Corona i ghettoen: Massivt smitteudbrud forbindes med vandpibebar og fest i kæmpestor familie – men mistænkte nægter at lade sig teste

muslimer i Tyskland under corona-krisen

Danmark har fået bedre styr på corona-virus end så mange andre lande. Men corona er stadig hos os, og den fortsætter med at flamme op.

 

En gruppe gymnasieelever fra Roskilde Katedralskole erfarede, hvor lidt der skal til. De tog en smuttur til det storsmittede Sverige, og derefter blev seks af dem konstateret smittede.

 

Corona-smitten er særlig udbredt i ikke-vestlige indvandrermiljøer.

 

I Danmark har Statens Serum Institut konstateret, at personer med ikke-vestlig baggrund udgør 9 procent af befolkningen, men hele 18 procent af de corona-smittede. Samme mønster findes i andre europæiske lande.

 

Corona-smitte i indvandrernes parallelsamfund

Indvandrernes parallelsamfund giver god grobund for corona-smitte.

 

Mange af beboerne bor tæt sammen i store familier efter hjemlandets kultur. Mange kan intet eller kun dårligt dansk. Mange er ikke informeret om, hvad der foregår i det danske samfund – herunder reglerne i forhold til corona.

 

En hel del af dem er også fjendtligt indstillede over for det danske samfund, og de føler ikke trang til at rette sig efter myndighedernes påbud.

 

I Danmark findes corona-smitten først og fremmest i de indvandrertætte områder på Vestegnen i København (Ishøj, Albertslund, Hvidovre m.fl.).

 

I Tyskland har man netop fået en dramatisk påmindelse om den særlige smittetrussel, som findes i ikke-vestlige indvandrermiljøer. Efter fridagene i pinsen står man nu med et større corona-udbrud i byen Göttingen. Sagen er omtalt i Göttinger Tageblatt og Die Welt.

 

Saboterer karantæne og tests

Foreløbig har man konstateret knap 70 smittede personer. En meget stor del af dem kommer fra en højhus-ghetto i byen. Myndighederne er i gang med et kæmpearbejde for at opspore de personer, som de smittede har været i kontakt med. Blandt andet undersøger man hele 13 skoler i regionen.

 

Mange voksne er sat i karantæne. Men en hel del af dem ignorerer karantænen og render frit rundt. Derfor må myndighederne true dem med isolation i lukkede institutioner.

 

Men det er ikke det eneste.

 

Da smitten var konstateret, gik myndighederne i gang med at teste de personer, der har været i kontakt med smittede personer. Herunder adskillige børn og unge.

 

Men mange i parallelsamfundet er simpelt hen udeblevet fra disse tests. Så nu må man skrue bissen på og have betjente med ud til folk for at sikre, at de bliver testet.

 

Vandpibebar under mistanke

Myndighederne har ikke klarhed over, hvordan denne smitte er blevet spredt. Men foreløbig har man især to mulige smittekilder i kikkerten.

 

Den ene er en vandpibebar – også kaldet en shisha-bar. Sådanne vandpibebarer kommer fra indvandrernes hjemlande i Mellemøsten og Asien, og de har bredt sig i Europa i takt med masseindvandringen. De er også kommet på mode i visse europæiske miljøer.

 

Den vandpibebar, der er under mistanke, havde faktisk ikke lov til at holde åbent på grund af corona-faren. Men det ignorerede man. Indvandrere, brugte baren, som om intet var hændt.

 

Myndighederne har konstateret, at adskillige mennesker, der senere blev syge af covid-19 (corona), havde været i baren forinden.

 

Det er foreløbig ikke slået fast, om gæster i baren røg af den samme vandpibe, sådan som det er almindeligt i disse barer. Men kendsgerningen er i hvert fald, at 68 personer, der har været i baren, efterfølgende er testet positive for corona-virus. Indtil videre er én af dem blevet alvorligt syg.

 

Foreløbig har man fundet frem til i alt 310 personer, der har været i kontakt med de smittede – herunder adskillige børn.

 

Kæmpestor familiefest med tæt kontakt

Kontakten til de smittede har ikke kun fundet sted i vandpibebaren.

 

Mange har fået smitten efter at have deltaget i en eller flere store familiefester. Der er tale om meget store indvandrerfamilier, som er samledes under trange forhold i Göttingen. Ifølge myndighederne er reglerne om at holde afstand slet ikke blevet overholdt.

 

Derfor fik alle deltagere i familiefestlighederne besked om at lade sig teste. Men mange er udeblevet fra testen uden nærmere forklaring.

 

Så nu er der risiko for, at de bevæger sig rundt i samfundet som tikkende corona-bomber.

 

Indvandrerpolitik og coronapolitik hænger sammen

Smittefaren er der. Og den er særlig koncentreret i ikke-vestlige indvandreres parallelsamfund.

 

Indvandrerpolitik og coronapolitik hænger sammen. Jo færre ghettoer med parallelsamfund, jo mindre risiko for corona.

 

Sådan er virkeligheden. Men den virkelighed bliver i stort omfang fortiet af danske politikere, eksperter og medier. Det samme sker endnu mere i det ekstremt politisk korrekte Tyskland.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…