En ny meningsmåling sender chokbølger gennem de blå partier. Den er lavet af analyseinstituttet Voxmeter.
Målingen, der er gennemført i perioden 18.-24. maj, giver rød blok et kæmpestort forspring i forhold til blå blok.
De røde partier – inklusive De Radikale – får til sammen 60,2 procent af stemmerne, mens de blå får 38,5 procent. Altså en forskel på 21,7 procentpoints.
Endnu værre står det til, hvis man kun medtæller de partier, som allerede sidder i Folketinget – hos de blå er det Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Så har rød blok et forspring på 23 procentpoints! Det er vildt.
Uanset hvordan man gør det op, er konklusionen klar:
Corona-krisen har sendt blå blok ud i en politisk katastrofe.
Nu har de blå partier hårdt brug for at gå i offensiven specielt i værdipolitikken. Forude ligger en stor opgave og venter: At gøre det klart, hvor regeringens udlændingepolitik svigter. Det gælder ikke mindst den manglende indsats for hjemsendelse af flygtninge.
Venstre og Dansk Folkeparti
Denne katastrofe rammer først og fremmest de to partier, der ved sidste valg var de største i blå blok: Venstre og Dansk Folkeparti.
For de to partier gik det allerede ned ad bakke ved valget sidste år. Dengang fik Venstre sit næst dårligste valg siden 1994 med 23,4 procent. Og Dansk Folkeparti fik et voldsomt dyk til 8,7 procent.
I Voxmeters nye måling går det yderligere stærkt den gale vej. Venstre står til bare 19,1 procent, og Dansk Folkeparti må nøjes med 6.4 procent.
Man gik fejl af corona-krisen og af danskernes holdning
Hvorfor accelererer den blå nedtur nu så kraftigt? Det korte svar lyder: Fordi det gik galt med kontakten til befolkningen under corona-krisen.
Man gik fejl af corona-krisen. Og man gik fejl af den holdning, som de fleste danskere havde til corona-krisen. Frem for alt gik man fejl af de værdier, som danskerne satte i højsædet, da corona ramte.
De blå er nu nødt til at finde deres ben igen i værdipolitikken. Ellers kan de kommende år blive en ørkenvandring.
De blå partier så aldrig i øjnene, at corona-krisen først og fremmest var en sundhedskrise. Den var også en økonomisk krise, fordi smittens hærgen havde alvorlige konsekvenser for Danmarks og danskernes økonomi.
Men den var først og fremmest en trussel mod befolkningens sundhed. Hvis denne trussel ikke kom under kontrol, ville det koste mange menneskeliv. Samtidig ville denne sundhedstrussel så også blive økonomisk ødelæggende.
Derfor var det i første omgang fuldstændig afgørende at få det danske samfund lukket ned for at få corona-smitten under kontrol. Ellers kunne det gå helt galt.
Alligevel havde de blå partier ingen strategi for, hvordan man fik bugt med sundhedskrisen. Især Venstre – med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen som indpisker – angreb tværtimod Mette Frederiksen for at skade dansk økonomi ved at lukke samfundet for meget ned.
Dette var et alvorligt fejlgreb. Det danske samfund var nødt til at blive lukket ned af hensyn til danskernes helbred og af hensyn til økonomien.
Solidaritet og sammenhængskraft – og det svenske skrækeksempel
Det store flertal af danskerne var på det rene med dette: Der skulle lukkes ned, hurtigt og konsekvent.
For danskerne drejede dette sig ikke kun om sundhed og økonomi. Det drejede sig også om værdier.
Coronas rasen ramte først og fremmest de mest udsatte grupper i det danske samfund. Dem med mange år på bagen, dem med svagt helbred, dem, som i for høj grad var overladt til at klare sig selv.
Derfor så mange danskere også corona-krisen som en udfordring for danske kerneværdier, herunder social og menneskelig solidaritet.
Når danskerne så massivt bakkede op om regeringens hårde linje i forhold til nedlukningen, hang det i høj grad sammen med, at mange så det som nødvendigt for at sikre den sociale solidaritet og sammenhængskraften i vores samfund.
Man kan tage Sveriges forfærdende svigt af de ældre og de svage medborgere som skræmmeeksemplet på det modsatte.
Fortabte sig i processer og procedurer
Men mens Mette Frederiksen talte om sundhed og solidaritet, talte mange borgerlige politikere alt for ensidigt om økonomien – hurtig åbning af økonomien.
Og én ting mere: De borgerlige talte alt, alt for meget om politiske processer og procedurer i stedet for om mennesker. De brugte en stor del af deres krudt på Christiansborg-problemerne – herunder deres utilfredshed med, at Mette Frederiksen kørte sololøb og orienterede de borgerlige for dårligt.
En del af denne kritik var sådan set rigtig nok. Men den fyldte alt for meget hos de borgerlige partier. Til gengæld havde de for lidt at byde på, når det gjaldt sundhedskrisen og styrkelsen af social solidaritet og sammenhængskraft.
De borgerlige tabte værdikampen i forbindelse med corona-krisen, og derfor gik danskerne i skred over mod Mette Frederiksen.
Risikerer, at Mette F. sætter sig på Anders Foghs plads
Nu haster det for de blå partier med at gå i offensiven. Det er noget at tage fat på – ikke mindst de svigtede løfter fra regeringen i udlændingepolitikken.
Man har lovet hjemsendelse af flygtninge, men det bliver ikke til noget. Man har lovet forbud mod muslimske friskoler. Integrationsministeren gør intet ved bønnekald.
Man mindes de borgerliges glansperiode under Anders Fogh Rasmussen i alliance med Pia Kjærsgaard i 00’erne. Dengang sad de blå fuldstændig på værdipolitikken i form af udlændingepolitikken. Det gav stor folkelig opbakning.
De blå partier har brug for at ryste deres blege indsats i forhold til corona af sig. De skal føre værdipolitik med saft og kraft og folkelighed – i udlændingepolitikken og på andre områder.
Specielt det førende parti, Venstre, synes i alt for høj grad at vende tilbage til en gammelborgerlig position, hvor man primært søger at vinde befolkningen på den økonomiske politik. Det er vejen til yderligere nederlag.
Hvis de blå partier ikke tager ved lære af danskernes reaktioner på corona-krisen, risikerer de at gå fra ondt til værre.
Hvad betyder det? Det betyder, at Mette Frederiksen sætter sig til rette på den plads i dansk politik, som i sin tid blev indtaget af Anders Fogh Rasmussen. Endda med endnu flere vælgere i ryggen.