Danmarks høje og stigende skattetryk

Foto: John Bodholdt Nielsen

Skattetrykket steg i Danmark fra 2018 til 2019 med 1,8 pct. til 46,9 pct. Samtidig faldt det gennemsnitlige skattetryk i EU til 41,1 pct. Det fremgår af en ny rapport fra Eurostat, hvor det også fremgår at Danmark nu igen er tæt på at have det højeste skattetryk. Frankrig havde i 2019 fortsat rekorden med 47,4 pct. men det franske skattetryk er på vej nedad, mens skattetrykket i Danmark er stigende.

 

Danmark har suverænt rekorden med det største skattetryk på 30,7 pct. på indkomster og formuegoder. Langt over f.eks. Sverige med 18 pct.

 

En af årsagerne til den absurde udvikling i Danmarks økonomi er, at det samlede overblik er forbeholdt forholdsvis få. Hovedparten af Folketingets medlemmer aner ikke hvad de har mellem hænderne og i 2020 er pengene fortsat med at fosse ud til offentlige udgifter til Covid, hjælpepakker og klimatiltag.

 

Skatte- og afgiftstrykket er gået amok, forbrugerpriserne er de højeste i EU, ejendomsskatter og grundskyld nærmer sig ekspropriering, borgernes udgifter til el, vand, varme og renovation på selv moderat forbrug er de højeste i verden, banker og realkreditinstitutter flår kunderne med stiftelsesprovisioner og for kaffe er verdens højeste!

 

Den offentlige sektor, sundhedsvæsenet, undervisnings- og skattevæsen og den kollektive trafik er kritisabel og vores universiteter og forskningsinstitutioner rangeres på linje med bananstater.

 

De etablerede medier syntes ikke at interessere sig for grundlaget for vækst og beskæftigelse og overhovedet vilkårene for tilvejebringelse af et bruttonationalprodukt og for de fleste politikere er de en by i Rusland.

 

Vi kunne uden problemer og uden at en eneste tog notits heraf – i lighed med fremgangsmåden med Landbrugsstyrelsen – flytte finansministeriet til den tidligere sindssygeanstalt Augustenborg på Als!

 

Regionerne 

Den 4. september indgik regeringen en aftale med Danske Regioner. Aftalen tilfører halvanden milliard ekstra til sygehusene og afskaffer det såkaldte omprioriteringsbidrag.

 

Kommunerne 

Rammerne for kommunernes og regionernes økonomi fastlægges i forhandlingerne mellem regeringen og kommuner og regioner.

 

Med aftalerne har regioner og kommuner i 2020 mulighed for at disponere over henholdsvis 125 mia. kr. og 375 mia. kr. og tilsammen over 500 mia. kr.

 

Kritik 

Uanset de rundelige servicerammer høres fra kommuner og regioner kritik, der, der bringer mindelser om venstrefløjens advarsler i 1980’erne mod den daværende borgerlige regerings politik, der uvægerligt ville resultere i en ”social massegrav”.

 

Man bliver deprimeret, når flere konservative borgmestre blander sig i koret og meddeler, at har brug for flere af skatteborgernes penge.

 

Statens udgifter 

Hvert år er den sagesløse befolkning vidne til tilsyneladende benhårde forhandlinger om finansloven for 2020. Finanslovsdebatten er hård, og vi får indtryk af, at der kæmpes om hver eneste krone i nattelange forhandlinger om partiernes krav om yderligere ressourcer til nødlidende områder.

 

De samlede udgifter på finansloven for 2020 er på omkring 750 mia. kr. og dermed er de samlede offentlige udgifter på 1.250 mia. kr.

 

Finanslovsforhandlingerne om 2021-budgettet 

Finanslovsforhandlingerne og forhandlingerne med kommuner og regioner er skuespil, der opføres for at give befolkningen det indtryk, at regeringen og Folketingets partier er ansvarlige i deres omgang med skatteborgernes penge. Skuespillet vil kunne følges i de kommende uger under forhandlingerne om finansloven for 2021.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…