Morten Uhrskov beskriver, hvordan det danske sprog bliver ødelagt – skriv gerne, hvis du har eksempler

Det skrevne og talte danske sprog har det svært i disse år.

 

Det burde være indlysende, at vi alle skal bestræbe os på at skrive og tale et så godt sprog, som det er os muligt.

 

Alene brugen af ordet ”tale” eller ”samtale” er hastigt på retur. Nu ”snakker” vi altid sammen, og helt galt går det, når ”vi havde nogle gode snakke”.

 

Der er ikke noget puritansk over ønsket om et mere varieret sprog.

 

Ej heller er der tale om at ønske alle ikkenordiske ord ud af sproget.

 

Det danske sprog er vitterligt blevet beriget af mange låneord. Jeg ville selv nødig undvære de to franske låneord ”niveau” og ”miljø”, skønt vi ikke længere skriver ”milieu”.

 

Andre eksempler på dårligt og fladt sprog hos journalister og andre, der skal forestille at være drevne sprogbrugere, er brugen af ordene ”omkring”, ”som der”, ”lækkert” og ikke mindst ”rigtigt, rigtigt”.

 

Brugen af ordet ”omkring” er ofte direkte fejlagtig. Når man hører en politiker udtale, at ”vi havde nogle gode snakke omkring undervisningen”, bør alle alarmklokker lyse rødt. Hvorfor dog ikke skrive det langt kønnere ”vi havde en god samtale/diskussion om undervisningen”?

 

”Som” og ”der” er ofte henførende stedord, der viser tilbage til noget. F.eks. ”manden, der gik med sin hund, svedte”. Det hedder altså ikke ”manden, som der gik med sin hund, svedte”.

 

Hvad angår anvendelsen af ordet ”lækker(t)”, er den gået ganske over gevind. Hvad er der blevet af de glimrende alternativer ”nydelig”, ”fin” eller ligefrem ”henrivende”?

 

Og så er den som nævnt nok værste udtynding af det danske sprog brugen af det forstærkende tillægsord ”rigtig(t)” for ikke at sige ”rigtigt, rigtigt”. Prøv at lytte til mange politikere og journalister, og de synes at have glemt, at de også kunne have sagt ”vældigt”, ”ganske” og mange andre udmærkede alternativer.

 

Denne reduktion i antallet af anvendte ord forstærkes af den stadigt stigende ukritiske brug af engelske gloser.

 

Der er mere end ti år siden, at jeg tabte næse og mund, da jeg hørte en person med personaleansvar sige, at jeg har ”kanslet” aftalen. Jeg kunne såmænd godt regne ud, at det skulle betyde ”aflyst”, men det lød og lyder pinligt.

 

I en ret kort artikel på dr.dk om brombær kunne jeg udover almindelig sjusk med det danske sprog læse ordene ”powerbær”, ”go-to-bær” og ”peake”, altså et ”magtbær”, et ”bær-man-går-til” og at noget ”topper”. Det lød ikke smart, kun dumt og overfladisk.

 

Mennesket er den eneste art på kloden, der kan meddele sig til hinanden på så avanceret vis, at vi kan samarbejde, fordi vi har et talt sprog og et skriftsprog.

 

Det kan kun være et gode at forøge dette sprogs muligheder, og det kan kun være et onde at formindske dette sprog og ukritisk lade engelske ord vælte ind i det, når der findes glimrende alternativer på dansk.

 

Det er uforståeligt, at der ikke kan opnås enighed om det, jeg skriver her. Det er ikke et politisk anliggende, der er tale om, kun en alvorlig ment henstilling om at tale et så rigt dansk som muligt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…