Det britiske politis store svigt – de ofrede underklassens piger på grund af etniske spændinger og for ikke selv at fremstå som racister

Et lille udpluk af de mange, der er dømt for at seksulet misbrug af mindreårige piger i Storbritannien

Årtiers seksuelle overgreb og udnyttelse af britiske piger

Tusindvis af mindreårige etnisk britiske piger er igennem flere årtier blevet udsat for et enormt svigt fra de britiske myndigheder, der passivt lod stå til, mens pigerne blev udsat for seksuelle overgreb og udnyttelse – ‘grooming’. Da ofrene fortrinsvist var muslimske pakistanske mænd, frygtede embedsmændene at blive stemplet som racister. Disse forfængelige overvejelser, og bekymring for repressalier fra de pakistanske miljøer, vejede åbenbart tungere end hensynet til pigerne, der blev mærket for livet.

 

Skandalen beskrives indgående i bogen Easy Meat: Inside Britain’s Grooming Gang Scandal af Peter McLouglin (der også har skrevet bogen Mohammed’s Koran sammen med Tommy Robinson).

 

Pigerne er indledningsvist blevet charmeret med gaver (dukker, legetøj, etc.) og opmærksomhed. Gradvist har relationen ændret karakter. Pigerne udsættes for seksuelle overgreb fra gerningsmandens familie og venner, ofte flere af gangen. Fænomenet involverer således flere medskyldige i miljøet, der ikke finder det moralsk forkasteligt at begå i disse overgreb. Ved prostitution af pigerne giver det en bedre pris, jo yngre hun er.

 

Pigerne får alkohol, stoffer, penge og andre gaver for derved at købe deres tavshed. Nogle spærres inde, tortureres og trues med, at deres familie vil lide overlast og huset sættes i brand, hvis de sladrer. Gerningsmanden søger at tale til pigens oprørstrang for at drive en kile ind mellem pigen og hendes forældre. Hvis forældrene stiller sig i vejen, beskylder han dem for at være racister og truer dem. Racismebeskyldningen benyttes også overfor pigen for at gøre hende medgørlig.

 

Mange års fortielser

Grooming-fænomenet går tilbage til 1975, hvor en skolepige i Rotherham fik stoffer og blev voldtaget af pakistanske og arabiske mænd. Den tidligere kriminalkommissær Mick Gradwell fortæller, at han i 1979 blev sat til at patruljere nær en natklub i Blackburn, hvor et af problemerne var “asiatiske” mænd, der kørte forbi i deres BMW’er og Mercedeser på udkig efter unge fulde piger at samle op.

 

I 1988 var der flere sammenstød mellem muslimer og sikher, idet sikherne forsvarede deres piger mod muslimers kidnapninger, voldtægter og prostitution. Man tog i de sikhiske miljøer sine forholdsregler for at beskytte pigerne mod muslimske gerningsmænd, mens de konfliktsky myndigheder ikke gjorde noget for at beskytte etnisk britiske piger.

 

I 2002 forsøgte forskeren Adele Gladman at gøre opmærksom på overgrebene, men hendes rapport blev aldrig publiceret, forskningsmateriale forsvandt på mystisk vis, og byrådet forsøgte at miskreditere hende. Som følge af hendes ubekvemme forskningsresultater sendte en embedsmand hende på et 2-dages kursus i etnicitet og mangfoldighed.

 

I 2004 beskrev journalisterne Andrew Norfolk og Adam Sherwin, hvordan politiet havde fået Channel 4 til at udskyde visningen af en dokumentar om “asiatiske mænd”, der gjorde mindreårige hvide piger til prostituerede. Politiet frygtede, at filmen ville øge spændingerne mellem forskellige miljøer i Bradford og føre til uroligheder.

 

I 2010-2011 afholdt EDL, med Tommy Robinson i spidsen, flere demonstrationer i Blackpool for en forsvundet pige og mere generelt for britiske piger, der blev udsat for muslimsk grooming.

 

I 2011 vendte Andrew Norfolk, efter syv års tavshed om emnet, tilbage til grooming-banderne ved at skrive en skelsættende artikel, hvori han gennemgik gamle retssager om grupper af mænd, der var blevet dømt for at udnytte skolepiger seksuelt. For årene 1997-2010 fandt han 56 dømte mænd, hvoraf 91% var muslimer.

 

Det er mange gange slået fast, at banderne i alt overvejende grad har rødder i Pakistan.

 

Andrew Norfolk har desuden klassificeres gerningsmændene ud fra deres navne. Det var tydeligt, når der ikke var tale om mænd med muslimsk baggrund. Det udstiller, hvor usædvanligt, det er, når gerningsmændene, er ikke-muslimer. Det skriver  McLoughlins, der bruger samme metode,  i bogen “Easy Meat”.

 

I 2014 viste en parlamentsrapport, at mindst 1.400 britiske piger blev groomet i Rotherham i årene 1997-2013, og 89% af de dømte gerningsmænd var muslimer; ofte af pakistansk oprindelse.

