Én skandale jager den næste.
Som bekendt lykkedes det den britiske premierminister Boris Johnson at få sat en stopper for det kaos, der beherskede britisk indenrigspolitik siden folkeafstemningen i 2016 om Storbritanniens udtræden af EU. Parlamentsvalget d. 12. december 2019 sikrede det konservative Tory Party et flertal på 60 mandater, hvilket betyder, at Johnson d. 31. januar i år kan føre sit land ud af EU-spændetrøjen.
Hvad er Megxit?
Nu har den britiske offentlighed imidlertid fået leveret en ny skandale, der ikke mindst beskæftiger landets boulevardmedier. Disse har lynhurtigt givet krisen, der nu er opstået omkring dronningens barnebarn og nr. 6 på den kongelige rangliste, prins Harry, navnet Megxit. Navnet skyldes dennes ægteskab med en fraskilt amerikanske tredjerangsskuespillerinde Meghan Markle med afro-amerikansk baggrund, indgået i sommeren 2018, og parrets aktuelle meddelelse, at det fraskriver sig alle kongelige forpligtelser.
Se video i bunden af artiklen
De britiske medier har været hurtige til at drage en parallel mellem hertugen og hertuginden af Sussex, som Harrys og Meghans officielle titel lyder, og Harrys tipoldeonkel Edward VIII. Denne havde i 1936 efter en månedlang forfatningskrise givet afkald på tronen for at kunne gifte sig med den to gange fraskilte amerikanerinde Wallis Simpson – altså mønstret gentager sig! New York Times, der engang var en seriøs avis, har nu vendt kanonen den anden vej og beskyldt den samlede britiske nation for racisme som hovedårsagen til hetzen mod Meghan Markle. Hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme.
De første kritiske røster og Harrys reaktion
Efter at den første nærmest hysteriske begejstring havde lagt sig efter bryluppet i sommeren 2018, begyndte kritiske røster at gøre sig gældende. De var rettet mod, hvad medierne betragtede som en mesalliance fra prins Harrys side. Det kan tilføjes, at da parrets søn, født i maj 2019, Archie (selv navngivningen blev set som en protest mod de royale konventioner), blev døbt i slotskapellet i Windsor, holdtes offentligheden på behørlig afstand. Ifølge moderen skal den sagesløse dreng, hvilket offentligheden ikke forstår, ovenikøbet opdrages kønsneutralt og ikke bære nogen titel!
Alt dette har fået bægeret til at løbe over. Det var bl.a. denne kritik og den ubarmhjertige snagen i parrets privatliv, der har ført til beslutningen om at nedlægge alle royale funktioner, økonomisk stå på egne ben og trække sig tilbage fra offentligheden; en del af året ønsker parret endda at tilbringe i USA og Canada.
Kritikken skærpes
At Harry offentliggjorde denne beslutning via Instagram uden først at orientere den 93årige dronning har – med rette –ført til endnu mere og endnu skarpere kritik. Når det kommer til stykket er den britiske kongefamilie ikke en hvilkensomhelst klub, man kan melde sig ind og ud af, når man følger trang hertil. Der peges endvidere på, at Meghan Markle på forhånd må have vidst, hvilke forpligtelser hun indgik ved at gifte sig ind i det britiske kongehus. Ifølge insidere skal dronning Elizabeth have været dybt skuffet og følt sig krænket, mens tronfølgeren prins Charles og Harrys broder, prins William, nærmest skulle have fået et raserianfald. Allerede her i foråret var Harry og Meghan flyttet ud af Kensington Palace, som de havde delt med William og dennes kone Kate. De to par skal have afbrudt den gensidige kommunikation, der i længere tid ikke har fungeret særlig godt.
Overlever monarkiet?
Og igen hører man dommedagsbasunerne, der – ligesom det var tilfældet med misbrugsskandalen omkring den amerikanske pædofile forretningsmand Jeffrey Epstein med dronningens yngste søn prins Andrew som en i bedste fald naiv medvirkende – igen forudsiger det britiske monarkis undergang. Men disse rygter om denne hæderværdige institutions dødelige afgang, der med skadefryd holdes i live af Storbritanniens liberale anti-monarkister, er som så ofte stærkt overdrevne. I kraft af dronningens dygtige krisemanagement vil både hendes og dermed Windsordynastiets videre fremtid være sikret.
Her skal der ikke snages i offentlige personers, dvs. hertugen og hertuginden af Sussex’ privatliv, men der er alligevel grund til at se krisens forudsætninger efter i sømmene for at kunne drage en konklusion. Der skal ikke tages stilling til, om den stakkels Meghan Markle har begået et fejltrin ved ofte ikke at gå med strømper eller om der er hold i rygterne, at hun i forbindelse med sit bryllup med koldt blod undlod at invitere faderen og andre familiemedlemmer til festlighederne.
