Danmarks håbløse Mellemøst-politik

Udenrigsminister Jeppe Kofod (foto: ft.dk)

 

Da præsident Trump flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i slutningen af 2017, skortede det ikke på kritik.

 

Glemt var det, at også præsident Obama havde ønsket at flytte ambassaden, og at den amerikanske Kongres allerede i 1995 havde lovgivet om ambassadeflytningen. Skiftende præsidenter havde med forskellige sikkerhedspolitiske begrundelser udskudt beslutningen – lige indtil Trump i 2017 gjorde alvor af løftet.

 

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, bekræftede i november 2018, at den brasilianske ambassade flyttes til Jerusalem. Rumænien, og Guatemala har også meddelt flytning af deres ambassader til Jerusalem.

 

Honduras, Ungarn, Moldova, og Rumænien har ligeledes meddelt at de vil flytte til Jerusalem. Paraguays ambassade var en kort tid I 2018 placeret I Jerusalem, men blev efter få måneder flyttet tilbage til Tel Aviv.

 

Andre 12 lande har honorære konsuler akkrediteret til Israel I Jerusalem, ligesom lande som Australien og Ungarn allerede har åbnet handelsmissioner i Jerusalem.

 

Danmark følger den linje EU har anlagt, hvor man undgår at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad ved at placere ambassaderne i Tel Aviv.

 

USA forlod UNRWA i 2018  

USA, der tidligere var den suverænt største donor med bidrag på godt 350 millioner dollars, trak sig i 2018 fra FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – UNRWA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East. Organisationen blev oprettet i december 1949 af FN’s Generalforsamling i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948, den efterfølgende krig og problemerne med flygtninge. UNRWA er således ikke en del af UNHCR, som er FN’s generelle flygtningeorganisation.

 

I dag hjælper UNRWA 5,6 millioner mennesker, der med status af palæstinensiske flygtninge befinder sig i Syrien, Libanon, Jordan, Gaza og på Vestbredden, med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.

 

UNRWA er den største af FN’s særorganisationer og Mellemøstens største arbejdsgiver med over 30.000 ansatte: læger, lærere, socialarbejdere og administrativt personale.

 

Organisationen har et årligt budget på godt 1 mia. dollars – 6.000 millioner kr. Midlerne tilvejebringes ved frivillige donationer fra FN’s medlemslande.

 

USA vurderede, at ”UNWRA i højere grad var en del af problemet end en del af løsningen” på de palæstinensiske flygtningeproblemer. USA anså organisationen for at være “irredeemably flawed”.

 

UNRWA har efterfølgende været gennem en turbulent tid, hvor organisationen udover budgetproblemer også måtte opleve, at chefen – Pierre Krähenbühl – i november 2019 af FN’s Generalsekretær António Guterres blev fjernet fra sin post. Årsagen var sager vedrørende ledelsens adfærd, der skal undersøges nærmere (“managerial issues that need to be addressed”), som FN udtrykte det i en pressemeddelelse.

 

Danmark har i forvejen smertelige erfaringer med UNWRA. Danskeren Peter Hansen var generalkommissær for UNWRA i perioden 1996–2005. Han blev mod sin vilje pensioneret fra FN den 31. marts 2005 efter nogle kontroversielle udtalelser om, at der givet var medlemmer eller sympatisører af terroristorganisationen Hamas ansat i UNWRA.

 

I Danmark har den socialdemokratiske regering hævet det årlige bidrag til UNWRA til 105 millioner kroner i perioden 2020 til 2023.

 

Abrahams-fredsaftalerne 

Hverken ambassade-flytningen eller forholdet til UNWRA fik Mellemøsten til at eksplodere. Faktisk blev området så roligt, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu den 15. september 2020 i Washington D.C. sammen med udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater, UAE, kunne underskrive en fredsaftale mellem de tre lande.

 

Aftalen blev nået gennem et længere forhandlingsforløb, hvor præsident Trump og Jared Kushner faciliterede forhandlinger mellem UAE og Israel som Bahrain herefter tilsluttede sig. Aftalen benævnes Abraham-aftalerne (Abraham Accords), fordi landene er relateret til religioner, der er forbundet med Abraham, der kaldes nationernes fader i Bibelen.

