Den politiske debat om corona er ved at køre af sporet – skru ned for det taktiske kævl og skru op for debatten om indvandring og corona

Foto: Steen Raaschou

Forhandlingerne om den nye corona-pakke trækker ud. Regering og opposition slås indædt om selv mindre detaljer.

 

Der er dog et opmuntrende træk ved situationen: Debatten er blevet mere realistisk.

 

Kravet om en hurtigere genåbning af det danske samfund, som tidligere blev fremført af nogle borgerlige kredse, er blevet nedtonet.

 

Man finder stadig påstande om, at corona såmænd ikke er værre end en almindelig influenza. Men i den politiske debat kommer den type påstande nu kun fra en snæver kreds – blandt andet fra nogle journalister, der er inspireret af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

 

Politikere, der fortaber sig i taktiske detaljer

Bortset fra disse indslag i debatten synes der nu at være bred enighed om, at corona-truslen mod vores samfund er meget alvorlig, og at den skal bekæmpes af al magt.

 

Det er i hvert fald et vigtigt udgangspunkt. Så må man håbe på, at forhandlingerne ikke kører i grøften på mere begrænsede spørgsmål om reglerne for mundbind og håndhævelsen af barers lukketider.

 

Disse spørgsmål kan være vigtige for den enkelte. Men de ansvarlige politikere skylder at holde blikket fast på de store udfordringer med, hvordan vi undgår et nyt corona-kaos eller endnu en voldsom lockdown.

 

Herunder må de meget gerne rette deres opmærksomhed mere mod, at smitteopsporingen styrkes. Her er der plads til forbedring, og det er ekstremt vigtigt.

 

Det stærkeste våben: samfundssind

Det noget nærsynede taktiske slagsmål mellem politikerne risikerer ikke bare at føre til dårlige beslutninger. Det risikerer også at sende de forkerte signaler til danskerne.

 

Når Danmark har håndteret corona væsentligt bedre end de fleste europæiske lande hænger det i høj grad sammen med danskernes samfundssind.

 

Så sent som mandag aften kunne man på TV høre om en forøget interesse fra udlandet for begrebet samfundssind og dets stærke rolle i Danmark.

 

Samfundssind vil kort sige, at man føler stor ansvarlighed over for samfundshelheden og over for sine medborgere. Og man forventer, at de viser samme ansvarlighed.

 

Det er grundlaget for den høje tillid mellem danskerne og den lige så høje ansvarlighed hos størsteparten af befolkningen.

 

Denne ansvarlighed har betydet, at danskerne har været bevidste om, at de skal holde afstand, spritte hænder og vise andre hensyn. Nu er befolkningen også ved at indrette sig på, at man kun bør være få mennesker sammen, selv om det ikke altid er lige rart.

 

Politikerne har indført en række regler, der skal sikre disse ting. Men befolkningens samfundssind har været helt afgørende for, at reglerne er blevet omsat til daglig praksis.

 

For meget taktisk fnidder

Statistiske eksperter i en række europæiske lande har indgående studeret, hvilke faktorer der fremmer coronasmitte, og hvilke faktorer der kan bremse den (se link i bunden af artiklen).

 

Disse studier bekræfter de kendte pointer om, at man skal holde afstand osv. Men de understreger samtidig, at det vigtigste i den sammenhæng ikke er den præcise udformning af regler og forbud, som politikere og myndigheder finder på.

 

Det vigtigste er, at borgerne selv viser fornuft og ansvarlighed i deres daglige færden. Med andre ord: Samfundssindet spiller en afgørende rolle.

 

Jo mere politikerne kævles om taktiske detaljer, jo større er risikoen for, at det svækker befolkningens samfundssind. Man taler ikke til det bedste i befolkningen ved at hengive sig til taktiske – og ofte uforståelige – slagsmål på Christiansborg.

 

I øjeblikket er der for meget taktisk fnidder.

 

Indvandrernes parallelsamfund

Politikernes vigtigste opgave er at holde danskernes samfundssind stærkt og vajende. For som de omtalte statistikere gør opmærksom på, har samfundssindet en afgørende rolle i at få Danmark godt gennem den nye coronabølge md dens voksende smitte.

 

Men det højner ikke ligefrem politikernes troværdighed i den brede befolkning, at de i vidt omfang lukker øjnene for de dele af samfundet, hvor der mangler samfundssind.

 

Det drejer sig især om de indvandrertætte parallelsamfund.

 

Tallene viser nu igen, at der er særligt alvorlige problemer på Københavns Vestegn, hvor ikke-vestlige indvandrere lever i store koncentrationer.

 

Vestegnens kommuner ligger helt i top, når det gælder smittestigning. Syv ud af ti kommuner i top10 over smittetilfælde er placeret her.

 

Efter alt at dømme hænger det sammen med, at alt for mange i disse parallelsamfund ikke viser den ansvarlighed over for samfundet og medborgerne, som er det stærkeste våben mod corona. Samfundssindet mangler.

 

For mange er for ligeglade med Danmark. Og for mange er for dårligt orienterede om, hvad der foregår i det danske samfund.

 

Coronapolitik og udlændingepolitik

Coronaeksperterne taler meget nødigt om denne trussel mod vores samfund. Og mange politikere er for passive og konfliktsky.

 

Situationen bliver kun vanskeligere, hvis partierne fortaber sig i taktiske slagsmål om mindre ting på Christiansborg.

 

Det sender et negativt og forvirrende signal til de mange danskere, der er indstillede på at vise samfundssind.

 

Der er brug for klarere, stærkere holdepunkter i coronapolitikken. Der er brug for klarere, stærkere holdepunkter i udlændingepolitikken. Og der er brug for en erkendelse af, at de to ting hænger sammen.

 

https://www.welt.de/gesundheit/plus218563004/Corona-Massnahmen-Welche-Massnahmen-wie-gut-wirken.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…