Det var folk som Hans Chr. Bladt der gjorde Danmark større – 100-året for Genforeningen

Birthe Elmegaard Bladt: ERINDRINGSREJSEN 2018 – fra Lysabild til Vestfronten. www.100helte.dk, maj 2019, 90ss.

 

Henrik Ingemann: SYDALS 1854 – 1920 – Danskhed, politisk kamp og genforening. Fortalt af gårdmand Hans Christian Bladt, Lysabild. www.100helte.dk, 92ss.

 

Begge ovennævnte bøger er fremragende resultater af den voksende lokalhistoriske interesse, der overalt viser sig i de mange lokalhistoriske foreninger, hvor ildsjæle demonstrerer, at historie ikke kun er forbeholdt faghistorikere. Som noget helt nyt gør Internet og den moderne it-teknologi det også muligt for andre, længere væk at læse med. Det lokale bliver også del af det globale, ligesom morgensang med Phillip Faber. 

 

De offentlige og gratis tilgængelige kirkebøger i Danmark via Rigsarkivets hjemmeside     www.sa.dk har gjort slægtsforskning næsten til en folkesag. Herfra får man også adgang til Landsarkivet i Aabenraa. Det gør det muligt for hver enkelt at søge tilbage i sin egen historie, sin egen slægt. De billige DNA kits føjer et nyt raffinement til, idet det også nu er muligt selv at tage sit DNA og sende prøven ind til analyse på det laboratorium, man har købt kittet fra, og derefter fortsætte jagten på fx sider som www.myheritage.com for at finde slægtninge ud over hele Jorden.

 

Bøndergårdene og ikke mindst slægtsgårdene står centralt i landbrugslandet Sønderjylland og ikke mindst med Sprogforeningens oprettelse i 1880 bliver gårdmændene efterfølgende helt dominerende i kampen for genforening.

 

Det er her de to ovennævnte bøger giver vigtige oplysninger om livet generelt på egnen i det pågældende tidsrum. Hans Christian Bladts blev født på Humlebæk Mølle i Ny Pøl lidt uden for Lysabild på Als 15. februar 1852 og døde 16. januar 1944.

 

Birthe Elmegaard Bladt fortæller i forordet at hun ”er gift ind i en gammel, historisk bevidst alsisk bondeslægt, hvor min nu afdøde mands farfar, Peter Jørgensen Bladt, var med ved Vestfronten”. Bogen falder i to dele, første del om Peter Jørgensen Bladt (1890 – 1966) og Den Store Krig. Her gengives dele af Bladt-familiens ”familiekrønike”, suppleret med private familiefotos. Der gengives også en række fotos af postkort. De er meget oplysende og tydeligvis autentiske, men desværre oplyser Birthe Elmegaard Bladt ikke om postkortene er i familiens eje. Det gætter jeg på, men det ville være endnu bedre at få det oplyst. Gengivelserne fra familiekrøniken har historisk kildeværdi og det har postkortene også. Anden del af bogen handler om busturen fra Lysabild til Vestfronten 2. – 10. oktober 2018. Deltagerne var hovedsagelig folk med tilknytning til Lysabild på Als. Jeg var selv så privilegeret at deltage. 

 

Det er busturen, der har givet anledning til bogen titel ”ERINDRINGSREJSEN 2018”. Den afspejler også Birthe Elmegaard Bladt egen mening med at deltage i busturen: en erindringsrejse, idet Peter Jørgensen Bladt selv fulgte dele af bussens rute til Vestfronten. Peter var rekrut i Berlin i to år op til udbruddet af 1. Verdenskrig og skulle være sendt hjem 1. oktober 1914. Han blev såret i januar 1915 og blev hjulpet hjem af sin far, gårdejer Hans Christian Bladt og sin kæreste Cecilie Marie (1893 – 1977). 

 

Birthe Elmegaard Bladt har skrevet en smuk, oplysende og eftertænksom bog med mange fotos, ikke mindst fra busrejsen. Bogen dokumenterer tiden dengang og nu, hvor alt er forandret, men hvor landskabet stadig bærer på dybe ar og mange levn fra krigens tid ligesom egnens befolkning gør det, hver med deres minder.    

 

Henrik Ingemann tager tråden op og supplerer Birthe Elmegaard Bladt om Peder Jørgensen Bladt, idet Henrik Ingemann skriver en biografi over Peder Jørgensen Bladts far Hans Christian Bladt. 

 

Titlen ”SYDALS 1864 – 1920 – Danskhed, politisk kamp og genforening. Fortalt af gårdmand Hans Christian Bladt, Lysabild” (marts 2020, 92ss) er rammende for bogens indhold, idet den ikke bare er en personlig, men også en historisk biografi om en stovt sydalsisk gårdmand ud af en gammel, dansksindet slægt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Slægtsgården Lysabildgade 54, o. 1900.

