Jeg er rejst tilbage til Skåne. Det skete torsdag 16. juli. Jeg er kommet regelmæssigt i Sverige i 23 år. De første 5 år var det Stockholmområdet, men fra 2002 blev det Malmö – Lund-området. Jeg rejste hjem mandag 9. marts. 7. marts havde min särbo og jeg zappet frem og tilbage mellem SVT 1 og DRTV 1. Begge kanaler viste de to landes Melodi Grand Prix. Det danske afvikledes i Royal Arena uden tilskuere, mens den svenske modpart Melodifestivalen afvikledes i Friends Arena med 30.000 tilskuere. To nordiske lande, to helt forskellige verdener. Sådan er det også i dag.
Fredag 13. marts holdt statsminister Mette Frederiksen pressemøde, hvor hun bl. a. meddelte at de danske grænser blev lukket fra lørdag kl. 12,00, således også over broen til Skåne. Det må retfærdigvis siges, at jeg allerede havde besluttet i alle tilfælde ikke at tage til Skåne til den kommende weekend. Det havde jeg bare ikke fortalt min särbo. Da jeg rejste hjem 9. marts, mente hun, at Danmark overreagerede og at det vel ikke kunne være så slemt. Nu fik jeg uventet hjælp af den danske statsminister!
Lempelse af de danske rejseanbefalinger
Fra 9. juli lempedes udenrigsministeriets rejserestriktioner for Sverige fra orange til gul for de 4 län: Blekinge, Kroneberg, Skåne og Västerbotten. Det betød, at man, hvis man var forsigtig, kunne rejse til egen ødegård eller lignende i ovennævnte län eller foretage transitrejser. Denne ændring var vigtig for mig, dels af hensyn til smitterisikoen, der nu opfyldte det fastlagde danske objektive kriterium på under 20 pr. 100.000 indbyggere, dels af hensyn til den fulde gyldighed af min rejseforsikring. 16. juli kom yderligere en tilføjelse, da udvidedes den gule farve til også at omfatte Halland län.
Derfor besluttede vi, at jeg skulle rejse over til min svenske särbo, der bor i en villa mellem Malmö og Lund med sikker afstand til naboerne. Vi besluttede også, at vi ikke skulle rejse rundt i Skåne med offentlig transport, som vi ellers altid plejede om sommeren, men kun cykle rundt. Og derudover i øvrigt holde os for os selv. Vi skulle også holde sikker afstand til hinanden i 14 dage og ikke kramme eller give hånd ved gensynet.
Vi aftalte, at jeg skulle komme torsdag 16. juli. Da jeg pakkede dagen før, mærkede jeg en vis uro over for det ukendte. Jeg havde holdt mig på sikker afstand af andre i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, taget engangshandsker på og sommetider også mundbind, når jeg bevægede mig ud for at handle eller blot gik ned i vores fælles vaskeri, hvor jeg i øvrigt også sprittede bordene af, før jeg lagde vasketøjet sammen. Så jeg følte mig lidt som en eneboer, der nu skulle ud i den store verden. Jeg havde gjort turen over Øresund hundredvis af gange i årenes løb, men havde alligevel efter 18 ugers fravær samme følelse i maven, som da jeg i sin tid rejste til Kina. Går det nu godt?! Men jeg var samtidig også nysgerrig for at se med egne øjne, hvordan man i Skåne nu så langt inde i pandemien helt lavpraktisk håndterede coronasituationen. Skånske politikere havde gentagne gange kritiseret grænselukningen, da smittetrykket i Skåne var mindre end i det danske hovedstadsområde og den svenske statsminister havde ligeledes gentagne gange sagt at den svenske håndtering af coronavirus ikke afveg nævneværdigt fra de andre nordiske landes. Det var også et budskab den svenske regering pålagde de forskellige landes ambassadører at informere deres respektive lande om. Nu ville jeg have mulighed for at erfare om det passede med egne øjne på konkrete steder!
Jeg købte onsdag aften billetten i Skånetrafikens app, blot for at sikre mig, at den stadig fungerede, men slog aktiveringen fra. 166 skr svarende til 122 dkr.
Jeg aktiverede billetten næste formiddag. Den gjaldt nu indtil fredag 17. juli kl. 03,59,59 om morgenen.
Selve rejsen
Kl. 11,00 16. juli steg jeg på S-toget på Ballerup Station. Jeg skulle ind over Københavns Hovedbanegård for at købe pladsbillet til Ø-toget til Malmö. Den er gratis og egentlig ikke en rigtig pladsbillet, da alle billetter har plads nr. 999.
