Danskerne betaler: Ikke-vestlige studerende vil modtage over fyrre millioner kroner i gave som følge af Folketingets corona-forlig

Modelfoto: Steen Raaschou

Danske pensionister er af Mette Frederiksens (V) og Folketingets store flertal blevet sidestillet med syriske flygtninge. Men ikke nok med det.

 

De er også blevet sidestillede med ikke-vestlige studerende.

 

For slet ikke at tale om udenlandske studerende.

 

Regeringens corona-pakke skal blandt andet skal stimulere forbruget. Derfor vil pensionister i lighed med flygtninge og studerende på Statens Uddannelsesstøtte (SU) modtage en check på ét tusinde kroner.

 

Hverken Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er med i forliget. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige med den begrundelse, at det er en hån mod danske folkepensionister, at de i lighed med syrere og andre flygtninge skulle spises af med tusinde kroner.

 

”Jeg forstår simpelt hen ikke, at den pensionist, der har knoklet alle sine år for at bygge vores velfærdssamfund op, skal sidestilles med en migrant, der er kommet fra Syrien til Danmark og har været i landet i to eller tre år. Den sammenkædning kunne vi simpelthen hen ikke tage ansvaret for,” lød det fra Kristian Thulesen Dahl til TV 2 News mandag morgen efter forhandlingerne.

 

Næsten hundrede millioner kroner til ikke-vestlige og udlændinge

I regeringens aftale med dele af oppositionen om fordelingen af checken på tusinde kroner indgår også modtagere af Statens Uddannelsesstøtte (SU), der er penge, staten forærer til studerende, og som altså ikke skal betales tilbage.

 

Den 1. oktober var der ifølge Danmarks Statistik i alt 325.045 studerende på SU, og de skal ifølge corona-forliget hver skal have en gavecheck på tusinde kroner.

 

Det vil sige en udskrivning på i alt 325 millioner kroner.

 

Af dem vil i alt små 42.000 ikke-vestlige studerende på SU modtage 42 millioner kroner.

 

56.913 udlændinge, der er er rejst til Danmark for at studerende, vil tilsammen modtage en gavecheck på små 57 millioner kroner.

 

Altså alt i alt små hundrede millioner kroner.

 

De over 50 ekstra millioner til udlændinge er et EU-diktat

De ekstra halvtreds millioner kroner, som udenlandske studerende på SU i Danmark kan hygge sig med, kan de takke EU for.

 

Selvom det er mange penge, er det dog for intet at regne mod de små tre milliarder kroner, udenlandske studerende i 2019 fik af det samlede SU-budget på 16,7 milliarder.

 

Indtil 2013 havde det ikke været muligt for udenlandske studerende at modtage dansk SU, hvis de tog til Danmark for at studere, men den regel kendte EU-domstolen ulovlig.

 

”I skal til lommerne og punge ud,” lød beskeden nede fra EU og Bruxelles til den danske regering.

 

Dommen nede fra EU betød også, at udlændinge fremover skal være berettiget til at optage SU-lån på lige fod med danske statsborgere.

 

Det har betydet, at i 2019 havde den danske stat 314 millioner kroner til gode fra udlændinge, som ignorerer kravet om tilbagebetaling, efter at være rejst hjem med en gratis uddannelse plus SU i Danmark.

 

Alt sammen betalt af danske statsborgere inklusive pensionister, der betaler skat af deres pension.

 

Og nu vil mange af de udenlandske studerende ikke afdrage på deres lån til den danske stat – men den danske gavebod fortsætter uanfægtet efter ordre nede fra EU.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…