En kort beretning om Antifa

Skærmprint Youtube

USA’s præsident, Donald Trump, kundgjorde for nylig, at den amerikanske regering ville erklære Antifa — en militant “antifascistisk” bevægelse — for en terrororganisation på grund af den vold, der brød ud under George Floyd-protesterne over hele USA.

 

Amerikansk lov i form af Code of Federal Regulations (28 C.F.R. Section 0.85) definerer terrorisme som “den ulovlige anvendelse af tvang og vold imod personer eller ejendom for at skræmme eller tvinge en regering, den civile befolkning eller nogen del deraf med henblik på at fremme politiske eller sociale mål.”

 

Amerikanske mediekanaler, som nærer sympati for Antifa, er hurtigt sprunget til dens forsvar. De hævder, at gruppen ikke kan klassificeres som en terrororganisation, fordi den, som de påstår, er en uklart defineret bevægelse, som savner en centraliseret struktur.

 

Som denne rapport vil vise, har Antifa faktisk et omfattende netværk, er velfinansieret og har en klar, ideologisk agenda: at omstyrte det amerikanske politiske system, ofte med anvendelse af ekstrem vold, med det ultimative mål at erstatte kapitalisme med kommunisme. I USA er det Antifas umiddelbare mål at fjerne præsident Trump fra embedet.

 

Gatestone Institute har identificeret Antifa-grupper i samtlige 50 amerikanske stater, med en mulig undtagelse i West Virginia. Nogle stater, heriblandt Californien, Texas og Washington, ser ud til at have snesevis af subregionale Antifa-organisationer.

 

Det er vanskeligt præcist at afgøre størrelsen på Antifa-bevægelsen i USA. De såkaldte “Anti-Fascists of Reddit,” det “fremtrædende antifascistiske samfund” på den sociale medieplatform Reddit, har i nærheden af 60.000 medlemmer. Den ældste Antifa-gruppe i Amerika, “Rose City Antifa” med base i Oregon, Portland, har mere end 30.000 følgere på Twitter og 20.000 følgere på Facebook, som dog ikke nødvendigvis alle er støtter. “It’s Going Down,” en medieplatform for anarkister, antifascister og autonome antikapitalister, har 85.000 følgere på Twitter og 30.000 følgere på Facebook.

 

Tyskland, der har et befolkningstal på stort set en fjerdedel af USA’s, er hjemsted for 33.000 venstrefløjsekstremister, hvoraf 9.000 anses for ekstremt farlige, ifølge den hjemlige efterretningstjenesten (Bundesamt für Verfassungsschutz, BfV). De voldelige venstrefløjsagitatorer er fortrinsvis mænd mellem 21 og 24 år, sædvanligvis arbejdsløse, og ifølge BfV bor 92% stadig hjemme hos forældrene. Vidneberetninger tyder på, at de fleste Antifa-medlemmer i USA har en lignende socialøkonomisk profil.

 

I Amerika bliver nationale Antifa-grupper, herunder “Torch Antifa Network”, “Refuse Fascism” og “World Can’t Wait”, finansieret — ofte generøst, som det vil fremgå nedenfor — af individuelle donorer samt af store filantropiske organisationer, herunder Open Society Foundations, grundlagt af George Soros.

 

For at undgå afsløring ved ordensmagten benytter Antifa-grupper i USA ofte krypterede sociale medieplatforme, så som Signal og Telegram Messenger, til at formidle og koordinere deres aktiviteter, sommetider hen over statsgrænserne. Ikke overraskende undersøger USA’s justitsministerium i øjeblikket personer med forbindelse til Antifa som et skridt hen imod en afdækning af den bredere organisation.

 

Den amerikanske Antifas historiske oprindelse

I USA er Antifas ideologi, taktik og mål, som langt fra er ny, næsten helt og holdent lånt fra Antifa-grupper i Europa, hvor såkaldte antifascistiske grupper i en eller anden form har været aktive, næsten uden afbrydelse, gennem hundrede år.

