Den støt omsiggribende digitalisering har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Michael Böss sætter udviklingen af digital teknologi i historisk perspektiv.
Michael Böss: DET DIGITALE MASSEMENNESKE – Menneskeværd i ensomhedens tid. Hæftet med flapper. 297 sider. 249,95 kr. Forlaget People’s Press. Udkommet d. 13. september 2019.
***** fem stjerner ud af seks
Jeg har hængt i bremsen i forhold til historiker Michael Böss: ”Det digitale massemenneske – Menneskeværd i ensomhedens tid”. Bogen er næsten et år gammel, men bedre sent end aldrig med at råde bod på forsømmelsen. Til trods for et par forbehold (kommer senere), så har det været en fornøjelse at konstatere, hvor langt rundt forfatteren kommer på under 300 sider.
Titlen ’DET DIGITALE MASSEMENNESKE – Menneskeværd i ensomhedens tid’ give et fingerpeg om ærindet, og genren er oplysende og vidensformidlende debatbog, der inddrager personlige erfaringer og holdninger.
Hovedtema: Digital teknologi, der udøver stadig større magt i vores hverdagsliv og i samfundet. Tese: Den digitale teknologi både afspejler og forstærker ensomheden i det moderne samfund. Perspektiv / position-i-debatten: Et forsvar for menneskeværdet over for udbredelsen af de digitaliserede systemer – med et kritisk syn på såvel teknologien som eget ansvar i forhold til at håndtere de skærme, der fylder stadig mere op i vores liv.
Bogen er delt op i tre sektioner
Bogen er delt op i tre sektioner.
Første del: MENNESKET OG DE DIGITALE SYSTEMER undersøger forskellene på menneskelig og kunstig intelligens, robotter i plejesektoren og skolen – og de risici, der ligger indbygget i teknologiseringen.
Anden del: SOCIALE MEDIER stiller skarpt på de sociale mediers påvirkning af børn og unge og for den sags skyld også ældre. Stik imod Facebook-filosofien: At komme ensomheden til livs og styrke båndene til venner og familie – er udviklingen gået i den modsatte retning. Det skulle vise sig, at der er forskel på at være forbundet med andre og så at indgå i fortrolige, ægte venskabsrelationer.
Alt for mange stirrer ind i skærmene i stedet for at mødes fysisk ansigt-til-ansigt, hvilket svækker evnen til at omgås andre mennesker i det virkelige liv. Fænomenet ’skærmafhængighed’ belyses, og hvorfor det er nødvendigt at udvise personlig digital ansvarlighed.
Tredje del: DET DIGITALISEREDE SAMFUND går i clinch med konsekvenserne af digitaliseringen inden for den offentlige forvaltning, på arbejdsmarkedet og i demokratiet. Dette afsnit rundes af med en række konklusioner og anbefalinger til at gå op imod udviklingen, der af tech-giganterne er blevet ’solgt’ som en naturlov, men ikke ER det.
Citatmosaik
Her følger en række citater fra bogen, der i maggiterning-form formidler væsentlige pointer:
”Men i ensomhedens tid har vi tilsyneladende fået et så stort behov for at dele vores liv med alt og alle, at vi ikke længere er betænkelige ved at lægge vores private liv åbent og ubeskyttet frem. Og det til trods for, at vi hele tiden hører om behovet for at beskytte vores personlige data. Men måske er vores angst for ensomhed større end angsten for at miste os selv.” (s. 18)
”Uden at vi er bevidste om det, arbejder netværksindustrien og store monopolskabende virksomheder som Alphabet (Google), Apple, Facebook og Amazon på ”at flytte så meget af vores liv som muligt fra den virkelige verden til den virtuelle, fra vores konkrete tilværelse til den del af den, som foregår i bits og bytes gennem kabler og enorme servere.” (Citatet i citatet er fra Bent Meier Sørensens ”Skærmens magi” – s. 64)
”(…) nogle få mennesker fra en håndfuld teknologi-virksomhed i dag bestemmer, hvad en milliard mennesker verden over tænker.” (s. 138)
”Som mange vil vide, er skrækscenariet i øjeblikket Kina. Her er regeringen netop nu ved at udrulle et overvågningssystem, der skal træde i fuld kraft fra 2020, det såkaldte Socialkreditsystem.
