Somalisk rapper og mellemøstlig ‘rockerlærling’ dræbt i Aarhus – ‘Allah har gjort regnskabet op’ står der på de sociale medier, mens politiet er på bar bund

Onsdag aften ved halv otte tiden blev der affyret skud ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

 

Da skyderiet stoppede, speede en bil op og efterlod en 25-årig hårdt såret mand, som kravlede ind i en hesteboks. Han døde i ambulancen på vej til hospitalet.

 

Det viser sig nu at være Aarhus-rapperen med somalisk baggrund, Shmur. Det bekræftede hans manager, Prasad Balakumar, torsdag aften i en pressemeddelelse.

 

”På baggrund af utallige henvendelser fra pressen er det med stor sorg, at vi kan bekræfte, at Shmur, artist, kunstner og pladeselskabsmedejer, er afgået ved døden 23. juli 2020 i Aarhus,” hedder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:

 

”Shmur var en af vores bedste artister. Han var en af de mest anticiperet upcoming artister på den danske musikscene. Det gladeste, kærligste og mest positive menneske, som jeg nogensinde har mødt. Shmur vil altid leve videre i os.”

 

”Husk ham i jeres dua inshallah”

Ud over alle disse egenskaber, viser det sig nu, at den somaliske rapper tilsyneladende også var så  involveret i kriminalitet, at han skulle likvideres under et opgør i det kriminelle miljø.

 

Ifølge TV 2 News skulle han været aktiv i et opgør mellem Loyal to Familia (LFT) og Black Army.

 

En mindevideo, som hans bror torsdag formiddag slog op på YouTube, men som nu er fjernet, slutter med ordene:

 

”Allah yerhamo. En mand med det bedste hjerte mistet livet. Husk ham i jeres dua inshallah må hans synder blive tilgivet ameen.”

 

To biler afbrændt – har forbindelse med drabet, mener politiet

I forlængelse af drabet på rapperen blev to biler afbrændt. Det er politiets opfattelse, at de to brande skal ses i sammenhæng med drabene, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

 

Østjyllands Politi beder nu om offentlighedens hjælp og efterlyser vidner, der kan have set noget før, under eller efter de to brande eller som i øvrigt har kendskab til de to bilbrande.

Det drejer sig om:

  • Brand i køretøj ved Rasborgvej 16 i Solbjerg onsdag kl. ca. 20.30
  • Brand i køretøj ved Pindsmøllevej 31 i Edslev ved Hørning onsdag kl. ca. 21.30

” Vi er interesserede i at høre fra alle, der kan have set de to køretøjer komme kørende til stedet, set personer i forbindelse med de to brande eller set andre køretøjer omkring tidspunktet for de to brande,” lyder det fra politiet

 

Flere personer i knivkamp: Mellemøstlig rockerlærling stukket ihjel

Ti timer efter drabet på den på den aarhusianske rapper med somalisk baggrund modtog Østjyllands Politi torsdag morgen klokken 03:48 en melding om, at flere personer var såret efter et opgør med knive på en P-plads ved Lenasvej i det vestlige indvandrertætte Aarhus.

 

Ved ankomsten fandt politiet tre sårede.

 

En 42-årig mand, som var blevet stukket flere gange med knive. Han døde kort efter politiets ankomst. Desuden en 23-årig mand, hvis tilstand var kritisk, men nu er stabil. Og endelig en 28-årig mand, som også blev kørt til behandling for sine sår.

 

Var rockerlærling hos Satadurah

Det viser sig nu, at den dræbte 42-årige var prospect, det vil sige rockerlærling, hos rockergruppen Satadurahs afdeling i Aalborg. Han var bosiddende i Viborg, men opererede i Aarhus, hvor Satadura forsøger at presse sig ind på narkomarkedet.

 

Ifølge Ekstra Bladet skulle han være af mellemøstlig herkomst.

 

Det er Satadurahs hovedafdeling i København, der på deres Facebook med et stort mindefoto oplyser, at det var deres medlem med kælenavnet Mudi, der blev knivdræbt under opgøret i Aarhus.

 

Blandt de mange kommentarer på siden skriver Dierdre Kennedy: ”Du har betalt med dit liv. Allah har gjort regnskabet op,” medens Louise Falk Kristensen er ude med en indirekte opfordring til hævn:

 

”Lad ikke Mudis liv være spildt, lad retfærdigheden sejre,” skriver hun blandt andet.

 

Sætter ikke de to drab i forbindelse med hinanden

Indtil videre sætter Østjyllands Politi ikke de to drab i forbindelse med hinanden.

 

”Intet tyder på, at de to sager er relateret. Lige nu opfatter vi det som en tilfældighed, at drabene sker samme nat inden for et kort tidsrum,” oplyste politiinspektør Michael Kjeldgaard på et pressemøde torsdag.

 

Han afviste dog ikke, at det kunne være tilfældet:

 

”Men det kan ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng, når vi kommer længere frem i forløbet.”

 

De otte personer, der i løbet af natten til torsdag blev anholdt i forbindelse med drabsefterforskningen, blev alle løsladt i løbet af torsdag eftermiddag.

 

Der var primært tale om personer, der i løbet af onsdagen havde været i mobilkontakt med de to dræbte.

 

https://stiften.dk/artikel/kendt-aarhus-rapper-skuddr%C3%A6bt-p%C3%A5-jydsk-v%C3%A6ddel%C3%B8bsbane

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…