Det var åbenbart ikke alle, der havde fattet budskabet, da Danmark erklærede, at de danske grænser fra lørdag den 14. marts klokken 12:00 vil være hermetisk tillukket for i princippet alle andre end danske statsborgere og lastbiler med vare- og godstransport.
Eller også var budskabet ikke nået ordentligt ud.
Under alle omstændigheder er det et faktum, at siden grænsekontrollen lørdag den 14. marts klokken 12:00 og til og med lørdag den 21. marts klokken 07:00 har kontrollen afvist ikke færre end 783 personer, der forsøgte at komme ind i landet.
Flest afvist ved den dansk-tyske landegrænse
Ifølge Rigspolitiets opgørelse er næste halvdelen eller i alt 361 personer blevet afvist ved den dansk-tyske landegrænse.
Øresundsforbindelsen tegner sig for 264 afviste, heraf 127 i Kastrup toget og 137 i biler.
I Københavns Lufthavn fik 60 personer besked på at tage det første fly retur, medens 55 blev nægtet indrejse i forbindelse med færgeoverfarten Helsingør – Helsingborg.
Ved færgeoverfarterne Rødby-Putgarden og Gedser-Rostock måtte 26 personer i løbet af den forgangne uge blive på færgen og tage turen retur.
Det var så de mere kendte grænser, men Danmark har langt flere, hvor det er nødvendigt med kontrol.
Således har eksempelvis Nordjyllands Politi ansvaret færgerne mellem Norge og Sverige fra henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn, hvor tre personer indtil videre er blevet nægtet adgang.
Dertil kommer lufthavne i provinsen med direkte internationale forbindelser som for eksempel Billund, hvor ni personer i den forløbne uge har fået besked på at returnere.
Ligeledes er en række fiskerihavne, hvor udenlandske kuttere traditionelt afsætter deres fangst, underkastet indrejsekontrol.
Også på Færøerne er der grænsekontrol. Her er i alt fire i den forgangne ude blevet nægtet adgang.
Men nu er et stort problem fra grænsedragningen i 1920 dukket op
Da grænsen mellem Danmark og Tyskland efter folkeafstemningen og genforeningen i 1920 blev trukket, så man bort fra privat ejendomsret.
Det betød, at grænsen blev trukket igennem både danske og tyske landmænds jordtilliggender, således at en del af den jord, de dyrker, for begge parters vedkommende nu ligger i henholdsvis Danmark og Tyskland.
I de hundrede år, der gået siden grænsedragningen i 1920, har det stort set ikke givet problemer af betydning for hverken tyske eller danske landsmænd lige at smutte over grænsen og passe den jord, de har liggende på den anden side som en del af deres samlede jordtilligggende.
Men nu er ti af i alt 13 grænseovergange lukket fra både dansk og tysk side, efter at den tyske forbundsregering forrige søndag besluttede at lukke sine grænser med virkning fra 16. marts.
Det betyder, at kun de døgnbemandede grænseovergange i Sæd, Kruså og Frøslev er åbne for trafik begge veje
Arbejder på at finde en løsning
Dansk og tysk politi har siden grænselukningerne arbejdet tæt sammen for at få trafikken til at glide mest hensigtsmæssigt.
Således er kun grænsen ved Kruså åben for personbiler og mindre varevogne i morgen- og eftermiddagstimerne, medens de to øvre grænseovergange, Sæd og Frøslev, vil være forbeholdt lastbiler i det nævnte tidsrum.
Og nu samarbejde både politi og kommunale myndigheder på begge sider grænsen ligeledes på at finde en løsning for de landmænd, der er blevet klemt af grænselukningen,
”Vi er sammen med kommunerne og tysk politi tæt på at finde en praktisk løsning, der kan sikre, at de berørte landmænd på grænsestregen kan udføre deres forårsarbejde. Det er vores fokus, at de også i denne ekstraordinære situation kan få dagligdagen til at fungere med mindst mulig ulempe,” siger politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelse og understreger:
”Vi har en løsning en af de nærmeste dage.”