 

Modstand mod fredsaftalen 

Ikke alle er begejstrede for aftalen. I Israel mener det højreorienterede zionistiske parti, at aftalen er værdiløs. Palæstinenserne er rasende, og Tyrkiet og Iran er lodret imod aftalen, der følger op på Camp David aftalen, der for 26 år siden blev indgået mellem Egypten, Jordan og Israel. UAE og Bahrain vil nu etablere normale diplomatiske relationer med Israel med gensidige ambassader m.v.

 

Palæstinenserne markerede indgåelsen af fredsaftalen med at fyre 4 raketter fra Gaza ind i Israel, som prompte gennemførte flyangreb som svar.

 

Mellemøsten er sjældent kilden til gode nyheder, men Abrahams aftalen er en genuin god nyhed.

 

De etablerede liberale amerikanske medier, og vores hjemlige Politiken var fulde af forbehold, og man var mest optaget af, hvordan fredsaftalen var en hån mod palæstinenserne.

 

Palæstinenserne fik ikke mulighed for at blokere for aftalen 

Det afgørende er imidlertid det faktum, at det for første gang ikke er lykkedes palæstinenserne og deres despotiske støtter at stå i vejen for fredsaftalen.

 

Fredsaftalen sendte flere signaler, hvor det vigtigste er, at Israel kan normalisere sit forhold til sine arabiske naboer, selvom der stadig udestår en aftale med palæstinenserne.

 

Nobels fredspris? 

Præsident Trump er på grund af Abraham-aftalerne allerede indstillet til Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet til en region, hvor begge dele er en mangelvare.

 

Med nobelkomiteens politiske observans, er det selvfølgelig utænkeligt, at Trump nogensinde vil få Nobels fredspris, men desuagtet er etableringen af fulde diplomatiske relationer mellem Israel, Forenede Arabiske Emirater og Bahrain et banebrydende øjeblik for hele Mellemøsten.

 

Abraham-aftalerne skaber en mulighed for også at sikre varig fred mellem staten Israel og andre arabiske lande.

 

Palæstinenserne skal tvinges til forhandlingsbordet 

Det er tydeligt, at den amerikanske linje i Mellemøsten sigter på at presse palæstinenserne til forhandlingsbordet – noget de hidtil har nægtet.

 

Amerikanernes anerkendelse af Jerusalem, deres udtræden af UNRWA og nu Abrahams-aftalerne tjener det formål. I takt med at andre arabiske lande tilslutter sig vil palæstinenserne i stigende grad blive isoleret.

 

Desværre er det sådan, at de, der har talt imod aftalerne, også i Danmark, i virkeligheden befinder sig på linje med Iran, Hamas og Hizbollah, som har nedgjort aftalen.

 

Saudi Arabien bifalder fredsaftalen mellem Israel og UAE og Bahrain – Abraham Accords – og kritiserer palæstinenserne og præsident Mahmoud Abbas beskyldninger om, at de arabiske lande svigter palæstinenserne.

 

Danmarks håbløse politik 

Danmark, som fortsat støtter EU-linjen og palæstinensernes drøm om en to-statsløsning, er et af de lande i verden, der bidrager mest til det palæstinensiske regime.

 

Udenrigsministeriet har i 2017 bevilget 450 mio. kr. til palæstinensiske organisationer. Pengene, der skal udbetales over fem år, bidrager til at finansiere tunneller og raketter, der rammer civilbefolkningen i Israel.

 

Hamas kan kun opfatte Danmarks støtte til den palæstinensiske sag som udtryk for støtte også til terrororganisationen og voldelige strategi.

 

Danmarks kritisable støtte til Iran 

Danmark støtter også palæstinensernes allierede, det iranske præstestyre, ved at boykotte USA’s sanktioner mod Iran – et grusomt regime, som undertrykker sin egen befolkning, støtter terror og krigsførelse i sine nabolande og sender regulære dødspatruljer til Europa, herunder Danmark.

 

Regimet har befundet sig i en tilstand af selverklæret krig imod Vesten, lige siden det kom til magten i 1979. Det benægter regelmæssigt Holocaust og gentager konstant sine intentioner om at fjerne Israel fra verdenskortet. Senest har Danmark tilsluttet sig INSTEX, som er et europæisk handelsinitiativ, der har til formål at omgå amerikanske sanktioner mod Iran.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…