 

Lidt efter lidt kommer der mere frem, selvom mange ønsker at nedtone overgrebenes omfang. Tommy Robinson har gennem årene søgt at gøre opmærksom på den muslimske grooming af engelske piger, og myndighederne har taget hårdhændede metoder i brug for at stække ham.

 

Et landsdækkende fænomen

Man har søgt at neddysse overgrebenes omfang ved at gøre det til lokale undtagelsestilfælde i enkelte byer, såsom Rotherham. Der er dog kommet sager frem i mange byer. Peter McLoughlin opdaterer en oversigt over afsluttede retssager, med årstal, by, gerningsmandens navn og alder, og hvorvidt vedkommende er muslim.

 

Der er faldet dom i følgende byer: Accrington (3), Aylesbury (9), Banbury (6), Barking (3), Birmingham (2), Blackburn (8), Blackpool (2), Bradford (13), Bristol (16), Burton (9), Canterbury (4), Cardiff (2), Chesham (6), Colchester (2), Coventry (5), Derby (9), Halifax (16), High Wycombe (2), Huddersfield (27), Ipswich (3), Keighley (15), Leeds (14), Leicester (6), Littlehampton (2), Liverpool (2), London (2), Manchester (15), Middlesbrough (3), Nelson (2), Newcastle (24), Oldham (7), Oxford (27), Peterborough (7), Preston (2), Rochdale (46), Rotherham (39), Sheffield (12), Skipton (4), Slough (2), Telford (9), Wrexham (2) og Yeovil (2). Domfældelserne er således geografisk fordelt på i alt 42 byer, med flest dømte i Rochdale (46) og Rotherham (39). Der har flere steder været modvilje mod at anlægge retssager; det gælder navnlig i områder med mange muslimer og med muslimer i magtfulde stillinger, som eksempelvis i Birmingham og Bradford.

 

Foreløbigt er 394 blevet dømt, og heraf var 85% muslimer.

 

Politiets svigt i Manchester

En nyudgiven rapport beskriver myndighederne svigt i Manchester, hvor den 15-årige Victoria Agoglias døde i 2003. Hun var ligesom andre plejebørn blevet seksuelt udnyttet af hovedsageligt muslimske mænd. Hun fik regelmæssigt heroin af en muslimsk mand, uden at politiet eller de sociale myndigheder greb ind, og hun døde efter at have fået en overdosis. Manden blev ligesom adskillige i et pædofilt netværk aldrig retsforfulgt. Pigerne blev dengang betragtet som promiskuøse prostituerede, der selv havde valgt at blive udnyttet. Gerningsmændene tilhørte alle en etnisk minoritet, som myndighederne mente, var offer for fordomme og racisme.

 

Politiets svigt i Rotherham

I Rotherham misbrugte 426 mænd i årene 1997-2013 omkring 1.500 piger, hvoraf nogle ikke var mere end 11 år gamle. En lækket rapport fra den uafhængige politiklagemyndighed belyser politiets svigt af de engelske piger.  En højtstående politimand havde fortalt et af ofrenes fader, at politiet var bekendt med, at overgrebene “havde stået på i 30 år, og politiet kunne ikke gøre noget på grund af etniske spændinger.” Kvinden, der blev misbrugt i adskillige år fra omkring 2003, er oprørt over indholdet i rapporten, der beskriver, hvordan “ofrene og deres familier blev ofret. Deres liv blev ødelagt; de lever med en livstidsdom på grund af frygt for etniske spændinger.”

 

Et af de mange ofre, Sammy Woodhouse, er ikke overrasket over rapportens afsløringer af, hvordan de blev svigtet, ignoreret og bebrejdet. “Desværre er det ikke noget, der tilhører fortiden; Det sker stadig den dag i dag.” Gerningsmændene, der begik overgrebene, begynder at blive draget til ansvar, men Woodhouse tror ikke på, at nogen myndighedspersoner bliver draget til ansvar. Navnet på den højtstående politimand, der citeres i rapporten, er eksempelvis ikke kommet frem.

 

Omfanget er ikke blevet mindre – tværtimod

Indtil videre er 394 mænd  blevet dømt for grooming af britiske piger i landet. I flere af byerne er kun enkelte blevet dømt, og da der har været mange mænd fra det pakistanske lokalsamfund om den enkelte pige (brødre, onkler, venner), er mange gået fri. At der pågår enkelte retssager rundt om i landet, forslår ikke i forhold til problemets omfang. Det kan vise en vis handlekraft og vilje til at gøre noget efter de mange års svigt, men det er Peter McLoughlins vurdering, at under 1% af gerningsmændene bliver dømt.

 

Det, at man så småt har taget fat på retsforfølgelse af gerningsmænd, betyder ikke, at overgrebene ikke fortsætter – tværtimod, de er sågår taget til i omfang. The Independent taler om en grooming-epidemi. Lokale myndigheder identificerede i 2013-2014 3.300 ofre, mens antallet 5 år senere, i 2018-2019, var steget til det femdobbelte: 18.700 ofre.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…