Danmark og søfarten!

Danmark og søfarten er jo ikke det mest brændende emne i Danmark, faktisk er det sådant, at alle ved at Danmark er en søfartsnation, men man må helst ikke se det, og det afspejler sig i den måde som museet for søfart i Helsingør er skabt. Det er nedgravet så ingen levende sjæl kan se det. Det ligner mest af alt en gravkrypt!

 

Direktøren for museet for søfart påpeger ofte at det har fået et arkitekturpris, nå! Javel, men var det ikke bedre om det havde fået en pris for at være et søfartsmuseum det er jo trods alt det det handler om? Dertil kan vel bemærkes, at det med arkitekturen er så som så, der er ikke megen arkitektur i mausolæet.

 

At Danmark er en søfartsnation kan ses af at der er utallige mindre museer der beskæftiger sig med en lokal søfartstradition, Udover museet for søfart er der Bangsbo museet, Aabenraa søfartsmuseum, fiskerimuseet i Esbjerg, Troense, Marstal museet og sidst men ikke mindst vikingemuseet i Roskilde. Til alle disse skal lægges orlogsmuseet, som ikke mere er et selvstændigt museum, men underlagt Tøjhusmuseet.

 

Ærligt talt er det en god ide? Hvis nogen søger en oversigt over Danmarks søfart skal de ud på odysse, rejse riget rundt, det er en trættende metode. Ville det ikke være bedre hvis man skabte et museum der kronologisk gjorde rede for Danmarks søfart og dens traditioner, fra den tidligste tid med vikingeskibene frem til den nyeste fremtid med autonome skibe og hvad der derefter kommer hen ad vejen.

 

Spørgsmålet der i et sådant tænkt tilfælde vil rejse sig er, hvor skulle dette museum placeres. Lad os på dette sted fastslå, at et søfartsmuseum ikke er Guds gave til Helsingør, hvis ministerierne mener at Kronborg er vigtigere så ok, men så må man flytte søfartsmuseet til en anden lokalitet, det må og skal oven jords.

 

Et meget passende sted ville være Refshaleøen, hvor Burmeister & Wain (B&W) oprettede deres skibsværft i sin tid, eller rettere det var Baumgarten der startede det. På Refshaleøen befinder sig de gamle haller, og tørdokke sig endnu. Af endnu større betydning ville det være at det er lige ved indsejlingen til København.

 

Disse store haller kunne passende anvendes til udstilling af diverse skibsmaskiner, på hele området kunne man opføre pavilloner der hver beskæftigede sig med søfartens perioder frem til nutiden.

 

Hvis vikingeskibsmuseet ikke vil flytte kunne det få en afdeling på Refshaleøen. Første pavillion skulle indeholde en kopi af et vikingeskib i fuld størrelse, anbragt lige inden for indgangsdøren så den besøgende får det lige op i ansigtet. Udenom udstilles forskellige ting og sager med relation til bygningen af disse fartøjer og deres sejlads på havene. Vikingerne var de første til at opdage Amerika, de kaldte det Vinland. Vikingerne sejlede ad de russiske floder helt til Byzans, de kom omkring. Det var søfarts bedrifter der ville noget.

 

Den næste pavillion skulle så indeholde historien om Hansekoggen og hvad deraf fulgte, med passende modeller mv. Går man videre til den næste, så bliver det historien om de skibe der i flere århundrede besejlede oceanerne, som bevæbnede handelsskibe, krigsskibe, fribytter skibe, piratskibe mv, helt frem til de store Clippeskibe der fandt deres endeligt i midten af det 19 årh.

 

Det følges så op af overgangen til damp skrue skibe som f.eks fregatten Jylland, eller Fyen, og de følgende tidlige jerndampskibe frem til 1906.

 

1906 markerer indførelsen af de store slagskibe som udkæmper Jyllandsslaget, de danske panserskibe mfl. udstilling af de våbentyper som blev anvendt af flåden. Starten på de mange store og små rederier, deriblandt opstarten af A.P. Møller rederiet.

 

Næste levende billede ville så være mellemkrigstiden med den store depression og hvad den betød for Danmarks handelsflåde helt frem til 3. september 1939.