 

Ligesom i Europa kan den amerikanske Antifa-bevægelses mål og angrebsemner spores tilbage til en bestemt overordnet, hundredårig, ideologisk krig imod de “fascistiske idealer” under kapitalisme og kristendom, som Antifa-bevægelsen ønsker at erstatte med et “revolutionært socialistisk alternativ.”

 

Den første såkaldte antifascistiske gruppe i USA var American League Against War and Fascism, dannet i 1933 af det amerikanske kommunistparti. Denne Liga, som hævdede at modarbejde fascismen i Europa, var i virkeligheden viet til at omstyrte og kuldkaste den amerikanske regering.

 

I et vidnesbyrd til den amerikanske Kongres i 1953 afslørede kommunistpartiet CPUSA’s leder, Manning Johnson, at det amerikanske kommunistparti af Kommunistisk Internationale i 1930’erne havde fået besked på at danne American League Against War and Fascism:

 

“som et dække for at angribe vores regering, vores sociale system, vore ledere… brugt som et dække for at angribe vores lovhåndhævende institutioner og opbygge et massehad til disse… brugt som et dække for at undergrave den nationale sikkerhed… brugt som et dække for at forsvare kommunister, de svorne fjender af vores storslåede arv… brugt som et dække for at forberede millioner af mennesker ideologisk og organisatorisk på omstyrtelsen af USA’s regering.”

 

En af forløberne til den moderne Antifa-bevægelse var Black Panthers, en revolutionær politisk organisation skabt i oktober 1966 af marxistiske collegestuderende i Oakland, Californien. Gruppen gjorde sig til fortaler for brug af vold og guerillataktik med henblik på at omstyrte USA’s regering.

 

Historikeren Robyn C. Spencer skrev, at Black Panther-lederne var dybt påvirkede af “The United Front of the Working Class Against Fascism” (Arbejderklassens forenede front mod fascisme), en rapport ved Georgi Dimitroff fremlagt på Kommunistisk Internationales 7. Verdenskongres i juli og august 1935:

 

“Omkring 1969 begyndte Panthers at bruge fascismen som teoretisk ramme for kritik af den amerikanske politiske økonomi. De definerede fascisme som ‘finanskapitalens magt’, som ‘manifesterer sig, ikke kun i form af banker, trustsammenslutninger og monopoler, men også som FINANSKAPITALENS menneskelige ejendom — den griske forretningsmand, den demagogiske politiker og det racistiske politisvin.”

 

I juli 1969 arrangerede Black Panthers en “antifascistisk” konference kaldet “United Front Against Fascism,” hvori der deltog næsten 5.000 aktivister:

 

“Panthers håbede at kunne oprette en ‘national styrke’ med en ‘fælles revolutionær ideologi og et politisk program, som imødekommer de fundamentale ønsker og behov hos alle mennesker i det fascistiske, kapitalistiske, racistiske Amerika.”

 

Konferencens sidste dag blev brugt på en detaljeret plan fra Black Panthers med henblik på at decentralisere politistyrkerne over hele nationen. Spencer skrev:

 

“De foreslog ændringer af bylovene med henblik på at danne nogle autonome, kommunalt baserede politiafdelinger i de enkelte byer, som skulle stå til ansvar over for et lokalt, kommunalt politikontrolråd, bestående af 15 valgte samfundsmedlemmer. De startede National Committees to Combat Fascism (NCCF), et multiracialt, nationsdækkende netværk, der skulle organisere samfundets kontrol med politiet.”

 

I 1970 dannede medlemmer af Black Panthers en terrorgruppe kaldet Black Liberation Army, hvis erklærede mål var at “svække den kapitalistiske statsfjende.”

 

BLA-medlemmet Assata Shakur beskrev gruppens organisatoriske struktur, som ligner den, der bliver benyttet af Antifa-bevægelsen i dag:

 

“Black Liberation Army var ikke en centraliseret, organiseret gruppe med en fælles ledelse og kommandogang. I stedet var der forskellige organisationer og kollektiver, som arbejdede sammen ud fra forskellige byer, og i nogle af de større byer var der ofte flere grupper, som arbejdede uafhængigt af hinanden.”

