Dramatiske fald i den globale råvarehandel

Coronavirus pandemien førte til at råvarehandelen på verdensplan faldt med 3 pct. i årets første kvartal.

 

FN’s handelsorganisation, UNCTAD, forudser at verdenshandelen i 2. kvartal vil falde yderligere med 27 pct.

 

I slutningen af 2019 viste handlen ellers tegn på forbedringer. Men så ramte krisen hårdere, end man havde frygtet.

 

Råvareprisindekset hos UNCTAD faldt med hele 20,4 procent i marts. Faldet var især drevet af prisfaldet på olie mens prisen på mineraler, metaller og landbrugsråvarer kun faldt med fire procent.

 

Ifølge UNCTAD er faldet i omsætningen med råvarer større end under den globale finanskrise i 2009.

 

Efter finanskrisen voksede den globale handel igen hurtigt i takt med det globale økonomiske opsving.

 

I øjeblikket er det umuligt at vurdere hvornår forskellige landes økonomi igen udviser positiv vækst, og hvor hurtigt efterspørgslen efter råvarer igen vil stige.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…