Systemet blev lanceret i 2014 af Statsrådet under sloganet: ”At opretholde tillid er herligt. At bryde tillid er skamfuldt.” Systemet, der vil tildele borgerne plus- og minuspoint efter deres opførsel, har til formål at forebygge kriminalitet, forhindre terrorvirksomhed og sikre social stabilitet. Det bygger på de nye muligheder for at følge borgernes dataspor på internettet og affotografere deres ansigter med kameraer opsat på gader, pladser og bygninger.” (s. 193)
”(…) er vi begyndt at forstå, hvor fejlagtig vores tro på de sociale mediers frigørende potentiale var, for ”alt imens de gør det muligt for os at kommunikere med andre rundtomkring i verden, har de gødet jorden for en ny form for autoritanisme.” ”(Citatet i citatet er fra Fred Turner, professor i kommunikation – s. 225)
”Den såkaldte Google-doktrin – at informationsteknologien ville være en politisk frigørende faktor – viste sig ikke at være andet end vild fantasi (…)” (s. 230)
Forbehold – og anbefaling
Jeg har et par forbehold, men det ville også være mærkeligt andet, når genren er debatbog.
Böss mener således ikke, at den totalitære stat, som George Orwell beskriver i romanen ”1984” – med Big Brother’s allestedsnærværende øje – nogen sinde vil ramme Danmark (jf. s. 195).
Kommentar: Der er tegn i både sol og måne på, at denne optimistiske indfaldsvinkel ikke holder, jf. udrulningen af G5-netværk, den omsiggribende Facebook- og YouTube-censur, og statens totalitære indgreb ifm corona-krisen.
”(…) vil vise sig at have været begyndelsen til nationalstaternes opløsning. Ikke som følge af globalisering og europæisk føderalisme, men fordi de civile samfund gennemgik en atomisering og fragmentation på grund af faldende tillid, svindende social solidaritet, mindsket tro på det almene vel og en mangel på den fælles offentlighed som er forudsætningen for folkestyre.” (s. 247)
Kommentar: Hm! Hvis vi taler Danmark, har EU’s ikke-bevogtede ydre grænser / fremme af migration i allerhøjeste grad bidraget til opløsningen. Når tilliden er formindsket, handler det så ikke om et stigende antal borgere (indvandrere og efterkommere også i 3. generation), der er socialiseret u-dansk? (jf. stribevis af bøger skrevet af indvandrere, bl.a. Ahmed Akkari, Yahya Hassan og Geeti Amiri).
Böss skriver om Generation Identitær: ”De mener, den europæiske civilisation er truet på sin eksistens af indvandring og ændrede demografiske forhold (…)” (s. 259)
Kommentar: Det er ikke en mening, men hårde kendsgerninger. At reducere demografiske fremskrivninger til ’mening’ forekommer noget lemfældigt.
Forslagene til, hvad vi – altså vi, der enige i Böss’ konklusioner om, at det ikke går alt for godt i den digitale tsunami – stiller op, er velmente, men for abstrakte. Fx ”Vi bør have en debat, som almindelige borgere kan deltage i og få indflydelse på.” (s. 266).
Javel så, men hvordan omsætte den anvisning i konkret handling?
Med de (små) forbehold til side kan jeg varmt anbefale bogen, ikke mindst fordi den samler og formidler vigtig nyere forskning på området, bl.a. Nicholas Carrs “The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains” (2010) og Manfred Spitzers mesterværk “Digital demens”.
Formidlingen sker afbalanceret og med et velgørende kritisk og ædrueligt blik for, at vi er i gang med at miste noget uerstatteligt: Den direkte kommunikation mennesker imellem, der fysisk befinder sig på det samme sted.
Uden at gemme sig bag en skærm – eller maske!
OM FORFATTEREN
Michael Böss (født 1952) er historiker, samfundsforsker og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Har bl.a. udgivet ”“Det demente samfund” og Nationalitet.