Integration er strengt forbudt for muslimer
Reflektioner over artiklen om 10 grunde til at indvandringsdebatten går i baglås.
Når læseren tygger på de ti punkter, kunne man overveje, om muslimer som er ankommet langsommere til et landområde, og som har boet spredt ganske længe før der er kommet flere til, om de generelt er blevet mere integreret ?
En anden ting, som man kunne overveje, er klanmentalitet versus islam. Den italienske mafia – cosa nostra – adopterede klandelen fra den islamiske klankultur. Dette var forholdsvis få familier på Sicilien, som senere trak tråde dybt ind i nordamerika. Den kriminelle organisation blev både stærk og farlig, som en følge af klantænkningen. Det er familien frem for alt. Det er omerta – tavshedens lov. Det er ære og blodhævn. For muslimer gælder samme kodeks, men kun en ting står over familien og klanen. Det er islam. Man kan sige, at det vi nu har fået ind på livet her i vestlige verden, er klankultur med islam oveni. Det gør organisationen mange gange stærkere og farligere, end når klankulturen står alene som i den italienske mafia. Og nu drejer det sig ikke bare om nogle få familier. De er 1,6 milliarder, og islam har nu tråde ind overalt i verden. Ikke alle muslimer er religiøse fanatikere, men ganske mange tænder af i bersærk, hvis man kritiserer islam eller fornærmer deres profet Muhammed.
Muhammed er for de fleste muslimer foregangseksemplet på det perfekte menneske. Han er idealet og står som rollemodel. Prøv at tænk over, hvad Muhammed var for et menneske, efter han ankom til Medina. Prøv også at tænke på, hvor stor en forskel der er på, at have Muhammed som ideal og rollemodel, sammenlignet med at have Jesus som ideal og rollemodel.
En sidste ting som supplement til, hvorfor indvandringsdebatten går i baglås. Man har fortiet og meget dygtigt holdt det hemmeligt, at integration ind i vestlige frihedsværdier, er strengt forbudt for en muslim. Det medfører udstødelse fra familie og klan, og i forhold til islam er det ensbetydende med blasfemi og frafald. Det betyder, at integration samlet set betyder, ikke bare udstødelse, men også at muslimen – eller rettere sagt – ex. muslimen, står til dødsstraf. Indtil da er vedkommende fredløs.
Kirkens glemte grundvolde
Vor kirkes lærefader Luther bad os forsage – ikke bare djævelen og al hans gerning og alt hans væsen – men tillige ”Tyrkens mord og pavens hor”. Udtalelsen spores i folkekirkens præsteløfte, hvor man lover at ville forkynde evangeliet rent og purt, samt at bekæmpe lærdomme, som strider mod den sunde lære (trosbekendelsen), som ”Tyrken” (muhamedanismen) jo gør.
Derfor undrer det, at biskopper og domprovster har travlt med at invitere muslimske Imamer ind i kirken til fælles tekstlæsninger og ”fredsandagter” og at have travlt med at medvirke ved indvielse af muslimske moskeer, som det skete i Roskilde, under landets nuværende kirke- og kulturministers velsignelse. Intet under, at der i folkekirkens vågne bagland tales højt om glemte grundvolde.
Et velment forslag om at samle Folketingspartiernes kirkeordførere til en drøftelse heraf, er derfor ganske overflødigt. Det er alt for længe siden, at danske politikere havde en minimal respekt for – og en lille rest tilbage – af kendskab til kirkens lære. Derfor ses nutidens politikere handlingslammede og frygtsomme, når en minoritet som liste Å foreslår, at kirkeskatten bør fordeles blandt alle mulige trossamfund.
Forslaget er uden mening. ”Kirkeskat” er ikke en generel skat, men et medlemsbidrag, der kun betales af folkekirkemedlemmer. Tænk, at reel uvidenhed kan herske og få taletid blandt folkevalgte politikere. Det er bare så begrædeligt. Men alt peger på, at den overtalt fordampede ”Kristelige børnelærdom” med dens åndelige egenart, samfundsbevarende lære og etik, moral og værdimålere, er årsagen til, at et flertal ikke anser det som en katastrofe for vort land, at der årligt bruges 55 mia kr. på integration af især muslimer.
Biskop Peter Fischer-Møller gemmer sig bag vor højtbesungne religionsfrihed. Men hvad så med tidens kristenforfølgelser i muslimske lande? Og hans nye syn på kristendom og tro videreføres af præster og lærere, som imødekommer muslimske elever. Enten ved afskaffelse af skolens juleafslutning i kirken, eller ved at invitere f. eks. imamen Naveed Baig som medvirkende. Han går ind for stening af kvinder. – Og Luther vender sig i sin grav.
Visti Christensen
Koranens vanvid
Man må ikke altid sige sandheden, hvis man forsøger det på facebook. F. eks. bliver det bortcensureret, hvis man vil publicere den kendsgerning, at det ikke alene er IS-kalifat-krigere, der har et nederdrægtigt syn på kvinder, fanger, slaver og alt mulig andet, og som praktiserer dette i al sin gru og modbydelighed. Faktisk bøjer enhver rettroende muslim sig for alt det, de fra barns ben er blevet indoktrineret med udfra koranens ufravigelige lære.
At muslimske krigere fra Islamisk Stat har begået grusomme overgreb på tusindvis af Yazidi-kvinder, er velkendt. Men at en kvinde med niqab, der er gift med en mand fra Islamisk Stat, på en video – bragt i Daily Mail – forklarer, hvordan skæbnen føles og hænger sammen, når det ikke ud i offentligheden som baggrundsviden. Yazidi-kvinderne var krigsfanger. Og så er man besejrernes slaver og ejendom. Det står udtrykkeligt i Koranen.
Og når kvinder er blevet fanger, slaver og personlig ejendom på denne måde, så er det ifølge islamisk tro og leveregel tilladt at blive brugt og behandlet efter sejrherrens vilje og ønske. Selv seksuelle overgreb er ikke voldtægt ifølge muhamedansk tankegang og handlemåde. ”Vi kvinder er blevet andres ejendom og slaver, og når det direkte står i Koranen, hvem er så vi, at vil kan tillade os at sætte spørgsmålstegn ved det?” udtalte kvinden.
Man må ikke på Facebook skrive, at muhamedanere er syge i sind og tankegang p.g.a. indoktrinering. Så bliver man bortcensureret og kommer i ”facebookfængsel” i kortere eller længere tid. Trist, at sandheden ikke må komme frem, når nu vore politikere endnu ikke har forstået, at det er Koranen, der gør folk syge, og at den – fejlagtigt såkaldte – religion, muhamedanismen, derfor helt bør forbydes ved lov.
Visti Christensen