 

Andre ideologiske forankringssteder for den moderne Antifa-bevægelse i USA inkluderer en venstrefløjsterrorgruppe kendt som Weather Underground Organization, den amerikanske ækvivalent til Tysklands Rote Armé Fraktion. Weather Underground, som var ansvarlig for bombninger og opstande op gennem 1970’erne, søgte at opnå “udslettelsen af amerikansk imperialisme og skabelse af en klasseløs, kommunistisk verden.”

 

Tidligere FBI-direktør for kontraterrorisme, Terry Turchie, har beskrevet lighederne mellem Black Lives Matter i dag og Black Panther Party og Weather Underground-grupperne i 1960’erne og 1970’erne:

 

“Black Panther Party var en marxistisk-maoistisk-leninistisk organisation, og det kom fra Huey Newton, en af medgrundlæggerne, som sagde, at vi står for intet mindre end den totale transformation af USA’s regering.”

 

“Han gik videre til at forklare, at de ønskede at gribe de spændinger, som allerede eksisterer i de sorte samfund, og skærpe dem, hvor de kan. At gribe de situationer, hvor der findes en krudttønde, og sætte landet i brand.”

 

“I dag ser vi den tredje revolution, og de tror på, at de kan få det til at ske. Det eneste, der er anderledes, er navnene på grupperne.”

 

Amerikanske Antifa

Rødderne til den moderne Antifa-bevægelse i USA kan spores tilbage til 1980’erne og dannelsen af Anti-Racist Action, et netværk af anarkistiske punk-rock-entusiaster, som ivrigt kastede sig ud i nævekampe med nynazistiske skinheads.

 

Mark Bray, forfatteren til “The Antifa Handbook,” forklarede:

 

“I mange tilfælde udviklede den nordamerikanske moderne Antifa-bevægelse sig som en måde til at forsvare punkscenen mod den nynazistiske skinheadbevægelse, og grundlæggerne af det oprindelige Anti-Racist Action-netværk i Nordamerika var antiracistiske skinheads. Den fascistiske/antifascistiske kamp var i sin kerne en kamp om kontrol med punkscenen op gennem 1980’erne, og sådan var det i store dele af Nordamerika og dele af Europa i denne periode.

“Der eksisterede en kolossal overlapning mellem radikal venstrefløjspolitik og punkscenen, og der findes en stereotyp om beskidte anarkister og punkere, hvilket er en overforenkling, men bunder i en vis grad af sandhed.”

 

Anti-Racist Action (ARA) var inspireret af Anti-Fascist Action (AFA), en militant antifascistisk gruppe dannet i Storbritannien i slutningen af 1970’erne. Den amerikanske gruppe delte den britiske gruppes hang til voldelige angreb politiske modstandere. ARA blev til sidst omdøbt til Torch Network (Fakkelnetværk), som i øjeblikket samler ni militante Antifa-grupper.

 

I november 1999 hærgede bander af maskerede anarkister, forløberne for nutidens Antifa-bevægelse, bymidten i Seattle, Washington, under nogle demonstrationer, som afbrød en ministerkonference ved verdenshandelsorganisationen World Trade Organization. Demonstrationerne mod WTO i Seattle affødte antiglobaliseringsbevægelsen.

 

I april 2001 samledes anslået 50.000 antikapitalister in Quebec for at modsætte sig Third Summit of the Americas, et møde mellem nord- og sydamerikanske ledere, som skulle forhandle sig frem til en aftale om dannelsen af et frihandelsområde omfattende den vestlige halvkugle.

 

I februar 2003 protesterede hundredtusinder af antikrigsdemonstranter imod Irak-krigen. Efter at krigen alligevel fortsatte, blev nogle dele af den såkaldt progressive bevægelse endnu mere radikaliseret og affødte den nuværende Antifa-bevægelse.

 

Rose City Antifa (RCA), grundlagt i Portland, Oregon, i 2007, er den ældste amerikanske gruppe, som benyttede “Antifa” i sit navn. Antifa stammer fra en gruppe kaldet Antifaschistische Aktion, grundlagt i maj 1932 af nogle stalinistiske ledere i det daværende tyske kommunistparti. Antifas logo med to flag som repræsenterer anarkisme (sort flag) og kommunisme (rødt flag), er hentet fra den tyske Antifa-bevægelse.

