Corona-dødsfaldene er i fire europæiske lande tilsammen langt højere end i hele USA – alligevel hegler kritikken ned over den amerikanske præsident

Siden corona pandemien startede, har den amerikanske præsident Donald J. Trump været stærkt kritiseret for sin håndtering af pandemien.

 

Hvordan den amerikanske præsident har fejlet, fremgår ikke af kritikken, der især anføres af medier som Washington Post og CNN og ivrigt følges op i danske medier med TV 2 og DR i front.

 

Obama-tale typisk for niveauet i kritikken

Men en tale, som den tidligere præsident Barack Obama holdt online til dimitterende studenter på universiteter og gymnasier lørdag den 16. maj, er typisk for niveauet:

 

”Denne pandemi har revet gardinet til side og vist, at de folk, der har ansvaret, ikke ved, hvad de har med at gøre,” sagde Obama, dog uden decideret at nævne Trumps navn.

 

”Mange af dem foregiver ikke engang at være ansvarlige,” lød det fra Obama ifølge Ritzau.

 

Fakta er imidlertid, at USA har klaret pandemien langt bedre end fire europæiske lande tilsammen.

 

Tyve millioner flere dødsfald end i hele USA

Således viser opdateringen fra John Hopkins University her fredag morgen klokken 06:33, at USA nu ligger på 108.211 dødsfald som følge af corona pandemien.

 

Over for det står, at tilsvarende har fire europæiske lande tilsammen nu registreret 129.877 dødsfald som følge af pandemien.

 

USA har en befolkning på 328,2 millioner indbyggere. De pågældende europæiske lande har tilsammen 241,1 millioner indbyggere, men altså 20.000 flere døde end USA som følge af pandemien.

 

Storbritannien og Italien med flere

Bortset fra Storbritannien er der tale om sydeuropæiske lande. Indbyggertallene er fra 2019 for både USA og de Europæiske lande

 

UK:                   39.987 dødsfald ud af en befolkning på 66,7 millioner indbyggere.

Italien:            33.689 dødsfald ud af en befolkning på 60,4 millioner

Frankrig:         29.068 dødsfald ud af en befolkning på 67 millioner indbyggere

Spanien:         27.133 dødsfald ud af en befolkning på 47 millioner indbyggere

 

Af de aktuelle tal fra John Hopkins University fremgår det i øvrigt, at man i USA tilsyneladende tester mere end i de pågældende fire europæiske lande.

 

Det kan aflæses i tallene for de registrerede smittede.

 

Således havde USA ifølge opgørelsen her til morgen via tests konstateret, at 1,9 millioner er smittet, medens det tilsvarende antal for de fire europæiske lande ligger på 909.000 bekræftede smittede.

 

To stater står for over langt en tredjedel af samtlige dødsfald i USA

Fra pandemien start har den amerikanske præsident sikret, at store dele af den amerikanske industri har omlagt deres produktion til værnemidler.

 

Således blev store dele af Fords produktion omlagt til respiratorer og andre værnemidler, der af centralregeringen blev stillet til rådighed for de stater, der havde behov for det.

 

Meget andet kan den amerikanske centralregeringen i Washington ikke gøre, da det i USA er guvernørerne i de 50 delstater, der har det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet.

 

Og her er der især to stater der skiller sig ud med en overrepræsentation af corona-dødsfald.

 

Det er New York med byen af samme navn samt New Jersey.

 

De to stater står sammenlagt for langt over en tredjedel af samtlige corona-dødsfald i USA på trods af, at de kun udgør lidt over en tiendedel af den samlede amerikanske befolkning.

 

I New York er den demokratiske guvernør Andrew Cuomo, som er den ansvarlige.

 

Staten har et indbyggertal på 19,5 millioner inklusive byen af samme navn og et rekordstort antal døde, som nu er oppe på 30.174.

 

I delstaten New Yersey med sine 8,9 millioner indbyggere og den demokratiske guvernør Phillip D. Murphy som chef for sundhedsvæsenet, er der nu registreret 11.970 dødsfald som følge af corona pandemien.

 

I de øvrige amerikanske delstater ligger dødsfaldene langt under ti tusinde.

 

Fra 7.201 som det tredjehøjeste i Massachusetts og til ti i Alaska.

 

Skandinavien – tyve nye dødsfald i Sverige

Samlet set er dødsfaldene i Skandinavien som følge af pandemien nu oppe i alt 5.704, og heraf tegner Sverige sig med 4.562 dødsfald for lang hovedparten.

 

Eller helt præcist 78 procent af samtlige skandinaviske corona-dødsfald:

 

Sverige:          4.562 dødsfald ud af en befolkning på 10,3 millioner. Torsdag: 20 dødsfald.

Danmark:       582 dødsfald ud af en befolkning på 5,8 millioner. Torsdag: To dødsfald.

Finland:          322 dødsfald ud af en befolkning på 5,5 millioner. Torsdag: Et dødsfald.

Norge:             238 Dødsfald ud af en befolkning på 5.4 millioner. Torsdag: Ingen dødsfald.

 

Så i Skandinavien går det, som det plejer med et Sverige, der har en formidabel evne til altid at sætte negative rekorder, uanset om det drejer sig om kriminalitet, indvandring eller pandemi-dødsfald.

 

Kilde til denne artikel: John Hopins University

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…