Donald Trump, har grund til at frygte Joe Biden

Af Sven Hakon Rossel

 

De seneste primærvalg

Kapløbet om at blive demokraternes kandidat til præsidentvalget i november synes at være afgjort til fordel for Joe Biden, der i de seneste primærvalg løb af med sejren. Taberen var endnu engang den anden demokratiske kandidat Bernie Sanders.

 

Valgene fandt sted d. 17. marts og blev en triumf for Biden, der i Arizona fik 44% af de afgivne stemmer, mens Sanders måtte nøjes med 32%. I Illinois fik Biden 59% ,mens Sanders fik 36% og i den befolkningsrigeste af de tre stater, Florida, fulgte så den endegyldige triumf for Biden. Her fik han 62% af stemmerne, mens Sanders lå langt tilbage med kun 23%.

 

Når disse tal omsættes i antallet af valgmænd, ser resultatet således ud for Biden: Arizona 29 valgmænd, Illinois 85 og Florida hele 139. Tallene for Sanders ser sådan ud: Arizona 15, Illinois 37 og Florida 38. Også her er Bidens forspring mere end tydeligt. Det er valgmændene, der i sidste ende afgør, hvem der bliver modkanditaten til den siddende præsident, Donald Trump. Afgørelsen træffes d. 13.-16. juli i forbindelse med demokraternes nationale konference, The Democratic National Convention, i Milwaukee i staten Wisconsin,.

 

The Democratic National Convention

 

Her mødes de 3.979 delegerede og den kandidat, der efter en  yderst kompliceret procedure med studehandler i korridorerne, kan samle 1.991 delegerede kåres derefter til demokraternes præsidentkandidat. Indtil videre har Biden samlet 1,201 valgmænd omkring sig, mens Sanders må nøjes med 896. Imidlertid er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen udskydes til et senere tidspunkt pga. den grasserende coronavirus. De næste primærvalg d. 4. april i forbundsstaterne Alaska, Hawaii og Wyoming er allerede blevet udskudt til et senere tidspunkt og det kan også ramme valgene i de befolkningsrige stater New York og Pennsylvania d. 28. april.

 

Bernie Sanders’ hidtidige resultater

 

Ialt har Biden vundet i 18 stater, mens Sanders måtte klare sig med fem. Det var især i de tidligste primærvalg i februar, at Sanders havde vind i sejlene. Ved det første primærvalg i Iowa d. 3. februar blev han nr. 2 med 26,1% af stemmerne, mens han ved valget i New Hampshire d. 11. februar fik hele 76%. Derefter vandt han d. 20. februar i Nevada en overvældende sejr på 46,8% af de afgivne stemmer. Afstanden til de andre kandidater, der dengang endnu kæmpede om førstepladsen, var imponerende. Således fik Joe Biden kun 20,2%, Pete Buttigieg, tidligere borgmester i provinsbyen South Bend i staten Indiana, 14,3% og Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts, kun 9,7%.

 

Joe Bidens hidtidige resultater

 

Joes Biden, på den anden side, startede katastrofalt. I Iowa fik han kun 16% af stemmerne, i New Hampshire katastrofale 8% og i Nevada 20%. Men så fik han revanche i forbindelse med primærvalget i South Carolina d. 29. februar. Staten har et flertal af afro-amerikanske vælgere og de havde ikke glemt, at Biden have været vicepræsident under Barack Obama i årene 2009 til 2017. Biden fik her 49% af de afgivne stemmer, Sanders kun 20%.

 

Super Tuesday

 

Sejren i South Carolina var overvældende og fulgte Biden i forbindelse med den såkaldte Super Tuesday d. 3. marts, hvor der same dag var valg i 14 forbundsstater. Ganske vist vandt Sanders i fire af staterne, hvoraf de fleste var befolkningsfattige, f.eks. Utah og hans egen stat Vermont, og derfor ikke resulterede i et stort antal valgmænd. Derimod vant han en flot sejr i Californien med 40 mio. indbyggere, hvilket gav ham hele 415 delegerede. Denne sejr gav Sanders’ valgkampagne fornyet vind i sejlene, selvom Biden vandt overlegent i de øvrige ti forbundsstater.

