Ejerne af benzin- og diselbiler kan komme til at betale for el-biler

Colourbox

Måske skulle man finde sin gule trafik-vest frem? 

I Danmark er der omkring 2,7 mio. personbiler, heraf er mindst 400.000 ældre dieselbiler, omkring 16.000 er el-biler og ca. 10.000 hybridbiler.

 

Staten henter årligt omkring 50 milliarder kroner ind i bilafgifter m.v.

 

Regeringen har en ambition om, at der i Danmark er mindst 1 million el-biler når vi når 2030.

 

Hvis afgiftssystemet skal understøtte væksten i elbiler, og det samlede afgiftsprovenuet ikke må røres, er der ingen vej udenom: elbilerne skal afgiftsmæssigt være billigere og benzin- og dieselbiler skal være dyrere.

 

Eldrup-kommissionen 

Kommissionen blev nedsat af Den daværende borgerlige regering nedsatte i februar 2019 en kommission, der skulle finde ud af hvordan grønne bilafgifter kunne indføres ud at der blev slået hul i statskassen.

 

På et pressemøde mandag den 7. september 2020 klokken 12 i København præsenterede Kommissionen for grøn omstilling af personbiler under ledelse af Anders Eldrup sine anbefalinger til nye grønne bilafgifter efter halvandet års arbejde.

 

Kommissionens anbefalinger vil i den kommende tid være grundlag for politiske forhandlinger, men allerede nu vil kommissionens anbefalinger i nogle kredse være kontroversielle.

 

Kommissionen vurderer, at der i 2030 vil være 3,3 mio. biler i Danmark. Hvis der ikke gennemføres ændringer i det nuværende registrerings- og afgiftssystem, vil antallet af el- eller emissionsfrie biler være vokset til 400.00.

 

Hvis ambitionen om 1 mio. elbiler i 2030 skal opnås vil det vil koste 5,7 mia. kr.

 

Samfundsøkonomisk vil det under alle omstændigheder blive kostbart og for de alternative modeller, Kommissionen fremlægger koste 6-7 mia. kr.

 

Den såkaldte skyggepris for CO2 vil løbe op i 3.800 kr. pr. ton og dermed langt over den pris som Klimarådet har opereret med. Samtidig vil bidraget til CO2-målsætningen kun udgøre omkring 1 mio. tons CO2 af de krævede godt 20 mio. tons.

 

Danske (og udenlandske) bilister i Danmark vil efter forslaget være tvunget til at købe en vignet til placering i forruden. Bilejere med en ”gennemsnitlig” benzin- eller dieselbil kan i henhold til de fremlagte modeller se frem til merudgifter på 5-6.000 kr. om året.

 

Derudover vil ejere af især ældre benzin- og dieselbiler opleve et gevaldigt værditab.

 

Kommissionen syntes at hælde til et lidt lavere ambitionsniveau med omkring 750.000 el- eller emissionsfrie biler i 2030, men også det vil koste.

 

Kommissionen opererer i sin rapport med en omlægning af registreringssystemet, hvor købere af el-biler får et kontant statsligt tilskud mens fossile biler pålægges en CO2-afgift. Registreringsafgiften forhøjes samtidig for de dyreste biler.

 

Diesel- og benzinafgifterne skal forhøjes og for den tunge transport skal der indføres ”roadpricing” med betaling afhængig af kørsel.

 

Planerne vil næsten uundgåeligt gøre lastbiltransport dyrere, og hvis du er en hårdtarbejdende, leverpostejsspisende, benzin- eller dieselkørende middelklassedansker med langt til arbejde eller bosat i udkantsdanmark, skal du også indstille dig på trange tider.

 

Hvordan gik det i Frankrig? 

Frankrigs præsident Emmanuel Macron endte med at give efter for de protester mod højere afgifter på benzin og diesel, der hærgede Paris’ gader i begyndelsen af året. De kaotiske scener i Paris og andre steder i Frankrig viste, at den franske præsident stod over for et radikaliseret oprør, der truede med at brede sig til andre europæiske lande.

 

De gule veste og underfrankrigs oprør mod grønne klimaafgifter afslørede den underliggende sociale kamp om, hvem der skal betale for den grønne omstilling.

 

Da urolighederne var på sit højeste, støttede næsten tre ud af fire franskmænd den sammensatte gruppe af arbejdere, småhandlende, selvstændige, arbejdsløse og andre, der havde svært ved at få pengene til at slå til, og som valgte de gule trafikveste som deres fælles protestuniform.

 

Der indgik utvivlsomt mange forhold i den folkelige utilfredshed i Frankrig, men det var umiddelbart de bebudede stigninger i de grønne afgifter, som udløste hele protestbevægelsen.

 

Den grønne omstillings sociale slagside 

Protesterne kan ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at demonstranterne fornægtede klimaudfordringen. Det, de især protesterede imod, var derimod klimatiltagenes sociale slagside. Grønne afgifter på diesel rammer den lavere middelklasse i udkantsområderne langt hårdere på pengepungen end de velstående i storbyerne, der ikke behøver to biler for at komme på arbejde eller som har råd til et højere benzinbudget eller at anskaffe sig en el-bil.

 

Spørgsmålet er hvornår, vi vil se lignende reaktioner i Danmark? 

Klimaaktivister fylder aviser, radio, TV og alle andre medier med opfordringer til at den almindelige dansker skal skære ned på kødforbruget – ja helst konvertere til vegetar eller veganer.

 

Samtidig dynges vi til med grønne afgifter og pålæg om energibesparelser, mens energiforbrugernes penge ødsles væk på eksorbitante lønninger og et tøjlesløst fråseri i energiselskaberne samt på tvivlsomme energispareordninger.

 

Samtidig er de helt ellevilde i Invest in Denmark, fordi de har lokket Netflix, Spotify, Apple, FaceBook og Google til at placere enorme datacentre i Danmark. Energiforbruget i Danmark har siden 1990 været faldende, men i de sidste par år er det igen begyndt at stige.

 

De multinationale virksomheder markedsfører sig på at have taget klimaansvar, men over de næste år kommer de gigantiske datacentre til at lægge beslag på den grønne strøm, som nu følger af de store, skatteborgerfinansierede investeringer i energisektoren.

 

Realiteten er, at disse datacentre vil om få år til at forbruge lige så meget strøm som samtlige 2,7 millioner danske husstande.

 

Er det så en god forretning? Næppe.

 

Den almindelige dansker betaler den grønne omstilling 

Det er en udbredt misforståelse, at vindenergi er gratis. Den er kostbar at etablere, drive og servicere. Tilslutning og forstærkning af elnettet, betales over vores afgifter til det statslige Energinet.dk, medtages sjældent i de positive ”regnestykker”. Vi hører heller ikke noget om de stigende krav til investeringer i nødvendig backup-kapacitet.

 

Det betyder, at den danske position på vindmarkedet er finansieret gennem borgernes hidtidige accept af højt afgiftsniveau. Produktionen – ja den sælges til Apple eller til udlandet til rene foræringspriser.

 

I de perioder, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner, må de almindelige danske husstande betale dyrt for tysk brun- eller stenkulkraft-strøm og eventuelt strøm fra svenske og franske atomreaktorer.

 

Og nu bliver din bil værdiløs!

 

Måske skulle man finde sin gule trafik-vest frem?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…