrømningen i 2015?

 

Eller har forbryderen ønsket familiesammenføring, hvorefter ægtefællen har søgt om familiesammenføring på den danske ambassade i Damaskus? Hvis ambassaden ellers eksisterer, efter at syrerne brændte den ned i 2006. Måske har hun været nødt til at ansøge i Beirut i Libanon.

 

Hvis hun har valgt denne fremgangsmåde frem for en lang travetur, har Udlændingestyrelsen været hørt, forinden familiesammenføring blev accepteret. Man kan jo ikke bare møde op på en ambassade og ansøge om familiesammenføring med en fiktiv person. Der skal være nogen at blive familiesammenført med. 

 

Økonomisk må det have krævet, at familien havde ikke så lidt på kistebunden. Moderen har skullet betale ambassadens ekspeditionsgebyr, pas og flybilletter til dem alle sammen. Så hvis ikke familien selv har betalt, hvem er så den glade giver?

 

Forbryderen havde tidligere boet i Sorø Kommune. Derfor tog hun dertil efter sin ankomst til Danmark. Men da hendes mand ikke kunne hente hende i lufthavnen,  hvordan fandt hun så frem til kommunen?

 

Kommunen og den syriske storfamilie

Sorø Kommune, der pludselig uforvarende stod med en stor syrisk familie, er formentlig blevet noget chokeret over familiens ankomst, da den ”herboende” var dømt til udvisning. Formentlig efter konferering med Udlændingestyrelsen, blev hele flokken kørt til Sandholmlejren for at søge asyl. 

 

Udlændingestyrelsen ønsker ikke at udtale sig, da der er tale om ”personfølsomme oplysninger”. Mon ikke det ”personfølsomme” skal dække over den/de, som har været medvirkende til denne fadæse? 

 

Er det mon korrekt, at familien ankommer til Sorø Kommune den 20.7.2020, derefter bliver kørt til Sandholm og søger asyl, allerede nu har fået opholdstilladelse? 

 

Ingen ved formentlig, hvad man skal stille op med familien. Så de får vel lov til at blive, indtil forbryderen lukkes ud. Måske får hele familien asyl. 

 

Hvad sker efterfølgende?

På et tidspunkt slippes manden løs. Og hvad så med ham, når hele familien er her? 

 

Bliver han sendt hjem? Bliver hele familien sendt hjem sammen med faderen? Eller kommer han på tålt ophold? I så fald kan han flytte hjem til familien. Og blæse på sin meldepligt. Det sker der ikke noget ved. Det viser denne sag, der er en blandt mange. 

 

Og så har forbryderen, fordi han er så heldig at være blevet erklæret psykisk syg, endnu et skud i bøssen. Da en psykisk syg tyrkisk forbryder blev udvist i 2017, beordrede et af Menneskerettighedsdomstolens kamre Danmark til at hente ham tilbage – se sagens forløb her. Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye har anket dommen til Storkammeret. Det tager formentlig et par år, inden vi kender sagens udfald. Herefter ved vi, om vi er blevet psykiatrisk hospital for alverdens psykisk syge kriminelle.   

 

Det glade vanvid

Der er mange spørgsmål i denne sag, men stort set ingen svar.

 

At sige, at sagen er den rene skære galimatias, er mildt sagt. En fadæse af denne slags ville være/burde være ansvarspådragende og have hårde konsekvenser for den/de ansvarlige. Det skal vi nok ikke forvente vil ske. 

 

Udlændingestyrelsen lader bare være med at udtale sig, og den ansvarlige minister er på barselsorlov. Og om et par dage er sagen glemt.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…