Alle fotos i artiklen er taget af mig under rejsen eller dagene lige efter
Den fører alene regnskab med, at der ikke kommer for mange med toget, så man ikke kan holde sikker afstand.
Der var meget få passagerer med S-toget, viste det sig, og folk åbnede dørene med albuen, som vist med stickers på togets yderdøre, og næsten alle satte sig som anvist ved symbolerne af fodtrinnene neden for de sæder, der måtte benyttes. Siddepladserne er forskudt, så man aldrig sidder direkte med ansigtet mod hinanden. Og er man nødt stå op, opfordres alle over højttalerne til at stå med ansigtet i kørselsretningen.
Siddeanvisninger i S-toget
Det føltes sikkert at rejse med S-tog. Tak for det!
Der var endnu færre passagerer med Ø-toget. Der var nogle få til Københavns Lufthavn, men uendelig langt fra et antal, der tålte sammenligning med tiden før coronakrisen. Jeg så ingen komme på toget i Lufthavnen, modsat tidligere, hvor der væltede ind med passagerer til Sverige. Bortset fra en ung mand, der satte sig 1,5 meter fra mig, skulle man have kikkert for at se ned til næste passager. Den svenske politibetjent, der steg på Ø-toget i Hyllie, som er første togstop i Sverige, og kontrollerede pas eller ID (fx kørekort, skal være med foto), kunne derefter med raske skridt gå uhindret ned igennem toget uden at møde nogen at kontrollere, så langt øjet rakte.
Jeg valgte at stå af Ø-toget på Triangeln station lige efter Hyllie i stedet for næste station, Malmö C, fordi der her kun er ét spor i hver retning. Det plejer jeg ellers normalt ikke, da jeg synes Triangeln er en kedelig station i modsætning til Malmö C, hvor både Pressbyrån og Pocket Shop er velassorterede. Dette er med til at gøre Malmö C interessant at tilbringe sin ventetid i og væsentlig mere interessant end Københavns Hovedbanegård. Nu formodede jeg, dels at der ville være mange flere mennesker på perronen på Malmö C end på Triangeln, dels er der altid en risiko for sporændring for mit Pågatåg på Malmö C. I så fald ville alle styrte hen til og op med samme rulletrappe og ned ad nok én uden at skænke afstand en tanke.
Pågatåget kom præcis 12,35, der var ikke mange mennesker på perronen og få stod af, så det var problemløst at stige på Pågatåget, det lokale S-tog.
Da jeg steg på Pågatåget mod Helsingborg, steg jeg ikke kun på et andet tog, men jeg steg også ind i den svenske coronaverden. Jeg skiftede fra de danske coronarestriktioner i Ø-toget til den svenske laisser-faire. Højttaleren opfordrede folk ved indstigning til at holde afstand, men der var ingen anvisning om, at man burde benytte albuen til at åbne togdøren og ingen anvisninger inde i Pågatåget for, hvor man burde placere sig på sæderne for at udgøre mindst risiko for hinanden. Der var heller ingen opslag i Pågatåget om at holde afstand. Man var helt overladt til sin egen opfindsomhed.
Ingen siddeanvisninger i Pågatåget
Den eneste, der holdt sikker afstand, var tågvärdinnan (kvindelig konduktør). Hun holdt mindst 2 meters afstand. Tak for det! Selv på den afstand fungerede billetscanneren tydeligvis. Hun bippede min billet og skyndte sig videre. Fint arbejde!
Jeg placerede mig ved yderdørene, da jeg skulle af 3 stationer fra Triangeln. Jeg kunne her vende ansigtet bort fra de andre passagerer og kigge ind i døren. Det ville ikke have været nok før coronakrisen til at beskytte sig, men det var det nu, da der var så få passagerer. Der var langt fra så mange passagerer med Pågatåget som før coronavirusen.
Fremme
Kl. 13,15 var jeg fremme. Det var dejligt at gense min särbo efter 18 uger. Så lang tid har vi aldrig været fra hinanden. Der var endnu ikke blevet sommertid, da jeg var her sidst. Det vidnede mit vækkeur om. Det stod på natbordet. Tomatplanterne var endnu heller ikke plantet, da jeg var her sidst, men nu var de store og flotte med masser af dejlige grønne tomater.
