Der er fire demokrater tilbage, der kæmper om at blive præsidentkandidaten, der kan slå Trump

Joe Bieden og Bernie Sanders er to favoritter til at blive Demokraternes præsidentkandidat

Kan én af dem slå Donald Trump d. 3. november 2020?

 

Den 19. december 2019 afholdtes i Los Angeles den sjette og indtil videre sidste TV-debat mellem de håbefulde demokratiske kandidater, der ønsker at afløse Donald Trump som USAs præsident. Da den første debat sidste sommer løb af stablen, var antallet af kandidater 20, og debatten måtte fordeles over to aftener d. 26. og 27. juni 2019.

 

I den forløbne tid er tallet blevet reduceret til syv, og her på det allersidste har endnu en kandidat, Amy Klobuchar, senator fra staten Wisconsin, givet op pga. manglende økonomiske midler til at føre valgkampen videre. Til gengæld har en ny kandidat meldt sig på banen, New Yorks tidligere borgmester, mangemilliardæren Michael Bloomberg, der appellerer til samme vælgersegment som spidskandidaten Joe Biden. Bloomberg holder sig endnu fornemt tilbage og betræder først scenen i forbindelse med den såkaldte Super Tuesday d. 3. marts 2020 med primærvalg i Californien og Texas og flere end et dusin andre forbundsstater, efter at de første primærvalg allerede har fundet sted i februar måned i staterne Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina.

 

Den seneste debat var tildels en skuffende og trættende forestilling domineret af ét eneste negativt budskab: det syv gange gentagne krav om at Donald Trump som den store skurk i USAs politiske liv skal stilles for en rigsret (”impeachment”), hvilket alle kandidater samtidigt vidste ikke vil kunne ske pga. den republikanske majoritet i Senatet. Alligevel hørte man endnu engang udskældninger som fx. ”patologisk løgnhals” og ”den korrupteste præsident i USAs historie”.

 

Bedst klarede sig den ellers noget skrøbelige 77årige Joe Biden, i årene 2009-17 vicepræsident under Barack Obama, som ellers er kendt for at dumme sig med forvirrede udtalelser under de tidligere debatter. I de seneste meningsmålinger ligger Onkel Joe, som senatoren fra ministaten Delaware nedladende kaldes af sine modstandere pga. alderen, i spidsen, idet ca. 24% af de valgberettigede demokratiske vælgere ønsker ham som landets næste præsident.

 

Men løbet er langtfra kørt og meget kan endnu komme for dagens lys ved en kulegravning af Bidens karierre. Han var i mange år formand for Senatets magtfulde udenrigspolitiske komité, praler gerne med sine udenrigspolitiske erfaringer, og sådanne har han da også samlet ikke mindst som lobbyist. Han skal siden 1989 have modtaget 29 mio. dollars som gaver til finansiering af sine politiske aktiviteter, og pengene skal være kommet fra De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Sri Lanka, Kina og Tyrkiet – alle udpræget ”demokratiske” lande. Heller ikke Bidens søn, Hunter, er helt fin i kanten, hvilket er kommet frem i forbindelse med den såkaldte Ukraine-affære, hvor han er under korruptionsmistanke.

 

Dette er ikke første gang i den foretagsomme søns karriere. I december 2013 var Joe Biden på officielt statsbesøg i Kina ledsaget af Hunter: 10 dage senere underskrev hans firma, Rosemont Seneca, en forretningsaftale på 1 mia. dollars med den statsejede Bank of China, der førte til etableringen af et investeringsfirma med navnet Bohai Harvest. Alt dette er dokumenteret af journalisten Peter Schweizer i dennes sensationelle bog Secret Empires (2018), men er naturligvis ikke taget op af de venstredrejede medier CNN og The New York Times, der uden at kunne fremlægge afgørende beviser har stirret sig blinde på ærkeskurken Trump.

 

Biden er favorit hos de ældre, mere centrumsorienterede demokratiske vælgere, der følger sig skræmt af de to venstrevredne og verdensfjerne kandidater, senatorerne Bernie Sanders og Elisabeth Warren fra henholdsvis staterne Vermont og Massachusetts. Den seneste meningsmåling viser, at Sanders støttes af 22% af de demokratiske vælgere og Warren af 17%. Begge har mange fanatiske tilhængere blandt den studerende ungdom, og de ligger på henholdsvis en anden- og tredjeplads i den demokratiske skønhedskonkurrence efter Biden. Den 78årige Sanders, der netop er kommet sig over et alvorligt hjerteanfald, var allerede ved sidste præsidentvalg i 2016 venstrefløjens kandidat og stillede op mod Hillary Clinton i et valg, Sanders som bekendt tabte.