 

Den amerikanske Antifa-bevægelse tog fart i 2016, efter at senator i Vermont Bernie Sanders, der definerer sig som socialist, tabte Demokraternes nomination til Hillary Clinton. Sanders’ græsrodsstøtter svor at ville fortsætte hans “politiske revolution” for at grundfæste socialismen i Amerika.

 

Imens blev immigration det nye antændelsespunkt i amerikansk politik, efter at Donald Trump førte sin kampagne på et løfte om at reducere den illegale migration. I juni 2016 angreb demonstranter med vold grupper af Donald Trump-støtter uden for et valgmøde i San Jose, Californien. I januar 2017 forsøgte i hundredvis af Antifa-ballademagere at afbryde præsident Trumps indsættelsesceremoni i Washington, DC.

 

I februar 2017 greb Antifa-urostiftere til en såkaldt sort blok-taktik — de bærer sort tøj og masker eller anden ansigtstildækning, så de ikke kan identificeres af politiet — og standsede et foredrag ved Milos Yiannopoulos, en aktivist på den yderste højrefløj, som var berammet til at skulle tale ved University of California i Berkeley, ytringsfrihedsbevægelsens arnested i 1964. Radikale Antifa-tilhængere hævdede, at Yiannopoulos havde planer om at “smide” udokumenterede studerende ved Berkeley ud for at få dem arresteret. Maskerede Antifa-vandaler, bevæbnede med molotovcocktails, mursten og en hær af andre erstatningsvåben, sloges med politiet og forøvede ejendomsskader for over 100.000 dollars.

 

I juni 2018 fremsatte det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Dan Donovan fra New York lovforslag HR 6054 — “Unmasking Antifa Act of 2018” — som foreslår fængselsstraf på op til 15 år for den, der iført maske eller forklædning “skader, undertrykker, truer eller skræmmer” en anden person, som udøver sin af den amerikanske Forfatning sikrede ret eller privilegium. Lovforslaget henligger stadig bremset i Repræsentanternes Hus.

 

I juli 2019 forsøgte det radikale Antifa-medlem Willem Van Spronsen at gennemføre et brandattentat mod U.S. Immigration and Customs Enforcement’s (USA’s Immigrations- og Toldhåndhævelses) forvaringsbygning i Tacoma, Washington. Han blev dræbt i en konfrontation med politiet.

 

I samme måned fremlagde to amerikanske senatorer, Ted Cruz og Bill Cassidy, et resolutionsforslag, som skulle definere Antifa som en “hjemlig terrororganisation.” Resolutionsforslaget fastslog:

 

“Idet medlemmer af Antifa, fordi de mener, at ytringsfrihed er ækvivalent med vold, har anvendt trusler om vold i forsøg på at undertrykke modsatte, politiske ideologier; idet Antifa repræsenterer modstand mod de demokratiske idealer om fredelig forsamlings- og ytringsfrihed for alle; idet medlemmer af Antifa har fysisk angrebet journalister og andre personer under demonstrationer og opstande i Berkeley, Californien;

“Lad det da hermed være besluttet, at Senatet … opfordrer til, at grupper og organisationer over hele landet, som optræder under Antifas banner, skal erklæres for hjemlige terrororganisationer.”

 

“Antifa er terrorister, voldelige, maskerede bøller, som ‘bekæmper fascisme’ med egentlig fascisme, beskyttet af liberale privilegier,” sagde Cassidy. “Bøller får deres vilje, indtil nogen siger nej. Valgte embedsfolk bør udvise mod, ikke fejhed, til at forhindre terror.”

 

Antifa udnytter George Floyds død

Antifas radikale medlemmer bruger i stigende grad eksplosive begivenheder som George Floyds død i Minnesota som springbræt til at nå deres større mål, hvori fjernelsen af præsident Trump fra embedet indgår.