Cykeltur til Burlöv Center
Fredag 17. juli cyklede vi de 2 km til Burlöv Center for at handle. Igen blev jeg konfronteret med en anden coronaverden end den jeg kendte fra Ballerup Centret. I Ballerup Centret står der ved alle indgange til centret håndsprit. Og den bliver flittigt brugt! I Burlöv Center ingen. Det røde skilt, som jeg først troede var en advarsel om corona, viste sig at være om centrets åbningstider.
Indgangsparti til Burlöv Center
I Ballerup Center er der ved indgangen til Føtex håndsprit og en anmodning om, at man spritter hænderne, både før man går ind, og igen når man forlader butikken – og skulle man have glemt det, netop som man er kommet ind i Føtex, er der placeret håndspritbeholdere inde i butikken. Ved ICA MAXI i Burlöv Center er der kun en opfordring til at holde afstand og afstandsmarkeringer på 2,5 m ved indgangen og igen ved kassen.
Indgang til Burlöv Center Indgang til ICA MAXI
Indgang til ICA MAXI Stokke til at skelne mellem mit og dit på kassebåndet
Fremme ved kassebåndet opdager man stokkene, der skal markere mellem mit og dit. I Føtex blev de taget bort allerede i marts for at undgå, at de bliver smittebærere, når alle handlende skal tage fat i dem. I Ballerup Center har de små butikker et skilt med et tal og en oplysning om at så og så mange personer må opholde sig i butikken ad gangen, og er der flere, bør man ikke gå ind, i Burlöv Center ingen!
Dog har en enkelt butik, Cassels, disse nyttige oplysninger ind til deres butik. Fint!
Jeg gik 2 gange rundt i hele Burlöv Center for at opdatere mig og sluttede af med at gå ind i Akademibokhandeln for også at opdatere mig her. Det endte med at jeg købte 2 bøger. Idehistorikeren Gunnar Brobergs MANNEN SOM ORDNEDE NATUREN – En biografi över CARL von LINNÉ. Natur och Kultur, 2019, 517ss. og historikeren Sverker Oredsson og journalisten Olle Schmidt (red.) EUROPA – 75 ÅR AV STÄNDIG FÔRANDRING. Ekerlids, 2020, 402ss. Da jeg skulle betale, spurgte expediten (ekspedienten) mig for gud ved hvilken gang, om jeg var medlem, og jeg svarede for gud ved hvilken gang. ”Nej, for det kan jeg ikke blive, da jeg har dansk personnummer og ikke svensk”! ”Ja, det är sant”, svarede hun. ”Så blir det ….” Jeg betalte og sagde ”hej då” og cyklede hjem til mit skånske hjem, mit andet hjem siden sommeren 2002.
Svensk coronaverden: den svigter menneskene i jagten på et fata morgana
Der er noget om snakken, at djævelen ligger i detaljen. Det kan jeg bekræfte. Når der selv i dag mangler tydelige anvisninger fra Folkhälsomyndigheten til folk om, hvordan man konkret undgår at blive smittet og selv undgå at bringe smitten videre, sådan som jeg har dokumenteret med mine egne iagttagelser og fotos fra Pågatåg og Burlöv Center, må det skyldes, at Folkhälsomyndigheten kun tilsyneladende har fraveget ideen om, at pandemien er ustoppelig, og det eneste, man kan gøre mod den, er at lade folk smittes i så tilpas langsomt tempo, at sundhedsvæsenet ikke slås ud af overbelastning, samtidig med at der etableres flokimmunitet i befolkningen. Alternativet er en vaccine, men den er endnu fremtid. Folkhälsomyndigheten skulle have været hurtigt ude med opfordringer til ikke bare rent abstrakt at bede folk om at holde afstand, men også konkret fortalt, at det vil sige 1 m, 1,5 m eller 2 m. Det er ikke bare at lade folk i stikken at undlade dette, men også at lægge op til unødige konflikter, når forskellige mennesker i en ret fuld bus eller et ret fyldt Pågatåg selv skal sjakre sig frem til, hvor tæt man bør sidde. Der burde have været markeringer på toggulvet ved de enkelte sæder af, hvor folk burde sætte sig og hvor ikke. Nogle af de lokale busselskaber har indført sådanne begrænsninger, men ikke Skånetrafikens busser ifølge Sydsvenskan 19. 7. 2020, men jeg har ingen personlig erfaring med Skånetrafikens busser efter 16. juli.
- juli 2020
jHenning Duus
Cand. mag. i samfundsfag og idehistorie
Pensioneret lektor i statskundskab
Hærens Officersskole
