Censor kritiserer muslimske jurastuderende for at bruge sharia – nu bliver han kaldt racist

I Norge har der været en voldsom debat om jurastuderende med indvandrerbaggrund og deres forudsætninger for at forstå jura i et vestligt land som Norge.

 

Det begyndte med et indlæg af en iransk studerende, der skrev, at man skulle erkende, at det er en styrke at have flerkulturelle kompetancer. Det var altså et plus at ansætte mennesker med indvandrerbaggrund. Det skrev hun på en facebook-side for jurastudiet på universitetet i Oslo.

 

Den påstand blev for meget for Olav Lægreid. Han er en kendt advokat og censor på universitetet.

 

Han gav udtryk for, at det kunne være et problem at ansætte jurister med indvandrerbaggrund: Det var ofte ikke gode nok til det norske sprog. Nogle trak den muslimske sharialov ind i jurastudiet og en del havde i det hele taget svært ved at forstå jura i et samfund som det norske. (Lægreids synspunkter er blandt andet gengivet i Advokatbladet.no.

 

Så brød uvejret løs over Lægreids hoved. Han blev kaldt racist og meget andet fra samme skuffe.

 

Svært ved det norske sprog

Olav Lægreid skrev, at det var et problem at ansætte jurister med indvandrerbaggrund, fordi de ikke er gode nok til det norske sprog:

 

“Hvis man skal forstå norske retskilder, skal man have en meget præcis forståelse af det norske sprog. Som fremmedsproglig vil man derfor i udgangspunktet have et handicap. Dette handicap vil have betydning, for den forståelse kandidaten opnår gennem studiet”, siger Lægereid til Advokatbladet.

 

Sådan et sprogproblem er naturligvis et næsten uoverstigeligt problem for jurastuderende med indvandrerbaggrund. Men problemet stikker endnu dybere ifølge Lægereid:

 

“Min erfaring er at disse kandidater har problemer med at skrive et fejlfrit norsk, hvad der er et krav for at blive ansat. Desuden er det min erfaring, at disse kandidater har store problemer med at udvikle god juridisk dømmekraft og at opnå en dybere forståelse af jura som fag.”

 

Problemer der bunder i kulturforskelle

Juristers indvandrerbaggrund kan være værdifuld for klienter, der kommer fra samme land.

 

Men de kan være et problem for andre, fordi de ikke kan adskille deres egen kulturbaggrund fra den norske kultur.

 

Lægereid skriver, at der er studerende der har trukket den muslimske sharia-lov ind i besvarelser af eksamensopgaver:

 

“Jeg har som censor på mastergradsopgave set kandidater sammenligne sharia-lovene med norsk ret.”

 

Der er kandidater, der forudsætter at sharia-lovene er relevante retskilder som kan sammenlignes med norsk lov, skriver han.

 

Det er fuldstændigt irrelevant, og det burde en jurastuderende være i stand til at forstå, siger han til den norske avis VG.no.

 

Så brød helvedet løs

Debatten bølge frem og tilbage og universitetet fik mange klager over “racistiske” udtalelser. Det siger universitetets dekan til VG.no.

 

Hun siger, at der er kommet en del reaktioner fra studerende, som opfatter udtalelserne på Facobook som diskriminerende og racistiske.

 

“Vi tager disse reaktioner meget alvorligt”, siger hun.

 

Olav Lægreid afviser totalt anklager for racisme: Det er at gøre vold på begreberne diskrimination og racisme, siger han.

 

Han ser sig selv som antiracist. Men det skal selvfølgelig ikke afskære ham fra at diskutere nogle problemer, som kan bunde i de studerendes kultur.

 

Man kan frygte, at angrebene får kritiske røster til at tie. Det vil være slemt, fordi Lægreid tager fat i et meget grundlæggende problem.

 

Islams grundværdier støder sammen med Vestens grundværdier

Islam er en lovreligion. Sharia, islams regler og love er givet direkte af Allah og kan derfor ikke ændres af mennesker.

 

Det enkelte menneske som individ er reelt ikke eksisterende i shariaen. Her gælder regler for grupper: Mænd har mange rettigheder, kvinder har stort set ingen. Mænd står over kvinder ligesom muslimer står over ikke-muslimer.

 

Shariaen er skrevet mere eller mindre direkte ind i lovene i muslimske lande. De er altså mere eller mindre religiøst styrede.

 

Det står i skærende kontrast til grundværdierne i vestlige lande som Danmark og Norge.

 

Det er demokratiet, hvor mennesker og ikke Gud bestemmer lovene. Her står individet over gruppen – alle er lige for loven, som princip.

 

Islams retsprincipper støder altså fundamentalt sammen med retsprincipperne i et demokrati.

 

Derfor burde den debat Lægreid rejser være hjerteblod for et demokratisk individbaseret samfund.

 

Lægreid siger, at mange indvandrere kan fungere gost indenfor jura eller i samfundet. Men deres deltagelse i samfundet må ikke være på bekostning af de demokratiske grundværdier.

 

Læs også:

https://www.document.no/2020/04/29/sensor-ved-uio-jusstudenter-med-innvandrerbakgrunn-har-problemer-med-a-forsta-norsk-jus/

https://www.rights.no/2020/04/modig-sensor-stikker-handa-inn-i-vepsebol/?utm_source=feedburner&utm_medium=email&utm_campaign=Feed%3A+Rightsno+%28Rights.no+-+Human+Rights+Service%29

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…