Mette F.’s kollega er verdensmester i at bekæmpe corona, men mundbind har ikke den store rolle – til gengæld reguleres indvandringen meget kontant

Den 9. august kunne New Zealands premierminister Jacinda Ardern meddele, at der nu var gået 100 dage uden et eneste tilfælde af corona-smittede i landet.

 

Denne præstation bør gøre indtryk i Danmark. De to landes befolkninger har nogenlunde samme størrelse.

 

Nøglen til New Zealands succes er først og fremmest skrap grænsekontrol. Der er stramme regler for, hvem der overhovedet kan komme ind i landet. Og folk udefra skal først 14 dage i karantæne.

 

På den måde er det lykkedes at eliminere den interne corona-smitte i landet. Det gælder også den smitte, der spredes af for eksempel indvandrere, der rejser tilbage til oprindelseslandet og så returnerer til New Zealand.

 

Det sidste smittetilfælde forekom den 1. maj.

 

Dermed placerer New Zealand sig som verdensmestre, når det gælder bekæmpelse af corona. Side om side med Taiwan. (BBC, BILD)

 

”Hotspots” og indvandring i Danmark

Samtidig ser vi en faretruende stigning i corona-smitten i Danmark og andre europæiske lande. Vi nåede ellers meget langt i kampen mod corona, fordi danskerne viste stor disciplin med at holde afstand og god hygiejne.

 

I visse områder (”hotspots”) er det på det seneste gået stærkt den gale vej. Det gælder således Aarhus og Ringsted.

 

New Zealands succes hænger sammen med en meget stram regulering af indrejse og indvandring til landet.

 

Omvendt er Danmarks voksende problemer klart forbundet med en indvandring, hvis konsekvenser der ikke er styr på.

 

Tre ud af fire smittede med somalisk baggrund

I uge 31 havde hele 63 procent af corona-smittede her i landet anden etnisk baggrund end dansk, ifølge Statens Serum Institut. Altså et stort flertal af de smittede.

 

I Ringsted har smitten sit klare udspring i slagteriet, hvor mange polakker og andre østeuropæere er ansat.

 

Tilsyneladende har smittekontrollen med de arbejdere, der kom ind i landet været klart utilstrækkelig. Denne smitte har fået gode betingelser på et slagteri, hvor de udenlandske arbejdere er tæt på hinanden.

 

I Aarhus blev det i sidste uge oplyst, at tre ud af fire smittede havde somalisk baggrund!

 

Flere besøg fra og til udlandet

Somalierne har tradition for at bo meget tættere sammen i store familier, hvilket øger smitterisikoen. Mange af dem er dårlige til dansk og følger ikke med i de informationer, som kommer ud fra danske myndigheder og medier.

 

Ligegyldighed eller ligefrem fjendtlighed over for det omgivende samfund kan også spille en væsentlig rolle. Den Korte Avis har tidligere belyst dette mønster.

 

Overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut nævner endnu en faktor, som ellers er overset i den danske corona-debat. Hun nævner – udover Somalia – smittede fra lande som Irak, Marokko, Balkan-lande og Tyrkiet. Og så kommer hun med en interessant tilføjelse:

 

Overrepræsentationen i smittetallene kan blandt andet handle om, at borgere fra disse lande har flere besøg fra og til udlandet. (Jyllands-Posten)

 

Både Danmark og New Zealand lukkede hurtigt samfundet ned, da corona-smitten tog fart i marts. Men New Zealand gik langt mere konsekvent til værks med grænsekontrol. Der er styr på udrejse, og der er 14 dages karantæne ved indrejse.

 

I Danmark har indvandrere altså langt flere ”besøg fra og til udlandet”, for at bruge Tyra Grove Krauses vending.

 

Det skal der ikke snakkes mere om – puf!

Da New Zealand gennemførte disse stramninger, var der 451 corona-smittede i landet. Nu har man altså ingen smittede i 100 dage.

 

Men i den offentlige debat herhjemme bliver den grænsekontrol, der er en helt afgørende del af New Zealands succes, nedtonet. Det samme gør de stærke smittekilder, der gør sig gældende i de muslimske indvandreres parallelsamfund.

 

Da det kom frem, hvor stor en del af den nye smittebølge i Aarhus der kom fra det somaliske miljø, gav det i første omgang en del omtale og debat. Men allerede nu har Journalistisk Venstreparti fået lukket omtalen af somalierne godt og grundigt ned. Det skal der ikke snakkes mere om – puf!

 

Nu skal alt handle om mundbind

Nu skal alt i stedet handle om mundbind. De politisk korrekte og venstreorienterede journalister er blevet helt elektriske med at tale om mundbind.

 

Hos New Zealands verdensmestre i corona-bekæmpelse bruger de ikke engang obligatoriske mundbind. Men i danske medier er det nu blevet temaet, der skubber alt andet til side. Et tema, der ikke kan genere den politiske korrekthed.

 

Det er naturligvis helt på sin plads at omtale og debattere mundbind. Mundbind kan formentlig give et bidrag til, at man ikke smitter andre. Om det også kan beskytte én mod selv at blive smittet er mere uvist.

 

De fleste af os går af gode grunde op i, om det bliver obligatorisk at bære mundbind i visse sammenhænge – i offentlig transport, måske også i forretninger. Selvfølgelig er det et tema for medierne.

 

Mundbind – en hurtig metode til at virke handlekraftig

Men det er ret usikkert, hvor meget mundbind kan bidrage til at få bugt med corona. Nogle lande med obligatoriske mundbind har ikke haft den store succes i kampen mod corona. New Zealand, der ikke har obligatorisk mundbind, har stor succes.

 

Når politikere i visse lande taler mundbind kraftigt op, kunne det også være, fordi det er en hurtig måde at virke handlekraftig på.

 

Mundbind i blandt andet offentlig transport kan give god mening – i Aarhus har man jo gjort det obligatorisk. Derimod virker det ude af proportion at blæse mundbind op til det afgørende våben i kampen mod corona.

 

Det er vigtigere at holde afstand, vaske hænder, afdække smittekæder – og beskytte sine grænser.

 

Men regeringen lægger nu i stigende grad op til, at indsats og metoder skal tilpasses lokale omstændigheder. Det vil også gælde det hjørne, der gælder mundbind.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…