 

Veteran inden for national sikkerhedsjournalistik Bill Gertz rapporterede for nylig, at Antifa-bevægelsen begyndte at planlægge fremkaldelsen af en nationalt dækkende antiregeringsopstand allerede i november 2019, da sæsonen for den amerikanske præsidentkampagne for alvor gik igang. Tidligere medlem af staben ved Det Nationale Sikkerhedsråd Rich Higgins sagde:

 

“Antifas aktioner er eksempler på et stærkt brud med den lange tradition for en fredelig politisk proces i USA. Deres marxistiske ideologi søger ikke kun at påvirke valgene på kort sigt, men at gøre en ende på brugen af valg som afgørende faktor for politisk legitimitet.”

“Antifas mål er intet mindre end at anstifte revolution, borgerkrig og lukke munden på Amerikas antikommunister. Deres stempling af Trumps støtter og patrioter som nazister og racister er standardmenu hos venstrefløjens kommunistiske grupper.”

“Antifa fungerer i øjeblikket som kommando- og kontrolinstans for opstandene, som i sig selv udgør en åbenlys brug af målrettet vold imod mål som forretninger — kapitalisme; monumenter — historie; og kirker — Gud.”

 

Joe Myers, tidligere ansat i forsvarets efterretningstjeneste, Defense Intelligence Agency, og ekspert i kontraopstande, tilføjede:

 

“Præsident Trumps valg og revitalisering af Amerika er en trussel mod Antifas nihilistiske målsætning. De antænder denne vold for at skabe ravage, fortvivlelse og for at styre Trumps valgkampagne i 2020 mod nederlag. De benytter organiseret vold til at fremme politiske mål: nedbrydningen af den forfatningsmæssige orden.”

 

En af New Yorks topfolk vedrørende terror, vicekommissær for efterretning og kontraterrorisme John Miller, har forklaret, hvorfor George Floyd-protesterne i New York City blev så voldelige og ødelæggende:

 

“Nr. 1, før protesterne begyndte, var organisatorer for visse anarkistgrupper gået i gang med at indsamle kautionspenge og mennesker, som ville påtage sig ansvaret for at rejse kautionspenge, de gik i gang med at rekruttere læger og lægehold med remedier, som kunne sendes ud som en forberedelse på voldelige sammenstød med politiet.”

“De forberedte sig på at forøve skader på fysisk ejendom og instruerede folk, som fulgte dem, om, at dette skulle gøres selektivt og udelukkende i velhaverkvarterer eller mod topforretninger styret af korporative selskaber.”

“Og de udviklede et komplekst netværk af cykelspejdere til at føre demonstranterne i andre retninger end der, hvor politiet var til stede, og hvor politiet ikke var til stede, i den hensigt at kunne dirigere grupper fra den større gruppe hen til områder, hvor de kunne udøve deres vandalisme, herunder ildspåsættelse af politikøretøjer og molotovcocktails dér, hvor de mente, at der ikke befandt sig nogen betjente.”

“Vi mener, at et betydeligt antal mennesker, som kom ind fra omegnen, er kommet her ligesom de indledende forberedelser, så som forberedende spejdere, brug af krypteret information, forsyningsruter for ting som benzin og andre fremskyndende midler såvel som sten og flasker, indsamling af kautionspenge, placering af læger. Samlet set er dette en stærk indikation på, at de planlagde at skabe uro, ejendomsbeskadigelse, vold og voldelige sammenstød med politiet inden den første demonstration og/eller inden den første arrestation.”

 

I et interview med The Epoch Times sagde Bernard B. Kerik, tidligere politikommissær for New York City’s politiafdeling, at Antifa “udnyttede” George Floyd-demonstrationerne “100 percent”:

 

“Det sker i 40 forskellige stater og 60 byer; det ville være umuligt for nogen uden for Antifa at finansiere dette. Det er et radikalt, venstreorienteret, socialistisk forsøg på revolution.”

“De kommer fra andre byer. Det koster penge. De gjorde ikke dette her på egen hånd. Nogen betaler for det.”

“Det, Antifa gør, er grundlæggende, at de kaprer det sorte samfund som deres hær. De ophidser, de skaber fjendtlighed, de får disse unge sorte mænd og kvinder til at gå ud og gøre dumme ting, og så forsvinder de ind i solnedgangen.”

