Columbus – en af verdens store opdagelsesrejsende bliver nu kaldt racist

Historisk baggrund

 

For alle normale, historiebevidste mennesker er Christopher Columbus (1451-1506) én af verdenshistoriens store opdagelsesrejsende; for andre og ikke mindst her under Black Lives Matter-demonstrationerne fremstår han som en ækel imperialist, slavehandler og racist. Født i den italienske havneby Genua – og altså italiener og ikke spanier som mange tror – ledte han en ekspedition, der førte ham til det, der senere blev kaldt Amerika. Dette kontinent er opkaldt efter en anden italiensk opdagelsesrejsende, Amerigo Vespucci, der omkr. 1500 udforskede Sydamerikas østkyst og bl.a. navngav landområdet Venezuela (Lille-Venedig).

 

Som 14årig stak Columbus til søs. I en alder af 25 flyttede han til Lissabon, hvor hans bror Bartolomeo solgte søkort og bøger, og her lærte Columbus sig at tegne kort. Han læste bøger om historie og geografi og blev grebet af tanken om at opdage nye landområder. I 1486 rejste han til Cordoba for at fremlægge sine planer om at nå Indien ved at krydse Atlanterhavet for det spanske kongepar Ferdinand II. af Aragón og Isabella I. af Kastilien. Med støtte især fra droningen fik Columbus efter en del år bevilliget den nødvendig støtte.

 

Rejsen blev indledt d. 3. august 1492 fra den andalusiske havneby Palos de la Frontera, hvorfra Columbus med tre skibe (Santa Maria, Niña og Pinta) og 87 mænd sejlede vestpå og samme år opdagede Amerika. Den 12. oktober gik han i land på en ø i den vestindiske Bahamas-øgruppe, som han i taknemlighed kaldte for San Salvador (spansk for den hellige frelser). I første omgang troede Columbus, at han var landet syd for Cipango, dvs. Japan.

 

Der fulgte endnu tre rejser og fra disse medbragtes bl.a. guld, indianske slaver, kartofler, tomater og papegøjer. Columbus omtales og fejres gerne som Amerikas opdager, selvom der naturligvis allerede boede mennesker på kontinentet, og skønt ca. 500 år tidligere vikingerne allerede havde været der; naturligvis meget længere nordpå i det nuværende Canada og uden at det gav rigtig genlyd i Europa.

 

Black Lives Matter

 

Men i dag har piben fået en anden lyd. For den ekstreme og militante Black Lives Matter-bevægelse gælder det om at udradere Columbus fra vores civilisations historie og dermed hukommelse og alt, hvad der kan minde om ham, skal fjernes – eller endnu bedre skændes og destrueres.

 

I kølvandet på det ulyksalige politidrab på afroamerikaneren George Floyd i Minneapolis d. 25. maj i år blev der overalt i USA og senere i en række europæiske lande under slagordene ”Black Lives Matter” demonstreret ikke blot mod dette drab, men mod racisme både i USA, hvilket giver mening, og over hele verden, hvor man måske nok kan sætte spørgsmålstegn ved relevansen. Desværre udartede bevægelsen omgående til demonstrationer med voldshandlinger, plyndringer af tilfældige butikker, der vel ikke kan beskyldes for racisme, og nedrivning af statuer.

 

Statuer i al almindelighed

 

I første omgang ramte pøblens vrede en række sydstatsgeneraler fra den amerikanske borgerkrig 1861-65, der bl.a. men ikke udelukkende handlede om nordstaternes ønske om afskaffelsen af slaveriet. Til en begyndelse væltede demonstranter i Richmond, Virginia, statuen af den legendariske general Robert E. Lee, der i krigens sidste år var øverstbefalende for sydstaternes hær. Efter borgerkrigens afslutning var han involveret i udsoningen mellem de krigsførende parter. Lee var højt respekteret og blev en dygtig rektor for Washington and Lee University i Lexington, også i Virginia. Men lige meget hjalp det. Han skulle bare væk!

