Corona-krisen viser, hvor stærk vores kultur er – men også, hvor meget vi undergraver den med hovedløs udlændingepolitik

Købmagergade i København (Foto: Steen Raaschou)

Danmark, Østrig, Tyskland, Israel, Tjekkiet, Grækenland, Singapore. Disse lande har netop nu én ting til fælles: De har fået så meget styr på corona-smitten, at de kan begynde på en forsigtig genåbning af samfundet.

 

Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz kalder dem for ”de smarte lande”. I fredags var en vært for en videokonference, hvor disse lande var inviteret til at deltage – tilsyneladende deltog Danmark. Det oplyser den tyske avis Die Welt.

 

Formålet var at drøfte erfaringer og tanker vedrørende åbningen af samfundene efter coronas hærgen.

 

Tyskland deltog ikke. Andre lande kunne have været med, men af forskellige årsager var de det ikke. Det gælder således Norge og Finland.

 

Kurz’ videokonference får næppe den store praktiske betydning. Men den er ét blandt flere signaler om, at det er lykkedes for en række lande at få corona-smitten bragt væsentligt ned. Herunder altså Danmark.

 

Smitten kan flamme op igen på kortere eller længere sigt. Men indtil videre kan man konstatere, at den er kommet så langt ned, at det er forsvarligt at begynde en forsigtig genåbning af samfundet.

 

Danmark har klaret udfordringen godt

Som bekendt har Danmark taget hul på denne genåbning i forhold til daginstitutioner, skoler, tandlæger, frisører, fysioterapeuter m.fl.

 

Indtil videre ser det ud til at gå. Men der er al mulig grund til at være på vagt over for, at tingene begynder at skride igen. Derfor er det særdeles velanbragt, at politiet har slået resolut ned på visse forsamlinger, blandt andet på Islands Brygge i København.

 

Foreløbig må man slå fast, at vi som samfund har klaret den enorme udfordring fra corona godt. Smittetrykket er blevet bragt betragteligt ned. Og med den nye store satsning på at teste, vil der være komme mere styr på, hvordan det fremover går med smitten.

 

Det er der grund til at glæde sig over.

 

Samfundssind og sammenhængskraft

Når det er lykkedes at få så meget styr på smitten, er det i høj grad den danske befolknings fortjeneste.

 

Da myndighederne lancerede sloganet om at holde afstand, var danskerne hurtige til at tage det til sig. Og de har holdt ved. Der er desværre undtagelser, men samlet set har der været stor disciplin omkring at holde afstand og følge de andre regler i hverdagen.

 

Danskerne har demonstreret samfundssind og sammenhængskraft. Langt de fleste har følt et ansvar for at passe på sig selv og passe på andre.

 

Vi skal gå videre med den gradvise, forsigtige åbning af samfundet. Men vi skal ikke blive overmodige og tage chancer, der kan give corona-smitten nyt spillerum. Sådan som et par borgmestre og andre for eksempel gør med forslag om lokale åbninger.

 

Dansk kultur og parallelsamfund

Befolkningens håndtering af corona-krisen viser, hvor stærk vores kultur er. Den enkelte borger har stor personlig frihed. Men denne frihed bliver brugt med ansvarsfølelse over for samfundet som helhed i en alvorlig krisesituation som denne.

 

Men corona-krisen har også demonstreret, at der er dele af det danske samfund og de andre europæiske samfund, hvor denne ansvarsfølelse mangler.

 

I en række lande har corona-smitten fået lov til at brede sig særlig kraftigt i de ikke-vestlige, overvejende muslimske parallelsamfund. Den Korte Avis har skrevet en række artikler om dette.

 

I Danmark synes smitten at have ramt særlig kraftigt på Københavns Vestegn, men der foreligger ikke nogen nærmere belysning af dette.

 

I andre lande står det ganske klart, at indvandrertætte områder er hårdt ramt af smitten. Frankrig er det mest veldokumenterede eksempel.

 

Tre årsager til smitte i indvandrerghettoer

Der er især tre årsager til denne sammenhæng.

 

For det første er mange indvandrere i ghettoerne dårlige til modtagerlandets sprog, og de følger ikke med i samfundsudviklingen – heller ikke, når det gælder corona. Så de gør ting, som myndighederne ellers advarer mod.

 

For det andet er det ofte sådan, at mange mennesker bor sammen i indvandrerfamilierne. Det sætter gang i smittespredningen.

 

For det tredje findes der mange aggressioner mod myndigheder blandt især unge indvandrere i ghettoerne.

 

Disse unge er stærkt uvillige til at følge myndighedernes anvisninger. Og i en række tilfælde går de til fysisk angreb på politi og brandfolk, der forsøger at sikre ordnede forhold – herunder, at beboerne sørger for at holde afstand og efterleve god hygiejne.

 

Der findes altså i sådanne områder en særlig risikofyldt adfærd i forhold til corona. Og der er fare for, at denne adfærd bidrager til større smittespredning i samfundet som helhed.

 

Kan blive undergravet

Corona-krisen viser på den ene side, hvor stærk vores kultur er. Med borgere, der er oplyste om faren og møder den med ansvarlighed og samfundssind.

 

På den anden side viser krisen, at vi undergraver denne stærke kultur med en hovedløs udlændingepolitik.

 

Meget tyder på, at vores stærke kultur bærer os igennem krisen i denne omgang, og at det kan lykkes at genåbne samfundet, hvis politikerne udviser den nødvendige forsigtighed.

 

Men vi er sårbare.

 

Corona kan vende tilbage i en ny bølge.

 

Og den styrke i vores samfundssind og sammenhængskraft, som bærer os igennem i denne omgang, kan gradvis blive undergravet. Undergravet af en udlændingepolitik, der ikke får styr på de store ændringer i vores befolkning og kultur, som er i gang.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…