 

Efter at der dukkede fotografier op af demonstranter med kommunikationsradioer og øretelefoner af militær standard, bemærkede Kerik: “De må tale med en eller anden i en central kommandocentral med en forstærker. Hvor går disse radiosignaler hen?”

 

I den anden ende af landet, i Bellevue, Washington, som også var ramt af plyndringer og vold, bekræftede politichef Steve Mylett, at de ansvarlige var organiserede, kom udefra og var betalt:

 

“Der er grupper, som giver disse plyndrende flokke penge for at tage herind, og de bliver betalt per smadret vindue. Dette er noget helt andet, vi har at gøre med, noget vi som erhverv aldrig før har oplevet. Vi havde betjente i de forskellige områder, som jagtede disse grupper. Når vi fik kontakt, spredte de sig bare.”

Antifa-finansiering

Den koordinerede vold rejser spørgsmålet om, hvordan Antifa er finansieret. Alliance for Global Justice (AFGJ) er en organiseringsgruppe, der fungerer som finansiel sponsor for adskillige radikale venstrefløjsinitiativer, ifølge Influence Watch, en undersøgelsesgruppe, som indsamle data om støtteorganisationer, fonde og donorer.

 

AFGJ, der beskriver sig selv som “antikapitalistisk” og imod principperne om liberalt demokrati, yder “finansiel sponsorstøtte” til grupper, som støtter flere udenlandske og hjemlige sager på den yderste venstrefløj og den ekstreme venstrefløj, herunder elimination af staten Israel.

 

Den i Tucson, Arizona, baserede AFGJ og mennesker med tilknytning til den, har gjort sig til fortalere for socialistiske og kommunistiske autoritære regimer, herunder i Cuba, Nicaragua og Venezuela. I 2000’erne (“Nullerne”) var AFGJ involveret i antiglobaliseringsdemonstrationer. I 2010’erne var AFGJ finansiel sponsor for Occupy Wall Street-bevægelsen.

 

AFGJ har modtaget betydelig økonomisk støtte fra organisationer, som ofte hævder at tilhøre centrumvenstres mainstream. Open Society Foundations, Tides Foundation, Arca Foundation, Surdna Foundation, Public Welfare Foundation, Ben & Jerry Foundation og Brightwater Fund har alle givet bidrag til AFGJ, ifølge Influence Watch.

 

En af grupperne, som er finansieret af AFGJ, kalder sig Refuse Fascism (Afvis fascismen), en radikal venstrefløjsorganisation som har viet sig til at fremme landsomfattende aktioner for at fjerne præsident Donald Trump fra embedet, sammen med alle embedsfolk forbundet med hans administration, med den begrundelse, at de udgør et “fascistisk regime.” Gruppen har været til stede ved mange Antifa-radikale venstrefløjsdemonstrationer, ligeledes ifølge Influence Watch. Gruppen er udsprunget af Radical Communist Party (RCP).

 

I juli 2017 pralede RCP af, at de havde deltaget i de voldelige optøjer imod G20-topmødet i Hamborg, Tyskland. RCP har hævdet, at kapitalisme er synonym med fascisme, og at valget af præsident Trump ville medføre, at den amerikanske regering ville “banke og eliminere hele grupper af mennesker.”

 

I juni 2020 benyttede Refuse Fascism George Floyds død til at rejse penge til en “National Revolution Tour”, øjensynlig rettet mod at vælte den amerikanske regering. Gruppens slogan lyder: “Dette system kan ikke reformeres, det skal væltes!”

 

Antifas “Utopia”

I mellemtiden greb Antifa-radikale folk, demonstranter fra Black Lives Matter og medlemmer af den antikapitalistiske John Brown Gun Club kontrollen med kvarteret East Precinct i Seattle, Washington, og oprettede en “autonom zone” bestående af seks boligkvarterer kaldet Capitol Hill Autonomous Zone, “CHAZ,” for nylig omdøbt til “CHOP,” Capitol Hill Organized (eller Occupied) Protest. Et papskilt ved barrikaderne fortæller: “Du forlader nu USA.” Gruppen udsendte en liste på 30 krav, herunder “afskaffelse” af Seattles politiafdeling og domstolssystem.

