Der er groft sagt to faktorer, der afgør, hvor hårdt corona-smitten rammer de europæiske samfund:
Den ene er kultur og værdier. Den anden er tests.
De lande, som er præget af en kultur med tillid, ansvarlighed og samfundssind, klarer sig alt andet lige bedre end dem, der ikke er det.
De lande, der har testet meget for smittens udbredelse og smittekæder, klarer sig alt andet lige bedre end dem, der ikke har gjort det.
Danmark har stået stærkt, når det gælder kultur og værdier. Derimod var vi for længe om at komme i gang med at teste i stor skala – her haltede vi langt efter lande i Asien, Tyskland og nordiske lande som Norge og Island.
Nu er vi ved at komme langt bedre med, når det drejer sig om at teste. Og fra starten fik vi lagt et godt fundament i kraft af vores kultur og vores værdier.
Derfor hører Danmark til blandt de europæiske lande, der foreløbig har klaret sig bedst, når man ser på smittens udbredelse og antallet af corona-dødsfald pr. 1 mio. indbyggere.
Der er dog betydelige forskelle på udviklingen i forskellige dele af Danmark.
Således er corona-smitten væsentligt mere udbredt i indvandrertætte områder som for eksempel Københavns Vestegn. Det afspejler en befolkning, der præges af en anden kultur end den danske.
Samfundssind
Danskerne blev ansporet til at kæmpe mod covid-19 ved at holde afstand. Dermed appellerede politikerne med statsministeren i spidsen til en kerne i dansk kultur: samfundssindet.
Danskerne er præget af en høj grad af tillid til hinanden og til deres myndigheder.
Denne tillid skaber ansvarlighed og samfundssind. Man viser hensyn til medborgerne og til samfundet som helhed, fordi man tror på, at der også vil blive vist hensyn til én selv fra medborgere og myndigheder.
Appellen om at holde sammen ved at holde afstand til hinanden fungerede i høj grad efter hensigten. Den folkelige kultur viste sin styrke. Det skabte fra starten gode resultater i kampen mod corona på trods af den svage test-indsats i begyndelsen.
I det hele taget er corona-truslen blevet håndteret bedst i de europæiske lande, hvor befolkningen er vant til at tage ansvar og vise samfundssind.
Det gælder for eksempel Tyskland og Østrig. Og det gælder nordiske lande som Norge, Island og Finland.
De mange døde i Sverige og Frankrig
I Sverige er situationen en anden, fordi man dér har et meget stærkt og topstyret statsapparat og en autoritetstro befolkning.
Landet er blevet kastet ud i et eksperiment med at skabe ’flokimmunitet’ ved at holde samfundet meget åbent og dermed give gode betingelser for smitten. Det har foreløbig ført til mere end fem gange så mange dødsfald som i Danmark.
Selv hvis man tager højde for forskellen i befolkningernes størrelse, ligger corona-dødeligheden i Sverige omkring tre gange højere end i Danmark.
Det meget statsstyrede Frankrig har også klaret kampen mod corona dårligt. Traditionen tro har beslutningerne været truffet centralt i Paris, hvorefter de er trukket ned over hovedet på befolkningen. Man har støttet sig på mange regler i stedet for på folkeligt forankrede værdier.
Samtidig spiller det en væsentlig rolle for smitteniveauet, at både Sverige og Frankrig har meget store indvandrerbefolkninger. Også i Danmark spiller denne problemstilling en vigtig rolle.
Stor smitte i indvandrerområder
Indvandrertætte kommuner blandt andet på Københavns Vestegn har klart flere smittede pr. 100.000 indbyggere end andre dele af landet.
Politisk korrekte iagttagere og eksperter forsøger at gøre dette til et simpelt spørgsmål om, at beboerne her har flere sociale problemer.
Men dette handler ikke kun om sociale problemer. Det handler også om kultur og værdier. Corona-smittens udbredelse i Danmark er præget af de store kulturforskelle, som masseindvandringen fra især muslimske lande har ført med sig.
Formanden for Lungeforeningen, tidligere overlæge Torben Mogensen, synes dog at mene, at den mere udbredte smitte i indvandrertætte områder slet og ret handler om sociale forhold. Han siger: ”De bor flere per lejlighed, og de bor i mindre lejligheder – simpelthen.” (b.dk)
Andre eksperter har lignende forklaringer.
Kultur og værdier blandt indvandrerne
Men der er ingen mennesker i Danmark, der socialt er tvunget til at have en meget stor familie, som er klumpet sammen i én lejlighed. Det har i høj grad kulturelle årsager.
Der er heller ingen mennesker i Danmark, der socialt er tvunget til at omgås hinanden meget tæt i familien, selv om medlemmer af den er smittede. Det har kulturelle årsager.
Ligeledes er der ingen mennesker i Danmark, der af sociale grunde er tvunget til at være dårlige til dansk og følge dårligt med i, hvad der foregår i det danske samfund – herunder omkring corona-smitten.
Endelig er der ingen mennesker i Danmark, der af sociale grunde er tvunget til at være fjendtlige over for danske myndigheder og deres anvisninger på, hvordan man skal undgå smitten.
Det handler i høj grad om kultur og værdier – herunder om holdningen til det danske samfund. Man ser det samme i andre lande.
Vores kultur og vores værdier er en central del af forklaringen på, at Danmark hidtil har håndteret corona-smitten bedre end de fleste lande. Omvendt er kultur og værdier i indvandrernes parallelsamfund en central del af forklaringen på, at smitten her er mere omfattende.
Men den politiske korrekthed blokerer for den nødvendige debat om dette. Dermed bidrager den indirekte til corona-smitten.