 

Så spredte nedrivningsmanien sig som en epidemi til endnu flere amerikanske byer. I Boston har man således fjernet en statue af Abraham Lincoln. Lincoln var som bekendt en republikansk præsident, der kæmpede for netop at afskaffe slaveriet i sydstaterne og for sit engagement blev myrdet gennem et attentat.

 

Så sent som d. 16. juni blev en statue af USAs tredje præsident Thomas Jefferson revet ned foran en skole i Portland, Oregon. Ordene ”Slave owner” var sprayet på soklen. Jefferson er forfatteren til USAs uafhængighedserklæring fra 1776, verdens ældste demokratiske forfatning. Er man konsekvent, bør man vel også inddrage to-dollar-sedlerne, der bærer hans portræt.

 

Columbus i særdeleshed

 

Andre eksempler på galskaben, der har ramt kendte historiske personer, er netop Christopher Columbus. Den 9. juni blev hovedet hugget af en statue i det nordlige Boston og samme dag blev en statue beskadiget i Houston. Nogle dage senere blev en statue delvis ødelagt i Miami og Columbus’ hænder overmalet med rød farve og – igen – i Richmond blev hele statuen ganske enkelt kastet i en nærliggende sø. Selv det konservative Texas er blevet ramt af galskaben.

 

Samtidigt blev Columbus-statuen på Telegraph Hill i San Francisco, der allerede tidligere var blevet betegnet som et symbol på “slaveri, undertrykkelse og erobring”, beskadiget hele tre gange, hvorefter byrådet besluttede at anbringe den i et depot, og d. 16. juni besluttedes det, at statuerne af Columbus og dronning Isabella I. skulle fjernes fra statens parlament i Sacramento.

 

Næsten samtidigt blev der begået hærværk mod to statuer i Chicago. På granitsoklen af den ene i Grant Park var bogstaverne ”BLM” (Black Lives Matter) og ordet ”Genocide” (folkedrab) sprayet med rød farve. På soklen af den anden, en næsten 9 meter høj broncestatue i Arrigo Park beliggende i Chicagos Little Italy-kvarter, var ordet ”Killer” (morder) ligeledes sprayet med rød farve. Gerningsmændene har nok været totalt uvidende om, at statuerne for mange år siden blev opstillet som symbol på den indsats italienske indvandrere i d. 19. og 20. årh. havde gjort for at opbygge det amerikanske samfund.

 

Med rette har Sergio Giangrande, der er præsident af The Joint Civic Committee of Italian Americans, i en pressemeddelelse sammenlignet denne vandalisme, der burde retsforfølges men ikke blev det, med det populære begreb ”hate crime”, hadefulde overgreb, rettet mod alle amerikanere af italiensk afstamning.

 

Historiefjendsk vanvid

 

Det historiefjendske vanvid og den manglende perspektivløshed, der her kommer til udtryk, er et generelt fænomen og noget som den spanske tænketank Hispanic Council især med henblik på den spanske erobring af Den nye Verden i almindelighed og Columbus i særdeleshed har beskæftiget sig med. Der er således blevet henvist til, at dronning Isabella I. udstedte et i tiden yderst avanceret dekret om, at ”spanske mænd skal gifte sig med indianske kvinder og indianske mænd gifte sig med spanske kvinder”. Endvidere er det en kendsgerning, at Columbus ganske vist førte indianske fanger med tilbage til Spanien, men ikke selv holdt slaver og aldrig har foranlediget massedrab på den indfødte befolkning.

 

Nævnes bør det også, at Ferdinand II. i 1512 ved lov bestemte, at indianerne er frie mennesker og skulle behandles som sådanne. Dette turde være den første menneskerettighedserklæring overhovedet. Så både ødelæggelsen og/eller fjernelsen af statuerne af Columbus og statuen af dronning Isabella I. må betragtes som en billedstorm af værste art og udtryk for en censur, der ellers kun kendes fra fascistiske og kommunistiske diktaturer. Dette burde de sensationshungrende medier være opmærksomme på og fordømme i stedet for at kaste smuds på vores vestlige civilisation.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…