‘Antiracistiske’ ekstremister laver hærværk mod historiske statuer og kræver dem fjernet – men de møder massiv folkelig modstand

Skærmprint Youtube

Ekstreme kræfter, blandt andet i bevægelsen Black Lives Matter, har krævet, at en statue af Winston Churchill skal fjernes. Statuen står på Parliament Square i London.

 

Begrundelsen for kravet har først og fremmest været, at Churchill har fremsat racistiske synspunkter.

 

Dette er et nyt eksempel på, at ekstremistiske kræfter går amok i deres forsøg på at skrive vores historie om. Det gælder i Storbritannien, det gælder i Danmark, og det gælder i andre lande.

 

Churchill er en stor historisk skikkelse. Det er han ikke mindst på grund af den afgørende rolle, han spillede i kampen mod det nazistiske Tyskland. Og det skal han æres for. Statuen til minde om ham er i den grad på sin plads.

 

Men Churchill gav i løbet af sin politiske karriere også udtryk for holdninger, som for mange mennesker hører fortiden til. For eksempel når det gælder synet på folkeslag, som var underlagt den britiske kolonimagt.

 

Set med nutidens briller er der grund til at forholde sig kritisk til nogle af disse synspunkter. Det ændrer bare ikke ved, at vi skylder ham stor tak og dyb respekt for hans kamp mod mørkets kræfter, der truede demokratiet. Han var en skikkelse af kolossalt format.

 

Det er absurd at forkaste hans indsats ved at bedømme ham ud fra nutidens målestok for, hvad man anser for passende synspunkter.

 

Frihedshelt og slaveejer

Ud fra den samme politisk korrekte holdning skulle man for eksempel også kaste Thomas Jefferson på møddingen.

 

Jefferson havde afgørende betydning for frihed og demokrati i USA blandt andet ved sin centrale rolle i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776. Men han ejede slaver.

 

Er det ud fra nutidens synspunkt forkasteligt at eje slaver? Ja, selvfølgelig er det det.  Men det ændrer ikke ved, at en mand som Jefferson havde afgørende betydning for, at frihed og demokrati banede sig vej i Nordamerika. Slaveriets ophævelse blev en afgørende del af denne udvikling.

 

Det er absurd at nedgøre personligheder, der har ydet en stor indsats for friheden, fordi de i deres egen tid ikke levede op til nutidens målestokke.

 

Det er ekstra absurd, når ekstreme kræfter har travlt med at bruge nutidens målestok på fortidens store skikkelser, samtidig med, at de vender det blinde øje til kræfter, som den dag i dag praktiserer slaveri – for eksempel i den muslimske verden.

 

Hærværk

Selvfølgelig skal Churchill have en statue midt i London. Sådan ser den britiske befolkning da også på det.

 

Kravet om at få statuen fjernet møder massiv folkelig modstand. Denne modstand retter sig også mod det hærværk, som statuer og andre mindesmærker er blevet udsat for.

 

Også i Danmark kender vi til denne vandalisme. Natten til tirsdag blev en statue af Hans Egede, den dansk-norske missionær i Grønland, således udsat for hærværk. Statuen står ved Marmorkirken i København.

 

I Hundested er en statue af polarforskeren Knud Rasmussen ligeledes blevet vandaliseret med rød maling.

 

Opsigtsvækkende måling

Men den slags angreb på statuer og andre historiske mindesmærker skal altså næppe regne med den store  forståelse i befolkningen.

 

I hvert fald viser en opsigtsvækkende britisk måling en massiv folkelig modstand mod vandalernes hærgen. Målingen er gennemført af tænketanken Policy Exchange. (rights.no)

Ifølge målingen ønsker otte ud af ti briter, at Churchill-statuen bliver stående. Denne støtte er vel at mærke til stede på tværs af aldersgrupper. Tre ud af fire briter (75 procent) er bekymrede for, om politiet formår at beskytte udsatte statuer.

 

Næsten syv ud af ti (69 procent) siger, at de er stolte af Storbritanniens historie som helhed, mens kun 17 procent siger, at denne historie er noget, man skal skamme sig over.

 

Hele 65 procent mener, at det er uretfærdigt at dømme fortidens mennesker efter nutidens standarder.

 

77 procent af briterne mener, at vi bør lære af historien i stedet for at skrive den om. Blandt disse er der stor bekymring for, at de unge ved for lidt om den historie, som de er skabt af. Det afspejler sig for eksempel i forsøgene på at vælte eller skamfere statuer.

 

De tale ikke på folkets vegne

En meningsmåling som denne bør være en stærk påmindelse om, at de ekstreme bevægelser, der lægger fortiden for had, ikke repræsenterer det brede folkelige flertal.

 

Man bør således ikke ligge under for det billede, som venstreorienterede journalister forsøger at tegne af protesterne og ødelæggelserne mod mindesmærkerne for historisk betydningsfulde skikkelser.

 

Intet tyder på, at de ekstremistiske vandaler og de venstredrejede journalister taler på det folkelige flertals vegne.

 

Der er ingen grund til, at politikere og borgere lader sig jage i et musehul af disse kræfter. Der er behov for at stå op imod dem – i tillid til, at man kan få befolkningens støtte.

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…