En ny bog af Sørine Gotfredsen tager læseren på en personlig rejse igennem Det Gamle og Det Nye Testamente.
Sørine Gotfredsen: SOM SØRINE LÆSER BIBELEN. Hæftet med flapper. 261 s. Vejl. pris kr. 259,95. Bibelselskabets Forlag. Udkommet d. 28. maj 2020.
***** fem stjerner ud af seks
___________________________________________________________________
Sørine Gotfredsen er en flittig skribent og samfundsdebattør. Hun er også præst og har derfor indlysende et grundigt kendskab til Bibelen. Mange mener i dag, at Bibelen ikke sådan rigtigt værd at beskæftige sig med. Værket er bare en gammel, støvet bog, som moderne mennesker for længst er vokset fra.
Den opfattelse er imidlertid helt gal, mener Gotfredsen. Tværtimod rummer bibelteksterne så megen indsigt i menneskelivet, så megen visdom og skønhed, at de bliver en kilde til både tro, håb og selverkendelse. Der er meget at gå glip af, hvis Bibelen ikke finder vej til bogreolen og tilbagevendende læsning. Så et manglende bibelkendskab vil Sørine Gotfredsen med sin seneste bog, ”Som Sørine læser Bibelen”, råde bod på.
Bogen er bygget op i tre spor
Bogen er bygget op i 10 kapitler med overskrifter, der alle begynder med JEG, fx nr. 4: Jeg søger visdom….., og nr. 9: Jeg behøver tilgivelse……
De enkelte kapitler veksler mellem en række markante citater fra først Det Gamle Testamente, siden Det Nye – omkranset af forfatterens refleksioner over, hvad ordene betyder og har betydet i hendes eget liv. Den personlige læsning og tolkning af skriftstederne kædes sammen med aktuelle temaer i samfundsdebatten, bl.a. aktiv dødshjælp, feminisme, nationalfølelse, indvandring og identitetspolitik. Corona-krisen er også lige nået at komme med på banen.
Et tredje fortællespor er Sørine Gotfredsens løbende indflettede samtaler med veninden Rose, der vel bedst kan beskrives som indbegrebet af en kulturradikal Politiken-læser. Roses store guru på livsvejen er da også Suzanne Brøgger og dennes 70’er-budskab i bogen ”Fri os fra kærligheden”, mens Sørine foretrækker at følge i fodsporene på modstykket til Brøggers fri-os-for-begrænsninger: Den engelske forfatter Charlotte Brontë. Charlotte var en af de tre begavede Brontë-søstre, der under mandligt pseudonym udgav en række romaner i midten af 1800-tallet – flere i dag med klassikerstatus. ”Jane Eyre” af Charlotte Brontë og ”Stormfulde højder” af Emily Brontë er nok de to kendteste på grund af en række filmatiseringer.
Citatmosaik
Følgende citatmosaik vil give en fornemmelse af indhold, tone og stilleje i ”Som Sørine læser Bibelen”:
”(…)læren om det onde som nedarvet virkelighed udgør én af de mest frisættende erkendelser for det menneske, der i dag slås så indædt med at fremstå som den, der stræber efter at nå frem til en bedre tilstand.” (s. 50)
”Hvis man ikke forstår, hvordan mennesket inderst inde er fortvivlet og derfor så nemt føler sig fortabt i en modernitet uden en fælles respekt for den guddommelige vilje bag livet, der er kernen i den dybeste visdom, forstår man heller ikke ret meget af vores tids frustrerede tristhed.” (s. 109)
”(…)Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente hænger sammen og kan ses som én samlet fortælling om Guds forhold til sit menneske.” (s. 134)
”Vi bliver, hvad vi gør, og vi formes af det, vi selv opsøger og ønsker at få en grad af berøring med.” (s. 153)
”Hver eneste overfladiske romantiske film og hvert eneste afsnit af Sex and the City er med til at presse os tilbage i afgudsdyrkelsen af det andet menneske som vejen til frelse, og den moderne myte om kærligheden truer hver dag med at æde os op.” (s. 158)
”Det er min opfattelse, at det vestlige menneske helt overordnet set befinder sig i en lidt klaustrofobisk tilstand, og kunsten og litteraturen har længe med sit anti-religiøse og abstrakte udtryk bidraget til den indespærrede og lidt modløse tilstand. ” (s. 253)
”Derfor lægger jeg så stor vægt på at prøve at minde alle om, at vi ikke må miste berøringen med kristendommen, for det er den, der giver det enkelte menneske styrke og gør os bedre i stand til at passe på hinanden.” (s. 260)
Mission accomplished – med nogle hår i suppen
Jeg er både glad og begejstret for denne bog, som i den grad tilskynder til og har held med at vække interessen for at (gen)læse Bibelen. Mission accomplished – godt gået, Sørine. Med den på plads kommer her nogle hår i suppen.