 

Både Sanders og den 70årige Warren har markeret sig med radikale krav om en voldsom beskatning af de højere indkomster, gratis sygesikring for alle, en eftergivelse af de studerendes studiegæld og et gratis studium for alle. Det siger sig selv, hvilket som bekendt er typisk for alle venstrefløjspolitikere, at disse ønskedrømme skal finansieres af de onde kapitalister; dvs. gåsen, der lægger guldæggene, skal slagtes.

 

I diskussionen herom kom Biden i voldsom krydsild ved at hævde, at planer om gratis sygesikring for alle aldrig ville kunne finansieres – det krævede beløb menes at være på ufattelige 20,5 billioner dollars per år – og derfor var et vælgerbedrag, hvilket dog ikke hindrede Sanders og Warren i bedemølleagtigt at gentage deres neomarxistiske ønskedrømme. Også de andre kandidaters krav om at afkriminalisere den illegale masseindvandring fra Mexiko blev afvist af Biden, der hermed tydeligt placerede sig i en moderat position.

 

Under kandidaternes anden runde d. 30.-31. juli 2019 førte Elizabeth Warren sig endnu engang frem med skarpe angreb på Trump, men undgik bevidst at angribe Sanders. Denne revancherede sig ved ikke at angribe Warren, der i sin tid – uden at kunne bevise det – havde påstået, at hun direkte nedstammende fra den nordamerikanske urbefolkning og med denne påstand gjorde sig aldeles til grin.

 

Men nu er tonen mellem de to kombattanter skærpet, og ikke mindst den yderst aggressive og til tider ubeherskede Warren har nu en lavere tilslutning end Sanders, mens hun tidligere indtog en andenplads, samtidigt med at hun her på det sidste har haft problemer med at finansiere sin kampagne. Således måtte hun d. 27. december officielt indrømme, at de økonomiske bidrag til hendes kampagne i årets sidste kvartal var faldet med 30% – gassen er ligesom ved at gå af ballonen.

 

Til gengæld er den stilfærdige og langt mere moderate Pete Buttigieg, borgmester i den mindre by South Bend i staten Indiana, der pga. sit umulige efternavn gerne kaldes ”Mayor Pete”, rykket op på en fjerdeplads på kandidatlisten: Herfmed er Buttigieg blevet en målskive for de andre kandidaters angreb, ikke mindt efter at han iflg. de sidste meningsmålinger ligger på en førsteplads i vælgernes gunst ved det kommende primærvalg i Iowa. Således har Warren, der selv iflg. det respekterede Business Insider-website skal være god for 12 mio. dollars, angrebet ham for at mangle politisk erfaring og for at være i lommerne på en række rige sponsorer i Californien, med hvem han sidder ”i vinkældre og drikker vin til 900 dollars per glas” – den samme Warren der netop hos de samme sponsorer tigger om økonomisk støtte til sin valgkamp – ironien er til at tage og føle på. Der er naturligvis ingen tvivl om, at konkurrenterne Biden og Sanders får sig et godt grin bag Warrens ryg, men hun har ikke fortjent det bedre.

 

Endnu to kandidater deltog i den seneste TV-debat. Den ene var Andrew Yang, hvis forældre i 1960erne indvandrede til USA fra Taiwan, og som i TV-debatten var den eneste ikke-hvide kandidat for et parti, der ikke undlader i tide og utide at beskylde Donald Trump for racisme. Den anden var milliardæren Tom Steyer, der især har ført en online-valgkamp og her præsenteret sig som klimaaktivist og miljøforkæmper. De to herrer menes ikke at have nogensomhelst chance og er begge nu stået af ræset. Det samme gælder endnu en række kandidater, der allerede tidligere enten har givet op eller ikke har kvalificeret sig til TV-debatterne, da de i de fire sidste meningsmålinger lå under en tilslutning på 4%.

 

Ialt er der 14 demokratiske kandidater tilbage, der alle håber på en chance ved det første primærvalg i Iowa d. 3 februar. I de flg. måneder vil der være endnu fire TV-debatter med de fire tiloversblevne kandidater: Joe Biden, Pete Buttigieg, Bernie Sanders og Elizabeth Warren.

 

Det tegner til at blive en kamp til målstregen for de demokratiske præsidentkandidater, men måske bliver det Mayor Pete, vi kommer til at høre mest til. Om han vil kunne slå Donald Trump i det altafgørende opgør d. 3. november er dog en anden sag.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…