De radikale og venstrefløjen hyler op om manglende millioner til klima – men har intet imod milliarderne på finansloven til flygtninge

Der lød mildt sagt ikke klapsalver fra regeringens støttepartier, da regeringen den 31. august i år præsenterede forslaget til næste års finanslov.

 

Under valgkampen havde Mette Frederiksen (S) sammen Folketingets røde afdeling med Morten Østergaard og hans radikalere i spidsen udråbt valget som et klimavalg, hvor verden med Danmark i spidsen skulle redde klodens klima fra totalt kollaps.

 

Men hvor er klima og miljø på finansloven,  lød det rasende og samlet kor fra regeringens klimakorrekte støttepartier, da det var gået op for dem, at de i finanslovsudspillet havde fået 1,5 milliarder kroner, de så kunne skændes om til deling på klima- og miljøområdet og for SF’s vedkommende også til flere pædagoger oven i SF’s øvrige miljøkrav.

 

”Finanslovsudspillet er er blottet for ambitioner,” lød det fra de radikales leder, Morten Østergård, som nu sætter hårdt mod hårdt og ifølge Altinget.dk erklærer, at de radikale ville gå til finanslovsforhandlingerne med et krav om et grønt råderum på to milliarder kroner over de næste ti år.

 

Og det er jo noget mere, end de 1,5 milliarder kroner, regeringen i sit finanslovsforslag har kastet i grams til støttepartierne og andre, som vil tilslutte sig finansloven, og som så kan sidde indbyrdes og skændes om, hvad pengene skal bruges til.

 

Men når det kommer til flygtninge og indvandrere, er der ingen protester

Medens regeringens støttepartier således hyler op om manglende investeringer i de danske klima- og miljøtiltag, der ifølge partierne åbenbart er helt fundamentale for at redde hele kloden fra et klima- og miljøkollaps ved hjælp af blandt andet el-biler i Danmark, lader man gerne milliarderne rulle, når det drejer sig om flygtningen og indvandrere.

 

Der er således langt fra de 1,5 milliarder kroner, som støttepartierne og andre, der vil tilslutte sig finansloven, har fået lov til at skændes om at fordele, og så til de over to milliarder kroner, der på finansloven er afsat til administration af flygtninge- og udlændingeområdet.

 

Således er der til driften af Udlændinge- og Integrationsministeriets på finanslovforslaget for næste år afsat helt præcist 2,3 milliarder kroner.

 

Har det overordnede ansvar for behandling af asylansøgere med videre

I finanslovsforslagets redegørelse for, hvad dette ministerium skal bruge milliarderne til, hedder det indledningsvis, at:

 

Ministeriet har ansvaret for ”for beredelse af lovgivningen om udlændinges ophold i Danmark, behandling af asylansøgninger om opholdstilladelse samt integrationslovgivning.”

 

Dertil kommer, at ministeriet også har:

 

”Det overordnede ansvar for integrationsindsatsen over for flygtninge og indvandrere, herunder ydelsesområdet. Ministeriet forbereder blandt andet integrationslovgivningen og gennemfører analyser af udlændinges integration i det danske samfund,” og videre hedder det, at:

 

”Ministeriet har endeligt ansvaret for hjemsendelse af afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.”

 

Det er Folketinget og ikke ministeriet, der lovgiver

Uanset, at Mette Fredriksens regering i sin beskrivelse af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes kompetencer som minister på området, så er det altså ikke Tesfarye, men Folketinget, der beslutter både lovgivningen om udlændinges ophold og integrationslovgivningen.

 

Tesfayes opgave er primært at udstede opholdstilladelser for asylansøgere og andre, samt at give grønt lys for familiesammenføringer, og det er gået rigtigt godt her i løbet af årets første syv måneder.

 

Således har i alt 1.783 asylansøgere i år fået opholdstilladelse ved udløbet af juli måned.

 

På området for familiesammenføring drejer det sig om samlet 2.395 opholdstilladelser til hustruer og medfølgende børn, der i løbet af årets første syv måneder fordeler sig således:

 

Flygtninge: 276 ægtefæller plus 261 børn, eller i alt 537 familiesammenføringer.

 

For andre end flygtninge drejer det sig om 1.445 ægtefæller plus 413 børn eller i alt 1.858 personer.

 

Arven fra Schlütter og Dansk Folkepartis benspænd

Det er i dag helt åbenlyst, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsats på både integrationsområdet og udsendelsesområdet står som en total fiasko, men fakta er, at ingen kan bebrejde hverken den nuværende integrationsminister, Mattias Tesfaye eller hans forgænger i embedet, Inger Støjberg (V) for fiaskoerne.

 

Ministeriet er en ny opfindelse, der blev oprettet den 28. juni 2015 med det formål at centralisere flygtninge og integrationsopgaverne samt indvandringen, der indtil da var spredt ud på et hav af forskellige ministerier.

 

Problemet med tilstrømningen af især flygtninge og deres rettigheder i Danmark stammer helt tilbage fra den konservative Poul Schlütters firkløverregering i 1982.

 

Schlütter traf dengang den beslutning, Danmark skulle markedsføres som verdens mest humane land med en lovgivning, der gav rettigheder for flygtninge og udlændinge i en sådan grad, at Schlütters lovgivning på området på det tidspunkt blev betegnet som en af de mest liberale udlændingelove i Europa.

 

Da Schlütters drømme om at markedsføre Danmark som verdens mest humane flygtninge- og indvandringsland blev vedtaget som lov i Folketinget 1983 med virkning fra 8. juni same år, stemte kun det daværende Fremskridtspartiet i mod.

 

Siden da er det lykkedes for Dansk Folkeparti på trods af mange års tilsvining og med bemærkninger fra blandt andet Folketingets talerstol om, at de ikke er stuerene, at spænde ben for arven fra Schlütter og gennemføre et holdningsskifte, der har bevirket, at Danmark i dag ikke har svenske forhold.

 

Flygtninge og indvandrere contra klima

Og det kan de røde miljøpartier med Morten Østergaard og hans flok i spidsen være taknemlige for.

 

I modsat fald ville der måske ikke gang have været 1,5 milliarder kroner til dem, de kunne skændes om at fordele og bruge.

 

Beklagelserne fra regeringens støttepartier og fra den sags skyld også fra Venstre om manglende bevillinger på finansloven til at redde verdens klimaproblemer, står således lidt i kontrast til det faktum at ingen af dem løfter så meget som øjenbryn på grund at over to milliarder kroner på alene administrationen på flygtninge- og indvandrerområdet.

 

Tværtimod har regeringen og dens støttepartier uden at blinke smidt ekstra 300 millioner kroner ud af statskassen til flygtninge med børn på integrationsydelse og de vil desuden yderligere belønne asylansøgere, der får afslag, med 20.000 kroner plus en flybillet hjem, hvis de er så flinke, at de vil skrive under på, at de accepterer afslaget.

 

Her bliver klimaet helt glemt.

 

Ikke et ord om, at de mange millioner, der bruges på en gradvis og langsigtet udskiftning af den danske befolkning, måske kunne bruges bedre på drømmen om, at Danmark skal redde verdens klimaproblemer ved hjælp af el-biler og nedskæring af den danske landbrugsproduktion.

 

Men det er jo heller ikke så nemt, når man vil både blæse og have mel i munden.

 

Læs også:

https://www.altinget.dk/energi/artikel/klima-velfaerd-og-job-her-er-stoettepartiernes-foreloebige-oensker-til-finansloven

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…