Anmeldelser er subjektive, og hvad jeg nu ytrer, vil andre ikke nødvendigvis være enige i. Men ligesom Sørine-læser-Bibelen, læser jeg ”Som Sørine læser Bibelen”, og her er, hvad der skurrer i mine øjne og ører.
Dialogerne med Rose forekommer konstruerede og påklistrede, og jeg havde gerne været præsenteret for Roses position og livssyn uden figurens tilstedeværelse. Om hun er fiktiv eller en konstruktion er underordnet.
At sidestille Svend Brinkmann med Jordan B. Peterson er at sammenligne en jogger med en OL-medaljevinder i 100-meterløb (beklager, Brinkmann), og Peterson får i mine øjne en alt for hård medfart. Selv om der – indrømmet! – ligger en pointe i at påpege, at Jordan B. Peterson taler til individet, som om det i sidste ende skal frelse sig selv (jf. s. 100)
Lidt for ofte mangler sproget kant. At Suzanne Brøgger-myten stadig giver mening for mange klassificeres fx således: ”Det rummer lidt bekymrende perspektiver.” (s. 126). Det er vist århundredets underdrivelse, og selv om Gotfredsen på et tidspunkt skriver: ”Ja, så fik jeg alligevel talt mig en smule varm” (s. 203), kan jeg ikke for alvor mærke det lidenskabelige engagement. Mere den køligt intellektuelle, der skal balancere på en knivsæg for stadig at holde sig inde i det gode selskab.
At kalde tanker om begrebet køn for et sprængfarligt tema (jf. s. 28) antyder, at Sørine Gotfredsen måske er blevet lidt for meget en del af kulturkleresiet i Københavnstrup? Det samme gør linedansen med abstraktioner, fx ”(…) striden handler i dag om at afvise relativering og overdreven tilpasning i mangfoldighedens navn.” (s. 252)
Sidst, men ikke mindst stikker den narcissisme – som Sørine Gotfredsen ellers i ord og skrift gør, hvad hun kan for at bekæmpe – hovedet rimeligt meget frem i såvel bogens titel (vi er selvfølgelig på fornavn) som dens omslagsfoto, der afbilder forfatteren stående foran et orgel lænet op ad en væg med øjenkontakt til iagttageren.
Er titel & forside monstro forlagets valg eller forfatterens? Jeg håber selvfølgelig det første.
P.s. Rubrikken til denne anmeldelse udspringer af de ord, Rose lader falde i en samtale med sin veninde: ”Det er ret vildt, at den bog [Bibelen] faktisk findes.” (s. 254). Det vil jeg give Rose – og Sørine! – helt ret i.
Faktaboks
Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, forfatter og samfundsdebattør. Har udgivet bl.a. ”Fri Os Fra Det Onde” (2017), ”Løft blikket – Nåde i narcissismens tid” (2015), ”At leve med Kierkegaard” (2014) og ”Den åndløse dansker” (2011).