 

Bogen bygger ifølge Henrik Ingemanns forord på ”papirer, notater og fotografier mv. efterladt af Hans Christian Bladt, Lysabild (1862 – 1944)”. Hans Christian Bladt stod mit i orkanen øje og det var naturligt, skriver Henrik Ingemann (s. 4), at han viede sit liv til den nationale kamp og genforeningen med Det gamle Land. Og Henrik Ingemann fortsætter:

 

”Jeg har set det som min opgave at samle de mange skriftlige brudstykker fra hans hånd til en sammenhængende og nogenlunde kronologisk fortælling, suppleret med dokumenter og fotografier fundet på loftet i det aftægtshus han byggede ved gården i Lysabild i 1920. … Teksten står som Hans Christian Bladt skrev den. Udsagn og vurderinger er hans. Dengang var tingene sort/hvide.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Marie Kathrine og Hans Christian Bladt

 Foto af slægtsgården findes i B. E. Bladt: ERINDRINGSREJSEN 2018, s. 7 og Foto af Marie Kathrine og Hans   Christian Bladt findes i H. Ingemann: SYDALS 1864-1920, s. 90.

 

Ligesom Birthe Elmegaard Bladt knytter forbindelsen mellem familien og dens liv op til og under Første Verdenskrig og nutiden, knytter Henrik Ingemann med sin biografi forbindelsen mellem en slægt og slægtsgården som en del ikke bare af egnens liv, men Sønderjyllands og han viser, hvordan ”den lille historie” bliver vævet ind i ”den store historie”. Det var den i øvrigt rigtig tit i hertugdømmerne.

 

Hans Christian Bladt var nær ven med sønderjydernes førstemand H. P. Hanssen – Nørremølle (s. 28). Hans Christian Bladt modtog selv Dannebrogordenen i august 1931, og da han kom til København 27. september 1931 for i audiens at takke Kong Christian X, kom Kongen ham i møde med ”Vi to har jo set og hilst på hinanden før!” (s. 91) Det var da Kongen med kongeskibet aflagde besøg i Sønderborg i forbindelse med genforeningsfestlighederne (s. 76).

 

De to bøger er gennemarbejde og velskrevne med imponerende mange smukke og gode fotografier, der belyser personernes liv og hverdag og egnens og tidens liv. De er vigtige som supplement til faghistorikernes mange og vigtige bidrag til Sønderjyllands historie.  

 

Der er endnu en grund til at mindes folk som Bladt, da deres utrættelige ”virksomhed for folkesagen for Sønderjylland”, som Kongen begrundede tildelingen af Dannebrogordenen til Hans Christian Bladt med, samtidig var en sag, der var med til at gøre Danmark større både territorialt, nationalt og politisk, idet den politiske kamp i Danmark for at få Sønderjylland tilbage til Danmark gav folkets repræsentanter adgang til deltagelse i udformningen af Danmarks udenrigspolitik. 

 

I Danmark Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 blev §18 afgørende ændret til: ”Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke erklære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller Indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende Statsretlige Forhold ”.

 

1923 blev Folketingets Udenrigspolitisk Nævn oprettet ved lov som kontaktled mellem Rigsdagen og regeringen. Det blev senere til §19, stk. 3 i den nye Grundlov af 5. juni 1953. Fredsforhandlingerne havde også foranlediget, at Rigsdagen på forslag af De Konservative Folkeparti, der var blevet dannet i 1915, sendte en delegation til fredsforhandlingerne i Versailles, bestående af partirepræsentanter for Det Radikale Venstre (forsvarsminister P. Munch), Niels Neergaard (Venstre), Alexander Foss (De Konservative) og C. V. Bramsnæs (Socialdemokratiet) samt H. N. Andersen, Emil Glückstadt, H. P. Hanssen-Nørremølle og yderligere tre sønderjyder. På Munchs foranledning foretog delegationen en udflugt til Nordfrankrig og de hårdest ramte egne omkring Soisson og Reims. Indtrykket på deltagerne var meget stærkt, ifølge P. Munch. Det forstår man til fulde. Rædslen og ødelæggelserne selv efter 100 år var lette at forstå for os i 2018.


 

1) Hans Schultz Hansen, Lars N. Hemmingsen & Carsten Porskrog Rasmussen: Sønderjyllands Historie Efter 1815. Bd. 2, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2009, s. 2007.

2) Citeret efter” DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1015 MD ÆNDRINGER AF 10. SEPTEMBER 1920” i Jens Himmelstrup & Jens Møller: Danske Forfatningslove 1665 – 1953. Anden Ændrede Udgave. J. H. Schultz Forlag, 1958, s. 152.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…