Video: Mange asylansøgere forsøger nu at tvinge sig vej til Europa – frygt for corona

I Nordafrika ligger de spanske enklaver Melilla og Ceuta. De har gennem årene haft store problemer med afrikanske asylansøgere.

 

Hvis asylansøgerne først er inde i Melilla, så er de på spansk jord og altså også inden for EU med alle de rettigheder, det medfører.

 

Derfor er Melilla og Ceuta stærkt bevogtet med høje hegn og grænseovergange.

 

Men migranters bliver alligevel ved med at komme ind i enklaverne. Og det giver store problemer. Lige nu går det hårdt ud over Melilla.

 

Det lille område huser lige nu en overfyldt asyllejr med over 1300 illegale asylansøgere.

 

Mindst fire er testet positive for Covid-19 og flere er i karantæne.

 

Det har udløst et oprør blandt de mange asylansøgere i lejren.

 

Mindst 200 gik forleden amok. De krævede at komme ud af lejren og til det spanske fastland.

 

De lavede ødelæggelser i lejren og i hele Melilla by. Lokalt politi siger, at oprørerne forårsagede betydelig skade på ejendomme i byen. Det kan man se sidst i videoen længere nede.

 

Asylansøgerne smed sten efter politiet og sårede mindst 21 betjente. Det skriver avisen La Voz de Galicia.

 

Det spanske stærkt indvandringskritiske parti VOX postede optagelser af oprøret på Twitter, og partiets leder Santiago Abascal kommenterede : ”Vi får at vide at de er fattige ofre, men det er vagterne og de  almindelige spaniere, der lider under deres vold. Dem, der trænger ind i Spanien, skal sendes hjem igen.”

 

Både Melilla og dets tvillingeklave Ceuta har set mange optøjer og voldshandlinger mod politiet i de senere år, og den spanske regering erklærede for nylig, at den vil bygge nye 30 fods høje hegn  omkring begge de århundreder gamle byer for at forhindre, at flere migranter kommer over grænsen fra Marokko. Men det er sagt mange gange uden at det har stoppet tilstrømningen – ligesom i det øvrige Europa.

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…