 

“Voldtægter, røverier og alle slags voldshandlinger har fundet sted i området, og vi er ikke i stand til at komme igennem til dem,” sagde Seattles politichef Carmen Best. Adskillige mennesker er blevet såret eller dræbt.

 

Christopher F. Rufo, bidragende redaktør ved City Journalkommenterede:

 

“Capitol Hill Autonomous Zone har skabt en farlig præcedens: bevæbnede venstrefløjsaktivister har gjort deres dominans gældende i gaderne og skabt en alternativ politimyndighed inden for en stor sektion af kvarteret. De har hævdet de facto politimyndighed over tusindvis af beboere og snesevis af forretninger — fuldkommen uden for den demokratiske proces. I løbet af få dage vil Antifa-tilknyttede paramilitser have etableret en forstærket grænse, skabt en rudimentær form for regering baseret på principperne for intersektionel repræsentation og fjernet uvenlige medier fra området med tvang.”

“Capitol Hill Autonomous Zone er besættelse og gidseltagning: ingen af områdets beboere har stemt for Antifa som deres repræsentative regering. I stedet for at håndhæve loven, kapitulerede Seattles progressive, politiske klasse til pøbelen og vil sandsynligvis gøre massive indrømmelser gennem de næste par måneder. Dette vil styrke Antifa-koalitionen — og yderligere undergrave lov og orden i amerikanske byer.”

Antifa med dens egne ord

Den amerikanske Antifa-bevægelses mål på længere sigt er identiske med Antifa-bevægelsens i Europa: udskiftning af kapitalismen med et kommunistisk utopia. Mark Bray, en af de mest højttalende apologeter for Antifa i USA og forfatter til “Antifa: The Anti-Fascist Handbook,” har forklaret:

 

“Den eneste langtidsholdbare løsning på den fascistiske plage er at undergrave dens styrkende støttepiller i samfundet, som ikke blot er baseret på hvidt overherredømme, men også diskrimination af handicappede, heteronormativitet, patriarkat, nationalisme, transfobi, klassestyre og mange andre ting. Dette langtidsmål peger på de spændinger, som findes med hensyn til at definere antifascisme, fordi udryddelsen af fascismen på et vist punkt i virkeligheden handler om at fremme et revolutionært socialistisk alternativ.”

 

Nikkita Oliver, tidligere kandidat til borgmesterposten i Seattle, Washington, har tilføjet:

 

“Vi er nødt til at slutte os til den globale kamp, som erkender, at USA spiller en rolle i den racialiserede kapitalisme. Racialiseret kapitalisme bygger på patriarkatet, hvidt overherredømme og klassicisme.”

 

Patrisse Cullors, medgrundlægger af Black Lives Matter-bevægelsen, bekræftede, at det umiddelbare mål er at fjerne præsident Trump fra posten:

 

“Trump skal ikke blot ikke sidde i embedet i november, men han burde træde tilbage nu. Trump skal ud af kontoret. Han er ikke egnet til jobbet. Så det, vi vil presse på med, er en bevægelse for at få Trump ud. Samtidig vil vi også fortsætte med at skubbe og presse Joe Biden på hans politik og forhold til politi og kriminalitet. Det bliver vigtigt. Men vores mål er at få Trump ud.”

 

Rose City Antifa tweetede:

 

“Som antifascister ved vi, at vores kamp ikke blot er mod organiseret fascisme, men også mod den kapitalistiske stat og politiet, som beskytter den. En anden verden er mulig!”

 

Seattle Antifascists har tilføjet:

 

“Dette er revolutionen, dette er vores tid og vi vil ikke undskylde for terroren.”

 

En gruppe kaldet PNW Youth Liberation Front, Antifas ungdomsorganisation, tweetede:

 

“Den eneste måde at vinde en verden uden politi, fængsler, grænser osv. er ved at ødelægge de undertrykkende systemer, som vi i øjeblikket er fanget i. Vi må fortsætte kampen imod staten, imperialisme, kapitalisme, hvidt overherredømme, patriarkat, og så videre, hvis vi ønsker nogensinde at blive frie.”

