Det er uklogt at være mellemøstlig af udseende og nærme sig en bevogtet retsbygning i en udenlandsk bil – det har en ægypter måttet sande

Colourbox

Midt- og Vestsjællands Politi foretog i går klokken 11:28 anholdelse af en ægyptisk mand, der udviste mistænkelig adfærd omkring retsbygningen i Roskilde, hvor der var et forhøjet sikkerhedsniveau i forhold til fremstilling i en sag vedr. overtrædelse af straffelovens § 108.

 

Der er tale om sagen mod de tre eksiliranere, der er anklaget for at spionere til fordel en Saudi Arabisk efterretningstjeneste ved at videregive oplysninger om personer og firmer med tilknytning til Iran – red.

 

Kørte i en belgisk indregistreret bil

Manden var kørende i et belgisk indregistreret køretøj og blev på udramatisk vis anholdt med henblik på konstatering af ID og nærmere undersøgelse af formål og ophold i Danmark.

 

Efter nærmere undersøgelse er det konstateret, at der var tale om legalt forhold, hvorfor manden blev løsladt klokken 15:30 og vejledt i sagens anledning.

 

”Med det forhøjede sikkerhedsniveau vi i dag har kørt i anledning af grundlovsforhøret i Roskilde Ret i sagen vedr. spionage, tager vi ingen chancer,” udtaler vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af efterforskningen i Midt- og Vestsjællands politi, i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

”Hverken i forhold til retshandlingen, de mistænktes sikkerhed, de fremmødte journalister eller borgerne i Roskilde i øvrigt.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…