Det, der er interessant, er både at se på, hvordan en ung prins, der hele sit liv er blevet opdraget til rollen som en offentlig person og eventuel arvtager til tronen, totalt har manglet dømmekraft og sund fornuft i sin ageren, og hvordan medierne kynisk har benyttet sig heraf.
Sagsanlæg mod britiske dagblade
Udgangspunktet for prins Harrys beslutning har ikke blot været interne stridigheder med fader og broder, men også den forfølgelse, som han og Meghan ser sig udsat for af den britiske sensationspresse. De har begge anlagt retssager mod en række dagblade. Harry har direkte talt om ”mobbing” og erindret jornalisterne om en lignende situation i forbindelse med sin moder, den populære prinsesse Diana, der omkom i 1997, da hendes bil blev skarpt forfulgt af pressefotografer, såkaldte paparazzi: ”Jeg har mistet min moder og må nu være vidne til, at min kone bliver et offer for de samme kræfter.” Sammenligningen halter på flere punkter, og de pågældende aviser svarede igen ved at minde prinsen om, at som en kongelig person kan man ikke blot påberåbe sig en privatsfære ligesom andre dødelige.
Er der grund til at vise medlidenhed?
Den kendte britiske journalist Piers Morgan har i TV-programmet Good Morning Britain lige ud erklæret, at ”de to forkælede unge mennesker udgør en fare for kongehusets renommé”, og han beskylder endvidere Meghan for at have forårsaget den kolde luft mellem de to brødre.
Generelt er kritikerne enige i, at der ikke er den store grund til at vise medlidenhed med hertugparret. Harry og Meghan har nægtet at ville repræsentere kongehuset i officielle anliggender, men de vil ikke give afkald på deres titler og heller ikke på personbeskyttelse. Meghan har selvmodsigende udtalt, at siden hun og Harry er offentlige personer, ikke blot i Storbritannien, men også i USA, har de krav på at blive bevogtet – i USA af selveste FBI – uden selv at tilbyde at betale den kæmpestore regning.
Ligeledes ønsker parret at beholde deres hus, Frogmore Cottage, i Windsor, som for skatteydernes penge er blevet ombygget til et beløb på tre mio britiske pund. Desuden har de snedigt nok allerede i marts 2019 taget patent på navnet ”Sussex Royal”, som de nu anvender i reklameøjemed. De har allerede anmeldt 100 produkter, der bærer dette navn, bl.a. T-shirts, handsker og blyanter. Smart – eller usmageligt?
Kan det derfor undre, at medierne har kastet sig over Harrys bemærkning om økonomisk uafhængighed, og at der generelt stilles spørgsmål om skatteydernes økonomiske forpligtelser, alt den stund det har vist sig, at det offentlige ligeledes har betalt for parrets sommerferie i Ibiza; regningen lød på 100.000 pund. Desuden er det blevet bemærket, at Harry og Meghan, der gerne fører sig frem som engagerede klimaforkæmpere, ofte er undervejs til fjerne destinationer med forurenende fly.
Iøvrigt behøver parret under ingen omstændigheder at bekymre sig om økonomien. Efter sin moder skal Harry have arvet 40 mio. pund, en klækkelig indtægt ydes af det offentlige, og desuden skal hans fader, prins Charles, have været yderst gavmild med lommepenge i millionstørrelse – indtil videre da.
Er en forsoning på vej?
Dronning Elizabeth, der er kendt for i alle kriser at bevare, det englænderne kalder for ”a stiff upper lip”, indkaldte d. 13. januar prinserne Charles, William og Harry – men ikke Meghan, der dog deltog via Skype fra USA – til et krisemøde på sit landsted Sandringham. I en officiel erklæring har dronningen meddelt, at hun understøtter parrets ønske om ”at opbygge et nyt liv som en ung familie”. Desuden er man blevet enig om en overgangsperiode, som parret vil tilbringe dels i Canada og dels i Storbritannien. Blandt de ubesvarede spørgsmål står helt klart øverst på listen økonomien, og det er givet, at dronningen ikke vil tillade en kommercialisering af parrets adelige titler samt våbenskjold. Fra halvofficiel side meddeles det, at både titlen ”Kongelige Højheder” og ”Hertug og Hertuginde af Sussex” eventuelt vil blive frataget dem.
Hvad der end sker, vil briterne alligevel kunne sove roligt. Deres kongehus har været gennem tilsvarende kriser før. Som en kendt sang fra 2. Verdenskrig formulerer det – også med henblik på kongehuset: ”There’ll always be an England, and England shall prevail”!
a