 

En pamflet, uddelt i Seattles “Autonomous Zone”, fastslog:

 

“Forestillingen om, at vi i arbejderklassen kan styre vores eget liv, uden stater, regeringer eller grænser, kaldes også for anarkisme. Men hvordan kommer vi fra vores nuværende kapitalistiske samfund til et fremtidigt anarkistisk-kommunistisk? …. For at kunne nedbryde den nuværende orden må der ske en revolution, en tid med store omvæltninger.”

 

En plakat i Seattles “Autonomous Zone” lød:

 

“Åh, I troede, at jeg bare ville fjerne pengene fra politiet? Hele dette system skal væk.”

 

En af lederne i Seattles “Autonomous Zone” sagde:

 

“Hver eneste dag jeg dukker op her, kommer jeg ikke for at demonstrere fredeligt. Jeg kommer for at splitte det hele ad, indtil mine krav bliver imødkommet. Man kan ikke bygge op igen, før man har brudt det hele ned. Imødekom folkets krav eller vær indstillet på at blive mødt med alle nødvendige midler. Med alle nødvendige midler. Dette er ikke et slogan og ikke engang en advarsel. Jeg fortæller folk, hvad der bliver det næste.”

 

En gruppe kaldet Revolutionary Abolitionist Movement (Revolutionær afskaffelsesbevægelse), som har næsten 15.000 følgere på Twitter, har opfordret til en opstand:

 

“Revolutionære hilsner fra den opstand, som fejer gennem de besatte territorier i det såkaldte USA.”

“Mens denne elendige nations historie gentager sig selv endnu engang, står det entydigt klart, at sorte mennesker har været og fortsat vil være den eneste revolutionære styrke, som er i stand til at omstyrte den undertrykkende status quo.”

“Overalt har svinene [nedsættende betegnelse for politiet] mistet viljen til at kæmpe. Deres øjne, som så sent som i går var vinduer til tomt had og foragt, udstiller nu en latterliggørende selvtvivl og fejhed. For en gangs skyld viser deres adfærd deres svaghed, eftersom hvert eneste skridt, de tager tilbage, er præget af tøven.”

“Sammen, hvis vi bliver ved med at presse på, kan dette land præget af formueslaveri, folkedrab på indfødte og udenlandsk imperiel aggression omsider udraderes, så det kun vil blive husket som et af de mere hæslige kapitler i den menneskelige historie.”

 

En Antifa-radikal fra Maryland tweetede:

 

“Dette er ikke protest. Dette er oprør. Når oprør bliver organiseret får vi en revolution. Vi er begyndt at kunne se starten på det, og det er glorværdigt.”

 

En Antifa-agitator fra New York kommenterede på det amerikanske flag:

 

“Det sh*t er et elendigt stykke stof med farver på. Det hverken lever eller ånder og er ikke andet end en repræsentation. Enhver Sort, Latinx, eller Indfødt person, som ser det blive respekteret, bør føle sig krænket over det flag, som repræsenterer folkedrab, voldtægt, slaveri og kolonisation.”

 

En Antifa-medieplatform, “It’s Going Down,” skrev:

 

“Plyndring er et effektivt middel til omfordeling af rigdom.”

 

En Antifa-aktivist fra North Carolina vedrørende ytringsfrihed:

 

“Forestillingen om, at ytringsfrihed er det vigtigste, vi kan beskytte, kan kun findes hos den, der tror, at livet er analogt med en diskussionsklub. Efter min mening krænkes (sic) ‘no platforming’-fascister (folk som bliver nægtet taleret, overs.) ofte på deres tale, men denne krænkelse retfærdiggøres af sin rolle i den politiske kamp imod fascisme.”

 

Torch Antifa Network svarede på præsident Trumps kundgjorte planer om at betegne Antifa som en terrorgruppe:

 

“Antifa vil betegne USA som en terrororganisation.”

 

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Mette Thomsen.

 

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…