 

Anden verdenskrig får en pavillion for sig selv illustrerende den danske handelsflådes deling i en hjemmeflåde og en udeflåde, man kan komme ind på Anders Lassen der var jungmand ombord på en Mærsk tanker i den Persiske Golf, at han til dato er den enste der har modtaget Victoriakorset som medlem af special enheden SAS. Der er historien om M/S Selandia der under hele krigen sejlede for den Sydafrikanske Union og derfra modtog en medalje for sin indsats, der er historien om hvordan udeflåden kom tilbage til Danmark efter krigen, om de afsavn som søfolk og deres familier måtte leve under medens krigen rasede på havene, om de mange forlis de mange døde, om de som foretog lange rejser i åben redningsbåd på Stillehavet for sluttelig at komme tilbage til England. Også historien om sømands puljen i Newcastle, osv. osv..

 

Næste vil så være perioden efter krigen, perioden der var karakteriseret af de mange smukke fragtskibe som de danske rederier fik bygget rundt om på de danske værfter, Ove Skou og de hvide svaner, rederiet Torm med Yugala, J. Lauritzen med deres hvide/røde køleskibe. DFDS og deres passagerskibe med Prinsesse Margrethe og Kong Olav V til oslo ruten, de to Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid, A.P. Møller rederierne der vokser sig store på tankskib området, og flere andre rederier der havde deres opblomstringstid i 50/60ne. Historien om Karlsen og det skæve skiv i 1952 er også et oplagt emne her, Flying Enterprise var et victory skib.

 

Det næste der sker er container revolutionen, effektiviseringen af søtransporten, der giver køb på udseende og design, der er her tale om overgangsperioden mellem stykgods transport og container, de mange ombygninger af stykgodsskibe til containertransport, også her er Mærsk med i front..

 

Endelig mastodont skibene de mega store containerskibe, og Mærsks førende stilling på dette område, triple E skibene.

 

Den sidste pavillion ska henstå halvtom, den indeholder fremtiden, og den kender vi jo ikke helt, men det kommer til at handle om autonome skibe, skibe med lavt brændstofforbrug evt. helt uden brug af fossile brændstoffer etc.

 

Indflettet i disse perioder kan man vise udviklingen af navigationsmidler, redningsvæsenet, fyrene og fyrskibene, langs de danske kyster, hvordan var det at være fyrmester på et fyrskib, etc.

 

Endelig ville det være spændende hvis det kunne lade sig arrangere med en skibssimulator hvor de besøgende kunne prøve kræfter med at navigere med et større skib, det er oplevelser der gør det spændende at komme mange gange.

 

Hvad angår skibsmaskiner så må man på diverse ophugning strande kunne finde skibe der stadig har B&W maskiner som kunne anvendes. De skal selvfølgelig rengøres og styles op, man kunne tænke at en eller to af cylinderne var gennemskåret så stempler og ventiler træder frem, en elmotor kunne få dem til at fungere. At det skal være den ægte vare vil betyde at den besøgende kan måle sig i forhold til motoren. En af disse motorer kunne stamme fra et A.P. Mølle containerskib, den kan nok ikke være i en af de eksisterende haller og må derfor anbringes udendørs. Skibsmaskiner omfatter også de forskellige styremaskiner m.m.

 

Det er nok ikke muligt, men det ville være fint hvis man kunne generhverve S/S Viking som ligger i Göteborg’s havn og få den som blikfang for museet. Tørdokkene kunne passende rumme et fragtskib hvor publikum kan få adgang til de forskellige lukaf’er, kommandobroen, se en radar skærm der fungerer, lege rorgænger eller kaptajn for en dag etc. Lastrummene kunne passende anvendes til særudstillinger af forskellig art. Et sådant skib behøver ikke være dansk, men kan passende være et der er bygget på B&W. Et af de fartøjer der med held kunne anbringes ved museet ville være fregatten Peder Skram, hun skal blot flyttes fra Holmen der til, det er et hanefjed.

 

Man kunne tænke sig at både skoleskibet Danmark og Georg Stage kunne fortøjes ved museet når de er hjemme, store vinkedag for Georg Stages vedkommende kunne udgå fra museet, osv, osv. mange muligheder, som ikke kan udnyttes ved Helsingørs gravmæle for dansk søfart.

 

Det er ikke nødvendigt at fortælle mig at det ikke bliver til noget, magtfulde kræfter vil, at man helst ikke omtaler eller ser dansk søfart, derfor gravpladsen i Helsingør, deres holdning er RIP søfart. På museumsområdet har det blå Danmark sorte udsigter, sørge bind bør anlægges. Men det kunne jo være museets formål at skabe interesse omkring søfarten, og de dertil hørende uddannelser.

 

Undskyld at jeg skryder som et æsel, men sommetider er det det der skal til for at blive hørt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…