 

Nogle forskelle mellem Sanders og Biden

 

Som bekendt tilhører Bernie Sanders det demokratiske parties yderste venstrefløj og hans succes – ikke mindst blandt yngre vælgere – skyldes først og fremmest en række radikale krav om en øget beskatning af de højere indkomster, gratis sygesikring for alle, en eftergivelse af de studerendes studiegæld og en gratis universitetsuddannelse for alle – et populistisk program som Sanders holder fast ved under valgmøderne. Han ser sig selv som en outsider, en Robin Hood-figur, der tager fra de rige og giver til de fattige – han er iøvrigt selv millionær – hvor han føre sig frem over for sine nærmest fanatiske tilhørere med et iltert til tider ubeherskett temperament med grove angreb alle sider ikke mindst mod det etablerede politiske system i Washington D.C.

 

Ligesom den 78årige Sanders, kendt for sine hjerteproblemer, er Joe Biden med sine 77 år heller ikke nogen årsunge. Men ellers er han Sanders’ diametrale modsætning. Førend han blev Obamas vicepræsident, var han i mange år formand for senatets udenrigspolitiske komité og praler gerne med sine udenrigspolitiske erfaringer. Sådanne har han da også ikke mindst som lobbyist: Han skal siden 1989 have modtaget 29 mio. dollars som gaver til finansiering af sine politiske aktiviteter, og spiller således ikke med helt rene kort.

 

Udenrigspolitisk set og på det økonomiske område er Biden yderst moderat og vil utvivlsomt kunne appellere til de republikanske vælgere, der er utrilfredse med Trumps til tider ubeherskede twitter-aktiviteter. Han fører sig frem som en velplejet gentleman med gode manerer, men denne facade kan ikke skjule, at han både kan være langsom i optrækket og ofte må kæmpe med en  svigtende hukommelse og at han, når han holder sine taler, gerne træder i spinaten. Således udtalte Biden om sin tidligere chef Barack Obama: “Jeg mener, at vi her har fået den første almindelige afro-amerikaner [som præsident], der kan artikulere sig og er intelligent og renvasket og med et godt udseende.” Hertil kommer, at der i offentligheden ofte berettes om Bidens forkærlighed for at klappe små piger på kinden og stryge små drenge over håret og i det hele taget har han svært ved at holde fingrene for sig selv, når der er kvinder i nærheden.

 

Hvordan ser fremtiden ud?

 

Bidens problemer forties gerne i de gennemgående pro-demokratiske medier, der efter at have flirtet med Sanders, nu flokkes omkring Biden. Det gør også de fleste af hans tidligere konkurrenter fra primærvalgene – måske vanker der en ministerpost. Således har den ligeledes moderate multimilliardær Mike Bloomberg erklæret sin støtte til Biden. Ikke mindst dette tilsagn er en kæmpefordel for Biden. Bloombedrg var i stand til med sin enorme formue, at opbygge en kæmpestor kampagneorganisation, som han nu stiller til Bidens rådighed.

 

Valgkampens anden venstrepopulist, Elizabeth Warren, har som netop den populist hun er endnu ikke besluttet, hvem hun vil støtte fremover. Sanders kunne bruge hendes delegerede, men også uden dem vil han fortsætte sin kamp for at blive nonimeret som sit partis præsidentkandidat. Det bliver en kamp til målstregen. Sanders har allerede prøvet det for fire år siden, da han uden held kandiderede mod Hillary Clinton.

 

Det demokratiske parti håber naturligvis, at Sanders opgiver kampenog at Biden, der helt oplagt er det demokratiske partis ønskekandidat, enstemmigt kan hyldes på partikonferencen senere på året. Mens Bernie Sanders vil være et let bytte for Donald Trump, har denne grund til at frygte Joe Biden og derfor har han med sin sædvanlige sarkasmde omdøbt ham til ”Sleepy Joe”. Men selvom denne er ved at vågne til dåd og i stigende grad forsøger at opføre sig som en statsmand, forbliver spørgsmålet, om han nu også er den mest velegnede kandidat til præsidentposten for verdens førende nation.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…