Anahit afslører, hvordan hun skulle spille syg, så forældrene fik en opholdstilladelse

Af Kirsten Damgaard, psykolog

 

Asylansøgere har ladet deres børn optræde som psykisk syge. Formålet var at få en opholdstilladelse, må man forstå. Det rejser netop nu debat i Sverige.

 

For eksempel beskriver expressen.se på baggrund af et indslag i svensk TV, SVT, hvordan et ‘apatisk’ barn blev frisk i løbet af en time, da det blev flyttet væk fra forældrene.

 

Ifølge avisen fortæller en børnelæge, der har set de fleste af de ‘apatiske’ børn, at der ikke var noget der kunne kurere dem som en opholdstilladelse til forældrene.

 

Forældrene ville ikke udvises

Børn der ikke vil spise, ikke vil bevæge sig, ikke vil tale. Apatiske børn lå henslængt på flygtningeforlægningerne. Skuespillet havde til formål at narre først og fremmest svenske læger til at erklære børnene for syge, så familien kunne undgå at blive udvist, som følge af at de ikke havde opnået flygtningestatus. Det blev så afsløret for anden gang sidst på året 2019. Første gang ville ingen nemlig høre efter.

 

Komedien har stået på i årevis. Først med afviste fra Østeuropa siden med afviste fra Asien og Mellemøsten. I Danmark har der  været brugt en anden taktik med at lade  mindre børn “forsvinde”. For familien kunne jo ikke udrejse uden den bortkomne lille Mohammed, vel? Onde mennesker i Danmark havde sikkert taget ham.

 

I Danmark var der af og til voksne der fremstod apatiske .

 

Den svenske journalist Elisabeth Höglund skriver imidlertid i den svenske avis Expressen  at hun allerede for 12 år siden i netop Expressen gjorde opmærksom på nogle særheder  omkring “symptomet” apati:

 

“Jeg gik til angreb mod massehysteriet hos ukritiske journalister,læger og politikere .. Jeg konstaterede at de apatiske børn udelukkend ekom fra lande i det tidligere Sovjet som Azerbajdzjan, Kirgizistan, Uzbekistan, Kazakstan og lande på Balkan. Jeg påpegede at det kun var i Sverige at flygtningebørn fremstod apatiske. Jeg påpegede også at de fleste børn besynderligt nok blev raske igen straks familien var blevet bevilget ophold [ min oversættelse KD].”

 

I efteråret 2019 fik reporter Ola Sandstig, så en samtale med to flygtningebørn Anahit og Nermin, som åbent afslørede at de var blevet manipulerede af deres forældre til at spille syge. De kendte også til flere andre børn, som var tvunget til apati-komedien.

 

Mon de læger, der udskældte andre psykiatere for manglende medfølelse  ved netop at se gennem skuespillet, nu har en dårlig smag i munden? Det svenske folk er blevet narret pga af dets velvilje og tillidskultur.

 

Expressen.se med interview med Anahit

 

Modelfoto fra hospital Colourbox

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…