Corona-krisen har skabt vælgerskred til fordel for Mette Frederiksen – de blå partier er nødt til at tænke over hvorfor

Da corona-krisen var på sit højeste, gik Socialdemokratiet voldsomt frem i meningsmålingerne.

 

Selv om truslen fra corona nu er mindre massiv, så er den der stadig væk – jævnfør minkfarmene i Nordjylland.

 

Det giver fortsat stor opbakning til Socialdemokratiet. I en aktuel måling fra Gallup (Berlingske), der er gennemført 11. juni, står partiet til hele 33,1 procent af stemmerne. Hver tredje vælger ville altså stemme på Mette Frederiksen, hvis der var valg nu.

 

Socialdemokratiets voldsomme fremgang betyder, at blå blok nu halter langt efter rød blok. Det fremgår af tallene fra Berlingske Barometer, der sammenvejer resultaterne fra en række målinger.

 

Her står rød blok til 58,3 procent af stemmerne, mens blå blok står til bare 41,3 procent. I mandater står rød blok til 103 mod 72 til de blå.

 

Corona-krisen har skabt en usædvanligt stor afstand i dansk politik. Og denne afstand ser indtil videre ud til at fortsætte.

 

Hvorfor?

Fordi corona fortsat er en sag, som ligger de fleste danskere ekstremt meget på sinde. Og fordi de blå partier begik fatale fejl i deres politiske håndtering af denne trussel.

 

Faktisk har de blå stadig ikke rigtig fundet deres ben i forhold til corona. Derfor bliver den farlige virus ved med at give dem vælgersmæk – mens Mette Frederiksen bliver båret frem.

 

I den omtalte Gallup-måling står Venstre til 21,4 procent – langt efter Socialdemokratiets 33,1 procent. De Konservative står til 7,0, Dansk Folkeparti til 6,1, Nye Borgerlige til 5,8.

 

Der vil ofte være en tendens til, at de partier, der sidder på regeringsmagten, bliver styrket i en krisetid. Men det gælder ikke altid, og denne gang er ’statsministereffekten’ usædvanligt stor.

 

Så igen: Hvorfor?

 

To politiske fejl hos de blå

De blå partier er nødt til at gribe i egen barm. De har begået især to politiske fejl, som Mette Frederiksen har udnyttet:

 

For det første har de blå partier fortabt sig alt for meget i slagsmål om processer og procedurer. For eksempel slagsmål om, hvordan de er blevet informeret, og hvornår statsministeren har indkaldt til møder.

 

Det interesserer ikke vælgerne synderligt. De har været optaget af, hvordan partierne ville håndtere den farlige virus.

 

For det andet har de blå partier talt for ensidigt om de økonomiske problemer ved corona. Især Venstres mærkesag har været, at regeringen burde åbne samfundet hurtigere efter nedlukningen.

 

Liv, sundhed og økonomi

Alle danskere har naturligvis været optaget af, at der så hurtigt som muligt kom gang i hjulene igen. Men for de fleste danskere har der været én ting, der overskyggede alt andet:

 

Corona var og er en frygtelig trussel mod danskernes liv og helbred. Især de danskere, ikke mindst ældre, der har et skrøbeligt helbred, og som langt de fleste er enige om, at man skylder særlige hensyn.

 

Befolkningen har frem for alt opfattet corona-krisen som en sundhedskrise. Og det har den ret i.

 

Den første og største opgave var at værne om menneskers sundhed. Det er forudsætningen for overlevelse. Det er forudsætningen for et godt liv. Og det er forudsætningen for en hurtig økonomisk genrejsning af landet. Det har også alvorlige økonomiske omkostninger, hvis betydelige dele af befolkningen smittes.

 

Men først og fremmest skulle sundhedskrisen tackles, fordi det gav mennesker et bedre og længere liv.

 

Værdipolitik

De blå partier har ikke gjort sig tilstrækkeligt klart, at kampen mod corona i høj grad var værdipolitik. Den var en kamp for, at flest mulige danskere kunne leve et trygt og værdigt liv.

 

Meget tyder på, at flertallet i befolkningen så sådan på det, at andre ting måtte vige til fordel for denne store værdi.

 

Derfor støttede de nedlukningen af samfundet, og siden hen støttede de forsigtigheden i genåbningen. De så det som den højst prioriterede opgave at værne om liv og livskvalitet. Det ville de ikke risikere at sætte over styr med en forhastet åbning.

 

Derfor var befolkningens opbakning til Mette Frederiksen og til regeringen så stor. Det var ikke for statsministerens blå øjnes skyld eller for det socialdemokratiske partiprograms skyld.

 

Vælgernes flertal reagerede, som de gjorde, fordi de ønskede en politisk kurs, der ikke tog nogen chancer med sundheden, trygheden og den gode hverdag. De borgerlige krav om hurtigere genåbning skabte en kløft i forhold til en bred midtergruppe af vælgere.

 

Eller sagt på en anden måde: For vælgerflertallet kom værdierne først.

 

Men de borgerlige partier fik skabt et indtryk at, at økonomien kom først for dem. De vil selvfølgelig på det kraftigste afvise, at det var tilfældet. Men det var det indtryk, de efterlod.

 

Mette F. fik lov at løbe med værdipolitikken

Corona-krisen var frem for alt en sundhedskrise, og kravet til partierne var frem for alt at komme med bud på, hvordan man tacklede denne sundhedskrise.

 

Men her kom der ikke meget af fra de blå. Man gik ikke forrest med den nødvendige nedlukning for at inddæmme smitten. Man gik ikke forrest med krav om tests og smitteopsporing. Man gik ikke forrest med lukning af grænserne.

 

Det viser sig nu i de dårlige meningsmålinger.

 

De blå partier skulle ellers vide, at man ikke vinder vælgernes flertal uden en stærk værdipolitisk profil. Historisk har Dansk Folkeparti vist det i udlændingepolitikken, og Anders Fogh Rasmussen har vist det.

 

Under corona-krisen har de blå i alt for høj grad ladet Mette Frederiksen løbe med værdipolitikken, mens man selv har snakket økonomi, økonomi, økonomi. Det har kostet dyrt.

 

Hvis man vil have en chance ved næste valg, må man lave om på det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…